Analyse af salget af Nets
Hvordan tjener du 35 millioner som k-chef?

Karsten Anker Petersen har tjent op til 35 millioner kroner på kun to et halvt år på blot at passe sit arbejde.Tillykke herfra. Foto/Wichmann Bendtsen

Skrevet af
NETS' kommunikationschef Karsten Anker Petersen har tjent op til 35 millioner kroner på kun to et halvt år for blot at passe sit arbejde. Plus sin ordinære løn naturligvis. Det tager normalt mere end et helt arbejdsliv for selv en dygtig kommunikationschef at tjene så mange penge. Men Karsten Anker er kun en blandt 70 heldige nøglemedarbejdere i NETS, der har scoret den helt store gevinst. Så nu melder spørgsmålet sig: Kan det virkelig passe, at så få mennesker kan tjene så mange penge på så kort tid uden at løbe den mindste risiko?
Naturligvis skal der sammensættes et ordentligt incitamentsprogram til ledelsen, når en virksomhed skal på fondsbørsen. Det sikrer nemlig at medarbejdere og ejere har samme interesse - nemlig at få værdien af virksomheden til at vokse så meget som muligt.
 
Men at 70 nøglepersoner fra NETS kan tjene 1,6 milliarder kroner ved en investering på blot 20 millioner kroner er ikke blot usædvanligt - det er også uhensigtsmæssigt. Med ét har ordningen gjort de 70 centrale medarbejdere til såkaldte "fat cats", der i princippet er økonomisk uafhængige. Så når de om kort tid kan sælge deres aktier, kan de med ro i sindet sige deres job op, hvilket vil være til stor skade for virksomheden.

For Karsten Anker Petersen gælder det helt specifikke problem, at han i sit virke som kommunikationschef selv er blevet en del af den dårlige historie. Hvordan skal han kunne styre ud af en krise, som han selv er en del af?
 
Hvor mange penge kommunikationschefen har tjent, er forsidestof alle vegne, mens de eksisterende aktionærer, der har tabt stort siden børsnoteringen af Nets i efteråret 2016 ser måbende til. Noget kunne tyde på, at den pris, emissionsbanken Deutsche Bank fandt frem til sammen med de to kapitalfonde Bain og Advent, var for høj.

Og hvad tænker de 2.500 almindelige medarbejdere i NETS, der ikke har fået adgang til dette eksorbitante aktieprogram? Mon ikke de føler sig fuldkommen til grin, når de ser deres 70 kollegaer ankomme i nye flotte biler, og når de skal høre om konernes minkpelse, og om hvordan man holder ferie på eksotiske rejsemål? Her kan man da tale om en virksomhed, der skaber et A- og et B-hold. Det svækker både motivation og teamspirit i virksomheden.

Også de helt almindelige danskere, der går på arbejde hver dag, må tage sig til hovedet over denne kasinokapitalisme. Det undergraver sammenhængskraften i Danmark og tilliden til systemet, når man ikke kan forklare folk på gaden, hvordan man kan tjene så mange penge på så kort tid.
 
Spørgsmålet er blot, hvordan nogen kan designe et incitatamentsprogram, der udløser så stor en gevinst i en virksomhed, hvor staten via Nationalbanken trods alt ejede 10 procent? NETS er en afgørende del af vores finansielle infrastruktur, som holder styr på 8 millioner digitale identiteter i Norden, og som håndterer over 7,3 milliarder finansielle transaktioner årligt. På grund af NETS' monopolagtige status tjener virksomheden årligt 2,25 milliarder kroner ud af en omsætning på kun knap 7 milliarder kroner.
 
CEO Bo Nilsson: "Skurk" eller bare en god forretningsmand?
 
Det er en absurd høj indtjening i forhold til de fleste andre virksomheder. Det har kun været muligt, fordi bankerne har været enige om at samarbejde, og det har de fået lov til af konkurrencemyndighederne, fordi man har anset det for at være en del af den finansielle infrastruktur. Man bygger jo heller ikke to jernbanespor ved siden af hinanden. På sigt kan NETS forretningsmodel blive truet af nye teknologiske platforme som Mobilepay med videre, men der er vi slet ikke endnu. Det, vi har set indtil nu, er små krusninger på overfladen.
 
Med så mange penge i omløb har ledelsen kunne behandle virksomhedens værdier, som om det var et tag selv-bord. Det er ikke ulovligt, men det er amoralsk, når vi taler om noget, der i høj grad ligner et monopol, og som drejer sig om noget så vigtigt som vores økonomiske transaktioner med hinanden. NETS er et af tandhjulene i det kapitalistiske system, men har med dette incitamentsprogram omdannet sig til en lottokupon, hvor den helt store gevinst nu er trukket ud.
 
