Kina overvåger via ansigtsgenkendelse
Big Brother's big data

Den kinesiske personfrihed er ikke mange yen værd. Den statslige overvågning bliver lige nu udvidet markant. Foto: Stillbillede fra Reuters video.

Skrevet af

Mette Holm
Forsker & journalist

8 artikler

0 indlæg

Efter en udviklingsperiode på snart 40 år tilpasser Kina fortsat socialismen med særlige kinesiske kendetegn. Senest fordrer det, at kineserne bliver oprigtige og ærlige, så Kina bliver et bedre sted at leve ... Kina-ekspert og journalist Mette Holm dykker ned bag den kinesiske administrations nye overvågningstaktik; ansigtsgenkendelse. Den gør det, sammen med borgerregistreringssystemet 'Sesamscore', tæt på umuligt for den almindelige kineser at opretholde illusionen om privacy.

Kinas sociale kreditvurderingssystem, også kaldet Sesamscoren (tidligere omtalt her på Kforum), er blevet gevaldig oprustet med ansigtsgenkendelse på en hel række områder - fra offentlige toiletter, hvor ældre toiletpapirstyve højst må trække 60 cm toiletpapir hvert 9. minut, folk, der går over gaden for rødt lys, til hæveautomater, der udleverer kontanter på dit glade smil og glatte ansigt.

I Kinas statslige overvågning reagerer systemet på dit ansigt med oplysninger om dit navn, din alder, bopæl osv. I videoen her fremgår detaljerne om de enkelte personer i de små bokse ved siden af dem.
 
Kina har verdens mest omfattende videoovervågningssystem med 176 millioner overvågningskameraer, som i stigende grad udstyres med ansigtsgenkendelse, hvilket automatisk skal samles i en national database, hvor oplysningerne sammenkobles med alle statens øvrige oplysninger om dig: blandt dem dit sociale engagement; dit arbejde; dine indkøbs- og spisevaner; hvorvidt du betaler dine regninger i god tid, til tiden, for sent eller slet ikke; om du er loyal over for Kommunistpartiet og så fremdeles.
 
Engang var ansigtsscanning science fiction. Nu er det en del af det daglige liv i Kina, hvor det bruges til markedsføring, overvågning og social kontrol. Video: Paolo Bosonin.
 
Den helt store samlende database er endnu ikke færdig, men der findes mange andre mindre, såsom det nationale forbryderkartotek - ét over mistænkte samt det foruroligende over ’mennesker, som regeringen er interesseret i’, fx systemkritikere og andet – i kinesiske øjne afskum. Dertil kommer mere generelle registre over studerende og ansatte samt alle mulige andre dagligdags registre, som kan samordnes i den store nationale overvågningssky. Her er det svært ikke at tænke på problemerne med at samordne det danske sundhedsvæsen i en enkelt platform.
 
Kinas partichef og præsident, Xi Jinping, tager også fortiden i ed, når han forlanger stadig mere indsigt i kinesernes gøren og laden mod til gengæld at love dem en bedre fremtid under socialismen med endnu flere særlige kinesiske kendetegn. Foto: Carsten Gyrn.
 
Kina har helt tilbage til Kongfuzis tid overvåget borgerne og også fået borgerne til at overvåge hinanden i et effektivt system af social kontrol. Før digitaliseringen, i Folkerepublikkens snart 70 år under Kommunistpartiets enevælde, er ubegribelige mængder af personoplysninger manuelt blevet ført til bogs, ofte i mange karbonkopier, som hobede sig op i støvsamlende bunker rundt omkring på de kafkaske offentlige kontorer i det vældige land.
 
