Trine-Maria Kristensen


Trine-Maria Kristensen

Trine-Maria Kristensen

Karma: 731 (?)

Forfatter:

23


artikler

261


indlæg

Personlighed 2.0 og spørgsmålet om at være eller ikke være anonym

Jeg arbejder på en ny bog og det går langsomt men sikkert fremad. Titlen er “Personlighed 2.0″ og bogen handler om, at vi (stort set) allesammen har fået en online identitet, som går foran os – eller ved siden af os i verden. Vi bliver fundet via Google og på Facebook og mødt digitalt – og nogle gange bliver vi googlet og vurderet på vores opførsel og fremstilling online, før vi bliver mødt i den virkelige verden.

Mit skriveri betyder, at jeg for tiden er optaget af, hvem vi er på nettet, hvad der påvirker, hvordan vi bliver opfattet og hvilke elementer af vores personlighed, som bliver synlige gennem de handlinger vi foretager os på nettet – hvad enten det er når vi skifter profilbillede, deler billeder af vores børn og venner – eller når vi deltager i online debatter og blander os og mener noget.

Jeg er optaget af hvordan vi bygger gode relationer og hvordan vi bygger tillid (og ja jeg er også optaget af hvordan man afslutter relationer, tackler kriser og håndterer dødsfald – men fokus er på, hvordan man får en personlighed man trives med og som udvikler sig online i takt med at man selv udvikler sig)

Fake it til you make it – eller hvad?
Nu har Pernille Tranberg og Steffan Heuer så udgivet en bog om online identitet. Bogen har titlen “Fake it – din online identitet er guld værd, sådan passer du på den” og handler så vidt jeg kan læse af anmeldelser og se/ høre i udsendelser om, hvordan vi kan beskytte vores online identitet på nettet mod at blive udnyttet af markedskræfter og myndigheder og arbejdsgivere.

Jeg har ikke læst bogen endnu, men planen er at gøre det meget snart, for jeg synes jo emnet er vældig spændende. Bogen kan købes her. Bogen som er udgivet både på dansk og på engelsk har også et website der hedder digital-selfdefense med råd om, hvordan man beskytter sine data:

Ét af forslagene (som Pernille også kom med i Aftenshowet) er at man skal have en uægte eller pseudo-identitet på nettet, så man undgår at Facebook og andre tjenester i virkeligheden ved, hvem man er. Pernille Tranberg praktiserer selv denne modus operandi. Hun er sig selv på Twitter med navnet @PernilleT (og følg hende endelig – hun deler gode links) og har på den måde en synlig og søgbar professionel identitet.

Men Pernille har også en falsk/ anonym profil på Facebook som gør det muligt for hende at være sammen med venner og familie uden at Facebook får data om, hvem hun i virkeligheden er og uden at vi kan finde hende, når vi søger efter hende i jobsammenhænge eller professionelt.

Pernilles venner ved selvfølgelig godt, at hun er Pernille under et andet navn og hendes pointe er (som jeg forstår det fra vores debat om emnet på Twitter), at hun ikke skylder Facebook noget, at hun ikke ønsker, at de skal have adgang til viden og data om hende, som de kan bruge til at videresælge til annoncører eller andre og at hun vil undgå at hendes private liv bliver blandet sammen med hendes arbejdsliv.

For pointen med en falsk profil er også, at hvis du skjuler dit privatliv ved at have en anden version af dig end den rigtige online, så undgår du at nuværende eller potentielle arbejdsgivere finder billeder af dig, hvor du danser grimt eller lander på sider, hvor du mener et eller andet skarpt eller kontroversielt. Kort sagt så er forslaget, at du “faker” for at undgå, at de mindre flatterende sider af dig, står i vejen for et jobskifte – eller fører til at du bliver fyret – eller spærrer for andre muligheder.

Jeg har tænkt en del over tilgangen og jeg er grundlæggende uenig af flere grunde:

Hvorfor vil du skjule din identitet?
Hvis man ønsker at skjule, hvem man er, skal det være fordi der er grund til det. Pernille Tranberg spørger i debatten på Twitter om poltiske aktivister ikke har ret til at være anonyme og bruge pseudonymer og jo selvfølgelig. Kinesiske dissidenter og demokratiforkæmpere i alverdens diktaturer har alle mulige grunde til at forsøge at skjule, hvem de er og hvor de er. Det skyldes, at de lever i lande/ under styreformer, hvor man ikke kan have tillid til myndigheder, organisationer og institutioner. Hvis de vil sige, hvad de mener, har de ikke noget andet valg.

