Thor Ridderhaugen


Thor Ridderhaugen

Thor Ridderhaugen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

2


artikler

38


indlæg

Nudging: Tager du altid skraldet?

Hvis man spørger danskerne, så er mere end 60 % enige om, at henkaste affald på gader og stræder er et stort problem. Men det viser sig faktisk, at 1 ud af 3 smider skrald på gaden - ikke ofte, men det kan hænde. For at det ikke skal være løgn, så jeg i går en far på sin Christianiacykel kaste en pose med noget, der lignede müsli, efter en skraldespand, men uden at ramme.. og så lod han det ligge. Det viser sig også, at 6 ud af 10 smider affald ud af bilen, når de kører rundt i det danske land. Det tager ca. to uger for naturen at nedbryde en hundelort, men ifølge Naturstyrelsen er der en del danskere, der mener, at det er mere hensynsfuldt at efterlade lorten i en plastikpose... Øhh, okay, men det tager op til 50 år for naturen at nedbryde plastik.

Så hvorfor gør vi det, hvis vi selv mener, at det er et problem? Hvorfor kørte ham faren ikke tilbage og smed sin pose med gryn ud, eller brugte sin store ladcykel til at gemme sit affald og smide det ud et sted, hvor han kunne ramme? Mange danskere mener selv, at det bl.a. er dovenskab og ligegyldighed, der er årsag til de tilsvinede gader. Hvis vi kigger på selve beslutningsprocessen for at gøre det, som vi egentlig gerne vil - altså at smide skraldet i skraldespanden - så er der faktisk en hel række af beslutninger, der skal tages, før at vi når målet. Og de beslutninger kan i høj grad påvirkes af vores hjernes evne til tit og ofte at tage en lille smutvej og gå imod vores gode intentioner. Her er vores bud på, hvordan en sådan beslutningsproces ser ud:

 

Skrald i gaderne handler om nudging og om at gøre det nemt for folk - her er de beslutninger, man skal tage, når man ikke skal smide skrald på gaden.

Der kan være mange årsager til, hvorfor vi smider skrald på gaden, men én ting er sikkert, og det er, at vi må og skal indtænke adfærdsdesign, når vi designer det offentlige rum, for på den måde at gøre vores omgivelser mest optimale ift. vores gode intentioner. Derfor skal vi 1) Gøre det nemt for folk at gøre det rigtige og 2) Time interventionen så den får den højst mulige effekt. Prøv engang at tænk på den klassiske pizzabakke af pap - engang var der jo nærmest ingen skraldespande, der var designet til at kunne rumme en stor pizzabakke. Men så lavede man endelig den her:

Det er godt adfærdsdesign, når man laver en skraldespand, der rumme alle former for skrald.

I Manchester døjer man også med meget skrald i gadebilledet og ikke særlig mange ressourcer til at rydde op efter borgerne. Derfor indgav vi i sommeren 2014 nogle idéer til Manchester kommune, som bl.a. bestod af "skralde-visere" på strategiske steder i byrummet.

Et lille nudge, som kan have stor effekt. At vise vej til skraldespanden.

Der er heldigvis allerede en række gode tiltag i København, som vi har spottet henover de seneste par måneder. Det første her er til alle de rygende strandgæster. Tag et askebæger, så vi ikke skal vade rundt i skodder hele sommeren:

Askebæger på stranden mindseker affald i form af skodder.

På det næste har man valgt en langt mere positiv kommunikation og takker byens borgere for deres gode opførsel, som man går ud fra, at de har. Det skulle i teorien have større effekt end en løftet pegefinger - som vi i øvrigt har set så mange gange før.

Hvis man bruger positiv kommunikation virker det som nudging, fordi man ikke bruger løftede pegefingre.

På dette billede har man valgt en kommunikation, der forsøger at påvirke social norms bias - at vi er tilbøjelige til at gøre det, de andre gør, eller som vi tror, de gør. Det er et rigtig fint middel, når det fx drejer sig om affald, og man bruger hverken løftede pegefingre eller samvittigheden omkring det individuelle ansvar.

Kampagne om at sortere skrald ved brug af nudging og social norms

Her har man simpelthen bare lavet et design, som passer til lastbilchauffører. Det er nemt at ramme og nemt at få øje på. Så havner skraldet i hvert fald ikke i naturen den her gang.

For at gøre det nemmere for lastbilchauffører at smide affald det rigtige sted har man gjort den stor og orange.

Ham med Christianiacyklen i går morges havde nok ramt skraldespanden, hvis der var flere af de her i København. Jeg stemmer i hvert fald for opsætningen af flere.

En skrå skraldespand gør det nemmere for cyklister at ramme den.

Eller her ved affaldssorteringen, hvor man har gjort det fuldstændig tydeligt, hvilket slags affald skal i hvilken spand. Ydermere har man fremhævet, at alt hvad der kommer i spanden til højre (Landfill) altså ryger på lossepladsen. Det har også en effekt.

Hvis man bruger kommunikationen til at tydeliggøre, hvor affaldet ryger hen, kan man nudge folk i den rigtige retning.

Og husk nu, at i aften sendes tredje afsnit af "Vanens Magt", og minsandten om ikke det bl.a. kommer til at handle om affald og hvordan vi kommer problemet til livs. Go' fornøjelse.

 

Giv din stemme

10 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper til kommunikation

Frist: 31. oktober

Praktikant

Frist: 12. november

Kommunikatør

Frist: 1. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.