Helt frem til midten af 1990'erne betød det, at nedfældede oplysninger, der var blevet indsamlet i forskellige provinser eller bare amter, ofte ikke blev samlet i én sagsmappe. For mit eget vedkommende betød det ganske heldigt, at sikkerhedspolitiet, da de tilbageholdt mig i flere timer en dag i 1991, ikke umiddelbart var opmærksomme på, at jeg faktisk havde gået i skole og haft min gang i landet i 10 år, talte noget kinesisk og i øvrigt havde rejst videre omkring i landet end de fleste kinesere. Havde de, der forhørte mig, været opmærksomme på dét, kunne tilbageholdelsen meget vel have trukket længere ud.
 
Den slags vil snart være fortid, om end det ikke er til at vide, hvorvidt – og i givet fald hvornår – alle de gamle oplysninger bliver lagt ind i Kinas planlagte mægtige samlede database i cyberspace med personlige oplysninger om alle kinesere.
 
Når systemet, som blev besluttet i 2014 og efter planen skal være gennemført i 2020, er fuldt udfoldet, spytter databasen efter planen det enkelte menneskes journal ud i løbet af få sekunder med alle oplysninger – fra, hvordan man gebærdede sig i børnehaven, karakterer i skolen, loyalitet over for forældre og partiet, klassebaggrund, til arbejde, betalingsvilje- og evne, trafikbøder, straffeattest, nummerplade på bil eller cykel, civilstand, ja alt!
 
Et så drastisk overvågningssystem kan selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi kineserne ikke nyder samme privatlivsbeskyttelse, som er normen i Vesten såvel som en konventionssikret menneskeret.
 
Screendump fra en kinesisk borger med en høj Sesamscore. Vedkommende er en ven af skribenten.
 
Selvom folk flest herhjemme er forbløffende ligeglade med alle de oplysninger om vaner, indkøb, venner, interesser osv., som de frivilligt afgiver til butikker, sociale medier mm., eller som fremgår af vores mobiltelefonbrug, er vi dog beskyttet af registerloven, som forbyder samkøring af oplysninger og salg af registre. Det kræver den enkeltes godkendelse at få lov at samkøre oplysninger i fx sundhedsvæsenet, ligesom vi også har særlig beskyttelse af biometriske data.
 
I Kina er der langt fra samme begrænsninger som i Vesten. I sommer indførtes en ikke synderligt omfattende cyberlov om kommerciel anvendelse af personlige og biometriske data; staten har ikke tilsvarende begrænsninger. Loven er endnu ikke blevet prøvet ved domstolene.
 
Kinas Ministerium for Offentlig Sikkerhed er sammen med et privat firma ved at udvikle verdens bedste ansigtsgenkendende system, som med 90 pct. sikkerhed skal kunne identificere en hvilken som helst af de snart 1,4 mia. kinesere på tre sekunder - med straffeattest, job, Sesamscore og hele molevitten.
 
Dårlig social kreditscore kan fx medføre, at man ikke kommer i betragtning til stillinger i det offentlige (hvilket i forvejen mest er forbeholdt medlemmer af Kinas Kommunistparti), mister retten til sociale ydelser, ikke kan købe soveplads på nattog (togrejser kan snildt vare flere dage i Kina), man bliver afvist på fornemme hoteller og restauranter eller hos rejsebureauer, og ens barn eller børn kan ikke få lov at gå på dyre privatskoler.
 
Kinas svar på Amazon, Alibabas betalingssystem, Ant Financial, gør det allerede muligt fx at købe sin yndlingsvariant i Kentucky Fried Chicken uden vitterligt at afgive bestilling. KFC i Beijing benytter ansigtsscanningen til at tilbyde en menu, målrettet folks alder, køn og humør.
 
KFC's kinesiske afdeling har sammen med tech-giganten Baidu (kinesisk version af Google) udviklet en ny teknologi til ansigtsgenkendelse i sine restauranter i Beijing. Teknologien scanner kundens ansigt og gætter, hvad kunden vil bestille ved at kombinere sin viden om kundens alder, køn og humør.
 
Andre restauranter tilbyder rabat til smukke mennesker. Udseendet bliver målt i forhold til en algoritme, der rangerer ’smukke’ symmetriske ansigtstræk højt, mens folk med fx en for stor eller skæv næse scorer ringere og dermed kommer til at betale mere. 
 