Men jeg vædder med at mange af dem ville ønske de kunne stå frem med kritik under deres eget navn og med oprejst pande. Det er vel en del af demokratiet, at vi ikke lever i et samfund, hvor vi frygter repressalier, hvis vi siger det vi mener? Jeg er personligt ikke bange for hverken Facebook eller arbejdsgivere (i mit tilfælde kunder) eller at folk jeg ikke kender, skal opdage, hvem jeg er og hvad jeg mener. Det er ikke fordi, jeg er fejlfri eller aldrig tror, jeg kunne komme til at sige noget forkert, det er fordi, jeg mener, det er en rettighed, at jeg kan være den, jeg er.

Du ER produktet, hvis du ikke betaler for det
Deling af data er efter min mening prisen for at være på Facebook. En klog person sagde engang i en internetdebat, at hvis du ikke betaler for en tjeneste du benytter på nettet, så er du ikke kunde, du er produktet. Facebook skriver i deres ToS (Termt of Service – regler for anvendelse) at man ikke må være en anden end den man er. Man overtræder derfor Facebooks-regler hvis man opretter en falsk profil. Til det svarer Pernille Tranberg at det skal Facebook ikke bestemme og der er jeg uenig. Jeg kan sagtens være ærgerlig over at Facebook er kommerciel, amerikansk og at verdens største sociale netværk er en virksomhed, i stedet for et fællesskab :-). Men omvendt har Facebook skabt et fantastisk netværk, de har brug for at tjene penge, de gør ikke noget ulovligt. Derfor mener jeg kun, der er en ting at gøre, hvis man vitterlig ikke kan lide Facebook og det er at lade være med at være der.

Tillid er nødvendig lim i alle sociale sammenhænge
Men i bund og grund handler det nok om, at min tilgang til nettet er baseret på tillid. Jeg føler ikke noget stort behov for at lære “digitalt selvforsvar”. Jeg har tillid til, at hvis Facebook overtræder etiske grænser, så bliver de flået af brugerne og myndigheder, jeg har tillid til at de fleste af de mennesker jeg møder online, er dem de siger de er og mener det, de siger. Og ja jeg er da blevet skuffet – det er de fleste vel? Men langt det meste af min tillid er blevet mødt med tillid den anden vej – og hvis jeg skulle til at lege “skæg og blå brller” med mine venner for at skjule for Facebook, hvem vi egentlig er, tror jeg, det ville forstyrre min oplevelse af den tillid. Mit spørgsmål ville konstant være; “Hvorfor mener du ikke bare, du kan være, den du er?”

Åbenhed kræver ydmyghed og udvikling
For mig er åbenhed jo ikke bare et glansbillede af, hvem man gerne vil være. Det er også udvikling af evner til at indrømme at man ikke er fejlfri. En træning af større ydmyghed – som jeg for eksempel mener organisationer og virksomheder har stor gavn af. For hvis man skal vise åbent, hvem man er online, er man formodentlig nogle gange nødt til at sige undskyld, fordi kommunikationen gik for hurtigt. Man kan blive klogere og ændre mening og blive nødt til at prøve at forstå at andre ikke har skjulte motiver, men af og til bare ikke tænker, før de taler. Man kan blive nødt til at forklare sig og forsvare sig og for mig er det, at vi udvikler evner til at tale ordentligt sammen online, vigtige færdigheder, som jeg ikke mener, man får trænet på samme måde, hvis man spalter sin personlighed op i 2 eller flere identiteter. Og har det erklærede formål at “spille professionel” i den profil der er åben for verden.

Jeg mener nok, at det bedste man kan gøre for at fremstå sympatisk online er at lære sig selv at kende. Kigge grundigt på, hvordan man fremstår, hvad man deler, hvordan man taler og reagerer og om det så præsenterer, de sider af en selv, som man selv synes, er vigtige.

Hvis ikke man er ret vild med sin selvfremstilling, så vil jeg i min bog forsøge at give nogle forslag til, hvordan man udvikler en stærkere og mere synlig online personlighed. Ikke én der er gemt bag pseudonymer eller som man skal fake sig til, men snarere en repræsentation, som er nogenlunde på linie med, hvem man selv synes, man er og hvad man selv synes, er vigtigt at få frem.

Fortæl mig gerne, hvad DU tænker om at være anonym på Facebook og om din egen online personlighed kunne trives ligeså godt med et pseudonym?

Min plan er derudover at bede om hjælp til forskellige sektioner af min bog i løbet af de næste uger – både her på bloggen, men også ved at sende nogle af mine kapitler til personer der vil læse og kommentere. Hvis du vil være med, kan du sende mig en e-mail på trinemaria@gmail.com

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Marketings og kommunikationsmenneske

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: Snarest muligt

Kommunikationschef

Frist: 30. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 3. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.