Thor Ridderhaugen


Thor Ridderhaugen

Thor Ridderhaugen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

2


artikler

38


indlæg

Nudging: Kan vi lære noget om os selv ved at kigge på vores børn?

Forleden aften legede jeg (Asger B. Ridderhaugen, partner i Decision Design) med BRIO-tog med min søn, Aksel. Vi havde lavet en super flot bane og havde kørt rundt med togene i et stykke tid. Aksel stoppede til sidst med at lege med en grøn vogn, og i stedet begyndte han at lege med et plastikæsel og en lille rød bold. Jeg begyndte herefter at køre videre med Aksels aflagte togvogn, og det faldt ikke i god jord. Aksel ville have togsættet tilbage, og det var selv om, at der lå en identisk vogn lige ved siden af ham. Alligevel var den vogn, som han havde leget med tidligere, ’bedre’. Inden for adfærdsøkonomien kaldes det endowment effekten, hvor noget, man besidder, får en højere værdi, kun af den grund, at man har en ejerskabsfølelse over det. Derfor var en identisk vogn ikke det samme, da det, som Aksel havde leget med, besad en ekstra værdi for ham, og kun ham.

De fleste vil nok mene, at vi er blevet mere modne og rationelle i takt med, at vi er blevet voksne. Vi er blevet rationelt tænkende individer med vores egne velovervejede meninger og kontinuerlige behov. Samtidig er børn umiddelbare og nemme at læse, men det kan vi faktisk bruge til at lære lidt mere om os selv. For selv om vi synes, at vi er rationelle, så er der faktisk rigtig mange situationer, hvor dette ikke er tilfældet. Placér et voksent menneske i en uvant situation, og så vil vedkommende opføre sig præcis som et barn, hvilket ses tydeligt i de følgende eksempler.

Udskydelse af vores behov

Du lægger en vingummi foran et barn og informerer barnet om, at hvis barnet undlader at spise vingummien inden for de næste 30 sek., så vil han/hun modtage endnu en vingummi som belønning. Dette er en rigtig svær test for mindre børn, men en voksen vil nok hurtigt kunne se fordelen ved at vente og dermed tjene endnu en vingummi. Du kan se her, hvor svært det er for børnene i videoen: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ. Men betyder det, at vi er bedre til at udskyde vores behov end børn er?

Svaret er et stort rungende 'NEJ'. Vi har som voksne et stort problem med at få sparet nok op til vores pension, netop pga. vores manglende evne til at udsætte vores umiddelbare behov. Vi vil hellere have mere forbrug i dag, end når vi skal på pension. Det er kun pga. den tvungne (eller automatiske) pensionsopsparing, at vi har nok penge til at opretholde en vis levestandard, når vi går på pension. Det gælder dog ikke kun vores pension, men også fx motion, at spise sundere, se mindre tv osv. Alt sammen bliver udskudt for en midlertidig nydelse her og nu (ligesom vingummien). Vores artikel i Information giver et nyt syn på, hvorfor fx kviklån er så populære, når de er enormt dyre: http://www.information.dk/494931

At holde mulighederne åbne

At holde mulighederne åbne ses tydeligt, når børn leger sammen. Fx hvis Aksel lige har leget med et puslespil og går videre til at lege med nogle kugler, så kan der hurtigt opstå en diskussion, fx hvis legekammeraten Victor begynder at lege med puslespillet. For måske var Aksel ikke helt færdig med at lege med det, eller han vil i hvert fald gerne holde muligheden åben.

Denne bias ses også hos voksne. Vi kan nemlig ikke lide at ’lukke vores døre’. Fx er næsten halvdelen af os stadig venner på Facebook med den sidste seriøse kæreste, selv om vi har slået op, og selvom vi egentlig hurtigere ville komme videre, hvis vi 'lukkede døren helt'. Derfor kan det også være svært for mange at fx vælge uddannelse, for hvad så med alt det andet, man udelukker sig selv for at blive eller arbejde med i fremtiden? Mere lavpraktisk giver det sig udslag i zappe-kulturen, hvor man zapper rundt mellem tv-kanaler, for ikke at gå glip af noget, men derfor ender man med aldrig rigtig at se et program helt.

