Signe Wenneberg


Signe Wenneberg

Signe Wenneberg

Karma: 2047 (?)

Forfatter:

20


artikler

160


indlæg

kvindelige chefer mangler koner

Konerne er mændenes hemmelige våben...

I løbet af dagen havde jeg haft det på fornemmeren. På vej ned i elevatoren, blev jeg nødt til at spørge. Hvordan får I det lige til at hænge sammen? Vi snakker work-life-balance. Vi snakker nystrøgne buttomdown-skjorter. Vi snakker kvindelig chef i ental arbejder sammen med mandlige chefer i flertal. Vi snakker køn.

Den her uge med elevatoren var en uge, hvor vi arbejdede sent. Fælles heldagsmøder. Med middag. Vi mødte ind kl. 8.30 og tog hjem kl.24. Sådan noget gør mig rimelig bustet. Mere bustet end mændene ser det ud til. Why?

Jeg betragter dem. Hele dagen. De er så ubekymrede. Også mens de klokken tyve minutter i midnat bestiller en ekstra gang rødvin og synes vi har det sjow! Og jeg, der engang var festlig, flover mig faktisk over at sidde med hovedet fuld af havregryn på en indkøbliste designet til Irma-city, som lukker kl.22, hvilket er en detalje, jeg vil vædde på, at jeg er den eneste i lokalet, der kender til.

Elevatorsnak. Gæt hvad. De andre har også børn. Nogle af dem har helt små børn. De er ikke gamle. De er ikke fra andre generationer. Hovedparten af elevatordrengene dem har koner - på den gammeldags måde. Her er forskellen: Det er meget sjældent, at en kvinde lever sådan, som disse mænd: Med en person der bliver passet og en person der passer. Her er en meget stor forskel. På kvindelige chefer og mandlige chefer. Jeg har ikke nogen kone derhjemme. Jeg har to børn, en strygebunke og den tanke, at det må kunne lade sig gøre at kombinere med et lederjob. Arbejder elevatormænds koner ikke? Er det her ikke 2008? I elevatoren hører jeg, at den enes kone er gået fra et være selvstændig hundefrisør til at være freelance hundefrisør. Den andens kone er gået fra at være kommunikationskonsulent på fuld tid til at være yogalærer et par gange om ugen hjemme i stuen. Den tredjes kone laver velgørenhedsarbejde. En fjerde har en kone på nedsat tid og fortæller stolt, at han skam henter om tirsdagen, hvis det kan lade sig gøre. Jeg tænker: Hvad med de andre dage?

Mine mandlige kolleger mødte nystrøgne ind næste morgen. Duftede. Lækre. Udsovede. De har et hemmeligt våben: De har koner. So ein ding mussen ich auch haben!

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

33 JOB

Presserådgiver

Se alle job Indryk job

Kursus

Storytelling og videoproduktion

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.