Søren Schultz Hansen


Søren Schultz Hansen

Søren Schultz Hansen

Karma: 116 (?)

Forfatter:

6


artikler

4


indlæg

Det medierede liv

Det medierede liv

Artikel bragt i Kommagasinet (nr 23, juni 2007) under titlen "Medielivet overhaler det fysiske liv"

Det medierede liv er hastigt i gang med at overhale det fysiske liv som det mest virkelige og mest naturlige, og det har allerede fået vidtgående konsekvenser for den måde vi opfatter virkeligheden, den måde vi får anerkendelse og danner identitet, og den måde vi er sammen med hinanden på. Samtidig skaber det medierede liv helt nye betingelser for hvordan professionelle kommunikatører og markedsføringsfolk skal tænke strategi

Vores liv er blevet medieret. Der er flere medier, vi har flere muligheder, og vi bruger flere timer på medier end nogensinde før. Internettet, chat, virtuelle communities, computerspil og sociale netværk lægger beslag på en større og større del af vores dagligdag. Bekymrede forældre og pessimistiske forskere fremmaner et billede af en bleg, ensom computernørd som aldrig kommer ud i den virkelige verden, men i stedet sidder isoleret som en Jens Vejmand ved skærmen med computeren som eneste ven. Mere optimistiske fortalere for teknologiens nye verden mener derimod at det kun øger vore muligheder for samvær, og medierne bare er endnu en kanal til at være sammen med andre mennesker på.

Måske er diskussionen mere aktuel end nogensinde, eller også er den allerede ved at være meningsløs. I hvert fald er det medierede liv hastigt i gang med at overhale det fysiske liv som det mest virkelige og mest naturlige. Oftere og oftere foretrækker vi det medierede liv frem for det fysiske: Arbejdskolleger bruger messenger til at chatte med hinanden selvom de sidder i samme rum, teenagedatteren sender sms til veninden i stedet for at deltage i konversationen med resten familien omkring middagsbordet, og netdating har vist allerede overhalet nattelivet i byen som den mest brugte måde at møde en ny kæreste.

Tendenserne er hverken fjerne fremtidsudsigter eller noget der kun gælder for en ny generation af unge mediebrugere. Hvis man kigger sig omkring, vil man tværtimod se at medieringen af vores liv allerede på en lang række områder har fået vidtgående konsekvenser for den måde vi opfatter vores egen virkelighed, den måde vi får anerkendelse og danner identitet, og den måde vi er sammen med hinanden på.

Medieret eksistens
Vi lever i medierne og bearbejder vores liv gennem medierne. Personlige og private sager som vi før kun betroede til dagbogen eller skrev til skuffen, og hvis eneste læser var os selv og måske vores allernærmeste ven, bliver massekommunikeret i medieret form som weblogs. Efterhånden synes vores liv og oplevelser først at eksistere når de er blevet foreviget, gemt og ikke mindst formidlet. Nye specialiserede tjenester opstår for at opfylde dette behov: Dandelife.com hedder et relativt nyt digitalt forretningskoncept som er baseret på at man kan registrere hele sin historie fra man blev født over livets vigtige begivenheder til nuet og forventningerne om fremtiden. På en og samme tid gemt i en database og formidlet til alle på et website. En anden ny digital service forsøger at fylde det hul som opstår når vi skifter mobiltelefon. De fleste af os kan nok nikke genkendende til følelsen af nærmest at miste forbindelsen med hele sin tilværelse når vi et kort stykke tid ikke har adgang til telefonens arkiv over kontakter. På zyb.com kan man gemme informationerne fra mobilen centralt under en personlig profil så man aldrig er afskåret fra sit medierede kontaktnet. Man siger at internettet og de nye, digitale medier er flygtige, og at informationerne forsvinder lige så hurtigt som de produceres, men aldrig har vores private liv været så effektivt og omfattende registreret – og det er os selv der helt frivilligt gør det.  

Medieret identitet
Når vi lever mere og mere af vores liv i medierne, afgøres vores betydning og værdi også i stigende grad af hvor meget og hvordan vi er i medierne. Vores brugergenererede og personaliserede indhold er blevet en hård valuta. Det handler om at være den første der opdager og videresender et fedt videoklip, at have mest musik og flest lyttere på sin delte itunesliste, at sende sine kolleger de rigtige [spam]mail, som man derved bliver ambassadører for og indestår for kvaliteten af, og at have en speciel, kunstnerisk screensaver eller et billede af sig selv på et surfbræt som wallpaper på computeren. Alt sammen er det med til at fortælle historier om os selv, alt sammen er det en del af vores medierede identitet som andre vurderer os ud fra.

Vi måler os og søger anerkendelse via medierne. Det skal forstås helt bogstaveligt og er i øvrigt let at se for det handler bare om at søge på en person eller et fænomen og se hvor mange hit der kommer. Så enkelt er det når Google er blevet det autoritative barometer for betydning. Og den medierede anerkendelse skal være her og nu, så vi tjekker hele tiden om der er kommet nye mail, opkald og sms’er, og hvor mange der har læst vores blog eller besøgt vores profiler på forskellige arbejdsrelaterede eller personlige netværk. Vores betydning afhænger nemlig af hvem og hvor mange man er forbundet med, og hvor hurtigt, hvor ofte og hvor desperate de er for at få kontakt med os. Selv e-mailen er blevet for langsom, en snail-mail, i kampen for konstant, medieret anerkendelse.