En usædvanlig investering for en kommunikationschef
Hvorfor er kommunikationschefen overhovedet med i et program med mulighed for så stor en gevinst? Svaret er, at Karsten Anker Petersen måtte lokkes, fordi han i forvejen sad i et godt job i en anden guldrandet halvoffentlig virksomhed, nemlig DONG Energy, hvor han givetvis også har været omfattet af et (mindre aggressivt) aktieprogram.

Har man nogensinde hørt om en lignende aflønning af en kommunikationschef i en børsnoteret virksomhed?  Nej. Der findes ingen kommunikationsfolk i Danmark, der tidligere har tjent så mange penge på så kort tid.
 
For år tilbage fik den gamle kommunikationsrådgiver Peter Gustafson lov til at investere et mindre beløb i en af EQT's fonde, hvilket må have givet ham et vist afkast. Andre kommunikationschefer/direktører i børsnoterede virksomheder kan også tjene betydelige beløb, fordi de er med i aktieprogrammer, men det løber langt fra op i så mange penge. Over et arbejdsliv taler vi om 5-20 millioner kroner for de dygtigste.
 
Så hvad kan forklaringen være på dette helt unikke særtilfælde? Hvorfor modtager Karsten Anker 35 millioner? Hvad kan forklare det  - om noget?

Når vi har med stærkt reguleret infrastruktur at gøre, er det en fordel med gode politiske kontakter. Karsten Anker Petersen er blandt andet qua sit ægteskab med den tidligere venstreminister Rikke Hvilshøj mere end godt forbundet med venstretoppen og regnes for en af de vigtigste rådgivere blandt dem, som ikke er en del af det egentlige partiapparat. Han er en dygtig mediedomptør med stort strategisk overblik og kan både begå sig på de bonede gulve og blandt helt almindelige mennesker.
 
Så udover en dygtig rådgiver har NETS-toppen og de to nye ejere kapitalfondene Bain og Advent fået en brandvarm kontakt til de vigtige magthavere på Borgen.
 
Karsten Anker Petersen har efter det oplyste selv investeret cirka 390.000 kroner. Dermed får han næsten sine penge 100 gange igen, og her skal man huske, at risikoen har været minimal. Det er jo ikke en start-up-virksomhed vi taler om, men et de facto-monopol, som at dømme ud fra de seneste års regnskaber har været en rendyrket pengemaskine. Desuden vidste Karsten Anker Petersen godt, at et selskab som NETS, der har haft en spredt og ikke særligt dedikeret ejerkreds, har rummet et enormt besparelsespotentiale.
 
Det er baggrunden for, at Karsten Anker med ro i sindet kunne investere 390.000 kroner, hvilket i øvrigt er et meget stort beløb, når man som Karsten Anker er forholdsvis langt nede i organisationen.
 
Når beløbet kan vokse så eksplosivt, var det fordi det ikke var normale aktier, men såkaldte warrants, der giver et meget stort afkast, hvis tingene går som planlagt - eller som i dette tilfælde - langt bedre end planlagt. Fordelen ved warrants er, at det er en ret til at købe aktier - man behøver det ikke, og derfor løber man heller ikke den store risiko.
 
Besparelserne var en "no-brainer"
Noget af det første, den nye direktør Bo Nilsson gjorde, var at skille sig af med de cirka 500 eksterne IT-konsulenter, som gik rundt i NETS til en tårnhøj hyre. Det var en af disse konsulenter, der var tys-tys kilden i forbindelse med Se og Hør-skandalen, så dermed var den hurtige ændring af deres ansættelsesforhold nem at legitimere. Nu kunne man også henvise til, at de eksterne konsulenter udgjorde en sikkerhedsrisiko.
 
Den enorme reduktion af lønomkostninger, som denne øvelse medførte, sammenholdt med et par enkelte succesfulde opkøb og lidt øvrigt smøring af virksomheden er den eneste reelle værdiskabelse, der har fundet sted. Det har ikke været "rocket science" og noget, der kan retfærdiggøre en samlet gevinst til ledelsen på 1,6 milliarder kroner.
 
Nets 

NETS er ikke vokset markant organisk, men har alligevel været mere end almindelig dygtig til at nå de opstillede mål før tid. Og blandt kapitalfonde gælder den særlige regel, at jo hurtigere man når sine mål, desto større bliver afkastet til ejerne. I dette tilfælde tyder det på, at de to kapitalfonde fået et afkast på cirka tre gange den indskudte kapital i løbet af kun 2,5 år, og det giver en ekstrem høj forretning.
 