Kineserne forventer, som nævnt, ikke samme værn om privatlivet, som vi gør det i vor del af verden, og Sesamscoren er overvejende blevet godt modtaget; så godt, at folk selv flager med deres samlede vurdering af skønhed, købevaner, arbejde og bolig, venner, betalingsvilje og -evne samt velvilje over for den massive samregistrering af personlige oplysninger på datingsider, hos ægteskabsmæglerne og de sociale medier – forudsat, naturligvis, at scoren er noget at prale af.
 
Der er selvfølgelig kinesere, der ikke reklamerer med deres Sesamscore, blandt dem grimme mennesker, som måske er dårlige betalere eller ligefrem har plettet straffeattest. For systemet finder lynhurtigt ud af, om man har noget på samvittigheden.
 
I flere storbyer, blandt dem Jinan, som er hovedstad i provinsen Shandong, i det østlige Kina har politiet opsat ansigtsgenkendende kameraer i 50 større vejkryds. Folk, der går over for rødt, bliver identificeret og deres identitet og brøde offentliggjort på bl.a. sociale medier til skam og skændsel. Planen er, at både arbejde og boligområde også skal orienteres. Alt trækker naturligvis fra i Sesamscoren, også selvom man ser godt ud og er god til at betale sine regninger.
 
Wall Street Journals infografik om Kinas kontrolsystem, der sidenhen fik navnet Sesamscore.
 
Ud over den digitale gabestok får de formastelige i Jinan valget mellem en bøde på ca. 20 kr., en halv times kursus i trafikregler eller 20 minutter med en trafikbetjent på arbejde for at få forståelse for, hvordan man begår sig i trafikken og med hvilke konsekvenser.
 
Som DNA-spor i dansk politis efterforskning bidrager også ansigtsgenkendelse til at afsløre forbrydere i Kina. Ifølge China Daily, der som alle aviser i Kina er statslig, fangede politiet i august via ansigtsgenkendelsen 25 eftersøgte forbrydere ved indgangen til Den Internationale Ølfestival i Qingdao (tidl. tysk besiddelse, hvor Kinas bedste øl fremstilles), hvilken tiltrak 2,3 mio. besøgende. Derudover blev 19 narkomaner og 32 ’andre’ nægtet adgang, ligesom fem formodede lommetyve blev afsløret.
 
Det er lige her, ved formodningen, at et system som det kinesiske bliver farligt – også selvom ambitionen er at gøre genkendelsen 90 pct. sikker. Men hvad med de sidste 10 pct.? Og selvom det er blevet lettere, er det stadig overordentligt vanskeligt at gå i rette med det kinesiske politi, retsvæsenet og myndighederne i det hele taget. Og selvom Sesamscoren er udtænkt og ved at blive implementeret med det klare formål at gøre Kina og kineserne mere ærlige og oprigtige, er det indlysende, at det kan tage fejl, ligesom de færreste vil prale af en ringe Sesamscore.
 
Dermed er der lagt i ovnen til yderligere opsplitning og ulighed i det kinesiske samfund, hvor dydsmønstrene med stolthed kan flage med deres fine resultater, skønhed, gode opførsel, fine betalingsevne, gode arbejde, eventuelle fornemme bolig, dydsmønstervenner og andet godt.
 
God Sesamscore giver begunstigelser i tilværelsen, som vi kender dem fra flyselskabernes pointoptjening, der giver adgang til billigere fly, bedre plads, fast track i lufthavnen og måske en drink i loungen; i Sesamscoren gælder det blot endnu videre og bredere i tilværelsen med fx et godt job, billige lån, attraktive boligtilbud, at komme forrest i køen til hospitalet, lettere adgang til pas og dermed rejser, lavere priser, leje af cykel eller bil uden depositum og virkelig mange andre goder.
 