Men identiteten skabes ikke kun af mediernes indhold. Selve mediemaskinerne er blevet identitetsdannende stilikoner. Vi bærer rundt på vores på ipod, bluetooth, PSP og mobiltelefoner på samme måde som vi bærer Nike, D&G, Diesel og H&M. Sony Vaios og Apples computere er ikke kun lavet for at blive brugt, de skal i lige så høj grad ses. I markedsføringen bliver Motorolas Razr og den nye iphone iscenesat som mode- og designobjekter; at man også kan bruge dem til at tale i, kommer i anden række. Og selv bluetooth-
headset som tidligere ikke bare var praktiske, men også lidt kiksede, bæres nu nærmest som smykker. En af verdens førende producenter af headset markedsfører især to modeller: en som du selv kan være med til at designe i de mest fantastiske mønstre og farver, og en anden i et skandinavisk, minimalistisk design fra Jacob Jensen. ”Reflects who you are”, lyder sloganet, og aldrig har det været mere rigtigt.

Medieret intimitet
For et par år siden gennemførte jeg en undersøgelse i fire store europæiske byer af 18-28-årige kvinders mediebrug. Undersøgelsen omfattede blandt andet fokusgrupper hvor vi på et tidspunkt bad kvinderne om at vise os deres mobiltelefoner. Reaktionen var interessant og meget varieret. Nogle nægtede, andre blev flove og skulle overtales til at finde den frem, og atter andre havde stolt haft deres telefon liggende til skue under hele seancen som det mest naturlige i verden. Men hvad enten telefonerne var tjekkede eller taberagtige, var alle kvinderne fuldstændigt bevidste om signalværdien. Mobilen var både en vigtig del af kvindernes identitet og samtidig en meget personlig og intim sag.

Netop mobiltelefonen er det bedste eksempel på de medier der egentlig er opfundet til og opfattet som at skulle kommunikere på stor afstand, er blevet intimmedier. Oprindeligt er mobilen tænkt som et praktisk og funktionelt arbejdsredskab til forretningsfolk og håndværkere på farten. Men nutidens brug er som bekendt en helt anden. Der dates, flirtes, mobbes, skændes og knyttes venskaber via sms’en. Mobiltelefonen hører til i teenagepigernes tasker ved siden af de andre helt intime og personlige ejendele: makeuppen, tampax og billedet af kæresten. Og den befinder sig i forretningsmandens lomme sammen med guldkortet og cigaretterne. Den er et af de mest intime kommunikationsværktøjer vi har.

Det afgørende er at den medierede intimitet ikke længere er afhængig af rummet. De nære sanser som ellers var trådt noget i baggrunden i det massemedierede industrisamfund, vender tilbage, men nu i medieret form. Nintendo Wiis nyeste spillekonsol har indbyggede sensorer som registrerer spillerens bevægelser så han kan slå til bolden som hvis han stod på tennisbanen. Samtidig kan han så se sin repræsentant på skærmen lave samme slag. Den virkelige og virtuelle verden smelter sammen. Et andet ældre, men både kendt og kontant eksempel, er computermusen der er vores forlængede, medierede arm, og som helt bogstaveligt genintroducerer kroppen i kommunikation. Og et tredje meget nærliggende eksempel er mobiltelefonens vibratorfunktion som betyder et comeback til følesansen som en del af kommunikationen.

Medieret strategi
Det medierede liv skaber helt nye og ændrede betingelser for hvordan professionelle kommunikatører og markedsføringsfolk skal tænke strategi. For hvem fortæller historierne? Os selv! Og hvem handler historierne om? Os selv igen! Virksomhederne og organisationerne har mistet kontrollen over fortællingerne, både fortællingernes form og indhold. Den færdige, sluttede fortælling som den traditionelle kommunikation og markedsføring har tilbudt, er blevet irrelevant for brugerne og kunderne. De skal bruge byggesten i deres egen medierede fortælling og liv, ikke færdige fortællinger og lukkede budskaber. Professionelle kommunikatører som bliver ved med at formidle færdige fortællinger med konsistente værdier der er skabt på forhånd, har ikke helt forstået den nye medierede virkelighed. Modtagerne har overtaget den grundlæggende kontrol over kommunikationen, og de bruger den i
skabelsen af deres eget medierede liv, identitet og intimitet.

Marshall mcluhan, en af verdens første og største medieforskere, beskrev medierne som “extension of man” der udvidede menneskets rækkevidde og gjorde ham i stand til at kommunikere og agere over afstande. Men selv ikke den ellers meget fremsynede mcluhan kunne forudsige hvordan medievirkeligheden har overhalet hans spådom. Medier er ikke længere kun kanaler til kommunikation. Hele og selve vores eksistens, finansielt, psykologisk og socialt udfolder sig i og afhænger af medierne.

Giv din stemme

17 stemmer
3,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Squad Lead

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.