Marketing

Hvis man vil sælge et produkt til børn i en specifik aldersgruppe, er tricket fra marketingsfolk ofte, at de laver en reklamekampagne med børn, som lige er 2-4 år ældre end målgruppen. Dermed sælger de produkterne på, at nogle seje, ældre børn leger med det, og dermed bliver det attraktivt for målgruppen.

Det virker faktisk også med os voksne. Her handler det bare ikke om, at personerne i reklamerne skal være ældre, i stedet skal de være kendte, kønne eller rige. Vi håber, lige som børnene, at vi får noget af det, som vi ser i reklamerne. Børn vil være ældre og seje, voksne vil være kendte, smukke og rige.

Flytte opmærksomheden

Alle børnefamilier har jævnligt været i en situation, hvor de er nødsaget til at flytte deres børns opmærksomhed for at undgå, at en eller anden situation eskalerer. Fx ved at ryste og vise et stykke legetøj, for at få den ene part i en konflikt om et andet stykke legetøj til at blive mere interesseret i det nye stykke legetøj. Tricket er at ryste og måske tilføje lyde til legetøjet, og hermed bliver det pludselig interessant for barnet. Fokus bliver altså rykket - ret simpelt.

Det samme gør reklamefolk med os voksne. Tricket er igen ret simpelt. Du sidder på nettet og læser en artikel, og pludselig fanger dit blik en bannerreklame. Og hvorfor er det lige, det sker, præcis når du er i gang med en artikel om de nyeste tal om udviklingen i det danske BNP? Det er fordi, at reklamen fra et eller andet bookingfirma BEVÆGER sig! Der kører simpelthen en film, som starter automatisk, og hvis du er rigtig uheldig, kommer du også til at starte lyden, fordi du har kørt musen over reklamen ved en tilfældighed (kæmpe chok, hvis du sidder alene en sen aftentime i stilhed!). Bevægelser fanger vores interesse og opmærksomhed, og dette selv om indholdet måske ikke engang er interessant for os – lige meget hvad, bliver vi tvunget til at tage stilling til det.

Framing

Det er ikke altid, Aksel gider at få børstet tænder, og det ender sjældent uden en masse gråd, hvis jeg tvinger ham til det. Men hvis jeg i stedet framer situationen anderledes, fx gør det til et valg i stedet for et krav, så kan jeg få ham til meget. Ved fx at give han to alternativer, en grøn eller blå tandbørste, og giver ham muligheden for at vælge mellem disse, så føler han kontrol over situationen, og han ender med at synes, det er fint at få børstet tænder - han har jo selv valgt det. Men læg mærke til, at det aldrig var et valg mellem at få børste tænder eller ej, kun hvilken tandbørste, der skulle bruges.

På denne måde bliver voksne også påvirket af rammen, man sætter i sin kommunikation. Fx kan man spørge folk på én måde:
Seruminstituttet skal bekæmpe et udbrud af Ebola og har to mulige programmer til at takle situationen, og de præcise videnskabelige effektestimater er følgende: (Problem 1)

  • Program A) 200 personer vil blive redet
  • Program B) 1/3 sandsynlighed for at 600 bliver redet, og 2/3 sandsynlighed for at ingen bliver redet.

Her vil 72 pct. vælge program A og 28 pct. vælge program B. Men hvis vi vender kommunikationen i problem 1 til følgende: (Problem 2)

  • Program C) 400 personer vil dø.
  • Program D) 1/3 sandsynlighed for at ingen dør, og 2/3 sandsynlighed for at 600 dør.

Her vil kun 22 pct. vælge program C, mens 78 pct. vil vælge program D. Situationen er fuldstændig ens, den eneste forskel er blot, om vi kommunikerer antallet, der bliver redet, eller antallet, der dør. Pga. framingen i kommunikationen vælger folk altså vidt forskelligt uden nogen rationel grund herfor. Se dét er tankevækkende!

 

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælpere

Frist: 17. oktober

Studentermedhjælper

Frist: 18. oktober

Projektleder Public Relations

Frist: 21. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.