Sara Tatiana Schwartz


Sara Tatiana Schwartz

Sara Tatiana Schwartz

Karma: 5 (?)

Forfatter:

1


artikler

1


indlæg

#stakeholder
Instagram er en fantastisk mulighed for at vise sine stakeholders, hvem man egentlig er som organisation. Det frygter mange kommunikatører, men det er gode relationer at hente for dem, der tør give slip og connecte med #-generationen.
 
Det er de sociale mediers styrke og undergang, at vi er mange kommunikationsfolk, som gerne vil mestre og kontrollere dem. Hvor vi på den ene side er med til at skabe sørge for uendelige mængder af content, der kan inspirere og engagere vores målgruppe, er der stadig rigtig mange virksomheder derude, som er bange for virkelig at bruge de sociale medier.
De har set, at en lille dialog på Facebook kan blive til en mediestorm, og de er bange for, at de 140 tegn umuliggør en ordentlig fortolkning at virksomhedens budskab. Det gør jo som bekendt blandt andet, at virksomheder bruger sociale medier til at snakke med .. ja, sig selv.
 
 
Krisekommunikation til daglig
Mange virksomheder var SÅ klar på at skulle ud og interagere med alle deres søde kunder på Facebook, men de fik sig en slem overraskelse. Facebook var for mange en klub, man ikke kunne være med i. Hvordan kan man egentligt være med i en snak, når man kun kan snakke om sig selv? Janteloven eksisterede også her, og der skal meget brandkærlighed til for, at man gider dele en udsalgspris på pastaskruer.
Mange kommunikationschefer valgte dog desværre at tage dette som et udtryk for, at de bare ikke var populære nok, og antallet af likes blev determinerende for kommunikationsindsatsen. Jeg siger ikke, det er deres skyld, men der er virkelig mange videoer af kattekillinger på Facebook i dag.
 
 
Behind the scenes
Instagram er den hurtigst voksende sociale platform i Danmark disse år og danske virksomheder er også ved at blive svært glade for mediet. Det er ikke uden grund. Billeder siger mere end ord, og når Facebook ikke gider vise vores billeder længere, hvad er så bedre end at dele madopskrifter og indretningstips til vores målgruppe på Insta? Det er også et medie, hvor virksomhederne endelig kan få lidt kontrol over indholdet igen. Er der noget, vi kan lide, er det afsenderkontrol.
Men Instagram kan meget mere end vise vores produkter fra en god vinkel.
Billeder af studenten, julefrokosten og den lækre frokost giver vores stakeholders en adgang til det univers, vi er en del af. Hvor Facebook for mange hurtigt blev en ny kundeservicefunktion til at holde styr på alle klagerne, kan Instagram vise os fra vores bedste vinkel. Her kan vi være alt det, vi ikke må være på andre platforme: vi kan være afslappede, sjove, personlige og menneskelige på en ny måde. Udfordringen er dog at skabe balance mellem det, vi selv vil vise og det, vores følgere gider se. At der nu er bestilt nyt printerpapir er ikke spændende for særligt mange (og så er vi vel egentligt bare tilbage ved pastaskrue-eksemplet).
 
 
Uden filter
Endnu smukkere bliver det dog når vi træder ud af virksomheden eget regi og ind i #-sfæren. Her er det nemlig ikke virksomhedens censurerede og retouchede virkelighed, der dominerer, men derimod stakholdernes syn på virksomheden. Vi er mange, der vælger restaurant ud fra #-søgninger snarere end et kig på hjemmesiden, fordi det viser os, hvad det er for en stemning, der er. Det siger noget om, hvad det er for nogle mennesker og nogle værdier, der virkelig gør sig gældende bag facaden.  Prøv selv at lave en hashtag-søgning på Deloitte og se, om du ikke også får lyst til at arbejde sammen med de revisorer.
Instagram er en mulighed for at få noget af den dybde, man har savnet, tilbage ind i relationen til ens målgruppe. For mange er både Facebook og blogs blevet kommercialiseret så meget, at man ikke længere tror på det, man læser. Men hvor Facebook er flygtigt og populistisk, har man via Instagram mulighed for at knytte bånd til sine interessenter på en ærligere, tættere måde end før. 
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

28 JOB

Kommunikationsprofil

Se alle job Indryk job

Job

Konceptudvikler

Frist: Løbende samtaler

Praktikant til SoMe

Frist: Løbende samtaler

Social Media Manager

Frist: 20. marts
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.