God Sesamscore giver plads på den attraktive Røde Liste over pæne mennesker og virksomheder. Dårlige mennesker, der fx er kritiske over for systemet, eller forbrydere og tvivlsomme virksomheder havner til gengæld på den Sorte Liste, hvor man bliver sat under overvågning eller ligefrem straffet. 
 
I et dokument om overvågningen af den sociale kreditscore og straffen for brud på den offentlige tillid hedder det bl.a., at ’udvekslingen af kreditoplysninger, gennemførelsen af opmuntrende og straffende mekanismer såvel som oprigtighedsniveauet i hele samfundet skal styrkes’, og ´hvor tilliden brydes ét sted, bliver der indført restriktioner over alt.’
 
Og her skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan forhindringerne i dagligdagen vil tårne sig op foran mennesker med dårlig Sesamscore, hvilke hverken er smukke, heldige eller dygtige til at begå sig i dagens Kina; for slet ikke at tale om, at folk, der er kommet uheldigt fra start i livet, vil få uendelig svært ved at komme fra tilværelsens elendige krybespor derud, hvor tingene sker, og man har mulighed for at skabe sig et bedre liv.
 
Og så kan bekendtgørelsen bag Sesamscoren henvise nok så meget til ’fremme af opbyggelsen af et socialt kreditsystem som den effektive måde at styrke social oprigtighed, stimulere gensidig tillid i samfundet, indskrænke sociale modsætninger og den påtrængende nødvendighed af at styrke og forny social omgang og opbygge et socialistisk harmonisk samfund.’
 
Sesamscoren er ikke et instrument til at samle landet og nedkæmpe uligheden, men det modsatte.

Relaterede artikler

Paraplyen er mægtigere end sværdet - Hongkong-kinesiske aktivister bruger paraplyen som kraftfuldt poetisk symbol på deres kamp for politisk indflydelse. Og ...
Kan Kina kommunikere? - Tibets åndelige leder, Dalai Lama, besøger Danmark i februar. Efter 55 år med tålmodig fredskommunikation fra tibetanern...
Livet er kort. Pas på dine data - Den canadiske, kontroversielle netdating-side Ashley Madison blev hacket. Utroskab er ikke det største problem i den for...
Ai, Ai, Ai LEGO! - Ikke alt er ”awesome” hos LEGO for tiden. Legetøjskoncernen er kommet under intens offentlig beskydning, efter at den ki...
Win-win for Weiwei - Den kinesiske kunstner og provokatør Ai Weiwei er kommunikator i en klasse for sig. Det er ikke kun gennem kunsten, at h...
I Kina spiser de mennesker - I Kina måler man nu den enkeltes performance inden for sociale vaner, venner, arbejde, moral, politisk artighed, religiø...
Blær dig med denne tech-viden på mandagsmødet - Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din...
Ingen dør af data - I fremtiden bliver det afgørende, at kommunikationsafdelingen kan håndtere og producere målrettet kommunikation ved hjæl...
Tag kontrollen over dine data tilbage - Den store udfordring i 2018 i forhold til data bliver at bevare tilliden til staten, til virksomhederne og til hinanden....
Humans strike back - Ved årets SXSW havde menneskene stjålet fokus fra maskinerne. Den teknologiske udvikling har hidtil været styret af, hva...
Autonome dræbermaskiner og onde datafyrster - Robotterne kan bogstavelig talt være dødsensfarlige, og data kan bruges stærkt manipulerende og ondt. To kritiske histor...
Danmark skal have et privacy-mærke - Lad os udnytte Danmarks styrkeposition som digitalt foregangsland og blive dem, der sætter standarden for, hvordan man s...
Kim Jong-un og Moon Jae-in er BFFs <3 - Så stod de pludselig der og omfavnede hinanden ved deres fælles grænse, den kolde krigs formelt både første og sidste va...

Giv din stemme

10 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Communication manager

Frist: 28. september

Digital projektleder

Frist: 24. september kl. 9.00

Kommunikationspraktikant

Frist: 22. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.