Kommunikationskursus i København om at skrive bedre tekster til digitale kanaler og forskellige devices

Skriv, så det sælger – i alle digitale kanaler

Synes du også, det er en udfordring at skrive, så du får folk til at klikke, købe og handle, som du og din virksomhed ønsker? Hos Kforum og Bureaubiz har vi sammensat en kursusdag spækket med øvelser, tips og tricks til at skrive tekster, der fungerer på alle devices og i alle digitale kanaler.

Om K-dagen

Kurset er udsolgt denne dato, men er på programmet igen 30. maj
 
Du får en værktøjskasse, der klæder dig på med metoder, som får din modtager til at handle. Og vi zoomer ind på, om brand, værdier og services kommer til udtryk i dine tekster.
På dagen afprøver du skriveteknikker inspireret af de bedste copywritere i verden – og får indsigt i psykologiske triggers fra adfærdsforskning.  
 
Hvis vi ses den 28. februar, får du:
  • Skriveværktøjer, der optimerer og målretter dine tekster og øger chancen for klik og konvertering.
  • Metoder fra adfærdsforskning, der får folk til at handle.
  • Viden om skærmstørrelser, brugervenlighed og opskriften på en god indholdsstrategi.
  • Feedback på dine eksisterende tekster, så du kan skrive jeres værdier, brand og services tydeligt frem – allerede i morgen.
 
Kurset er for dig, der arbejder med marketing, kommunikation eller web og digitale medier. Du er temmelig sikkert kommunikations- eller marketingmedarbejder, blogskribent eller redaktør. 
 

Program

Tænk adfærd på web og devices ind i dine tekster
Vi tilgår i dag indhold på både mobil, bærbar og tablet. Skærmstørrelsen er afgørende for, hvor meget og hvor lidt du skal skrive. Og der er kamp om opmærksomheden, hvis du vil bryde igennem informationsmuren. Nikoline giver dig tommelfingerregler til brugeradfærd på web. Og du får cases og eksempler på, hvordan du kan arbejde med reglerne i de tekster, du og din virksomhed producerer.
Nikoline Kærgaard Christensen, Commercial Behavioral Designer og Copywriter, Danica Pension
 
Få dine tekster til at hænge sammen med jeres strategi
Passer det indhold, du producerer, til jeres brand? Er det tydeligt for brugere og kunder, hvad de får ud af jeres services og produkter? Og skinner værdierne igennem i de tekster, man møder på jeres website, i nyhedsbrevet, mails og andre digitale medier?
Effektive tekster er strategiske, og derfor skal du have styr på din indholdsstrategi. Vi arbejder med teksteksempler fra din organisation eller virksomhed – og du får feedback og metoder til at arbejde mere strategisk med jeres indhold.
Nikoline Kærgaard Christensen
 
Frokost
 
Skriv, så du får din modtager til at handle
Du behøver ikke være Hemingway for at skrive godt – og det handler ikke (kun) om kreativitet, når du skal få din modtager til at handle. Nikoline giver dig konkrete skrivetips og metoder til at designe og strukturere tekster til forskellige digitale kanaler. Her kommer vi især ind på adfærdspsykologiske tricks til at skabe konvertering. Vi arbejder aktivt med øvelser hele eftermiddagen, hvor du kan bringe egne tekster og udfordringer på banen.
Nikoline Kærgaard Christensen

Udbytte

Efter denne kursusdag kan du og din virksomhed
 
  • Forbedre jeres tekster på forskellige, digitale kanaler, så I øger chancen for klik og ønsket brugeradfærd
  • Skrive tekster til forskellige devices og tilpasse teksterne, så de understøtter jeres strategi, værdier, services og produkter
  • Bruge et væld af nye skrivetekniske tips, der gør jeres tekster endnu mere effektive

Mød

Nikoline Kærgaard Christensen
Commercial Behavioral Designer og Copywriter
Danica Pension
Nikoline er Commercial Behavioral Designer og Copywriter hos Danica Pension. Her arbejder hun med adfærdsdesign, nudging og digital kommunikation. Nikoline har en fortid i The Nudging Company – og har siddet i redaktionen på BRO blog. Og så har hun arbejdet med content marketing og copywriting hos Hjaltelin Stahl.

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag den 28. februar 2017. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 
1610 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde feltene her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ rabat).
 
Hvad skal jeg medbringe?
Inden kursusdagen beder vi dig sende et eksempel på en af dine tekster. Vi arbejder med teksten på dagens workshop, så det skal være en tekst, du gerne vil have feedback på.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Caroline Bjerre-Bertelsen på 26 28 67 37. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.

FAQ

8411 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste
Dato:
Tirsdag 28. februar 2017
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Kontakt

Mød

Nikoline Kærgaard Christensen
Commercial Behavioral Designer og Copywriter
Danica Pension

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Styrk jeres leder- og linjekommunikation

4. april

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.