For en kapitalfond ligger en betydelig del af værdiskabelsen i at kunne gennemføre omfattende besparelser i løbet af kort tid. Kan man eksempelvis spare 500 millioner kroner årligt og øge indtjeningen tilsvarende, vil virksomheden være 7 milliarder kroner mere værd, fordi den såkaldte multipel (forholdet mellem indtjeningen og selskabets børsværdi) ved børsnoteringen af NETS lå på cirka 14.

Det er hverken unormalt eller usundt. Det unormale er, at så simple greb kan udløse en gevinst til de 70 medarbejdere i ledelsen på næsten 100 gange den indskudte kapital. Normalt vil en kapitalfond designe incitamentsprogrammet, så ledelsen maksimalt opnår et afkast på 10-12 gange den indskudte kapital. Selv det sker yderst sjældent, og kun hvis man har været virkelig være dygtig til at nå sine mål. Det kan betyde, at ledelserne bliver meget velhavende, men i mange tilfælde kan ledelserne også tabe penge, fordi det ofte er meget risikabelt.
 
I tilfældet NETS var der imidlertid næsten ingen risiko, og så kommer incitamentsordningen til at ligne et tag selv-bord.
 
 
 
 
CEO Bo Nilsson: "Skurk" eller bare en god forretningsmand?
Hvad var det så, der gik galt i tilfældet NETS? Hvordan kunne køberne Bain og Advent acceptere sådan en incitamentsordning, når de vidste, at der var risiko for, at ledelsen blev alt for forgyldt?
 
Svaret er, at selskabets CEO Bo Nilsson er mere end almindelig smart. Ikke alene fik han en ordentlig portion warrants. Oven i det investerede han også op imod 50 millioner kroner af sine egne penge som almindelig aktionær, hvilket gør, at han i dag har tjent et sted mellem 500 og 700 millioner kroner på sin investering i NETS.
 
Bo Nilsson var ikke CEO, da aftalen blev lavet. Men de fleste kunne se, at den daværende CEO Mette Kamsvåg ikke var sin opgave voksen, og at det kun var et spørgsmål om tid, før hun røg ud, så han selv kunne komme til. Og på grund af hendes manglende handlekraft var der nemlig masser af oplagte greb, som hurtigt kunne få virksomheden til at se mere poleret ud.

Mette Kamsvåg blev fyret i august 2016, så kapitalfondene sammen med Bo Nilsson kunne nå at tilrettelægge børsnoteringen i god ro og orden med den rigtige topledelse. Og da betingelserne for aftalen om salget af NETS, og herunder også incitamentsaftalerne, skulle gennemføres med de forrige ejere, var det bestyrelsesformanden Peter Lybecker, som Bo Nilsson skulle forhandle med.
 
Skål til resten af Nets toppen
 
Det var Bo Nilsson meget dygtig til. Ikke alene undgik han et loft over, hvor mange gange man kunne få sine penge tilbage. Men han så også et stort potentiale for at gennemføre besparelser.  Bo Nilsson udmanøvrerede med andre ord Peter Lybecker, men måske var Lybecker ligeglad, for han fik jo sine 17 milliarder kroner for virksomheden, som var mere end han nogensinde havde drømt om.

Så da konkurrencen om, hvem der skulle overtage NETS, var færdig, og det viste sig at Bain og Advent kom med det bedste bud, blev de præsenteret for et fikst og færdigt incitamentsprogram, som Bo Nilsson havde bundet en fin sløjfe på. Det var usædvanligt, men stod ikke til at ændre.
 
Der var masser af andre interesserede købere - herunder kapitalfonden EQT, hvis topchef Thomas von Koch i parentes bemærket netop har været ude i medierne med et budskab om, at kapitalfonde skal passe på ikke at være alt for grådige, når de børsnoterer deres virksomheder. Det er en markant hilsen til fondene bag NETS og OW Bunker, som er en anden nylig børsskandale - dog med lidt andre karakteristika.
 
Grænser for grådighed?
Moralen i denne sag er, at kapitalfonde, virksomheder og deres ledelser er nødt til at sætte visse grænser for deres grådighed. Først forgreb ledelsen sig på de andre ejere ved at etablere danmarkshistoriens mest gunstige incitamentsprogram. Og så sluttede Bain og Advent af med at børsnotere NETS til en alt for høj pris. For disse mennesker findes der åbenbart ikke nogen øvre grænser for grådighed, og derfor er det kun en god ting, at der nu bliver sat kritisk lys på, hvad der er foregået.

Giv din stemme

52 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Journalist

Frist: 19. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. januar

Kommunikationskonsulenter

Frist: 23. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.