Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Sådan opretholder man en løgn

Med den svulstige overskrift ”Store udgifter til indvandrere uden job” og underoverskriften ”De danske skatteydere kunne have sparet op mod 17 mia. kr. i 2015, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Især indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande mangler tilknytning til arbejdsmarkedet” lancerer Finansministeriet (FM) endnu et led i den massive propaganda mod ikke-vestlige indvandrere, som vores nuværende regering tilsyneladende bruger som vælgerpleje, afledningsmanøvre og middel til at holde på magten på én gang (1).

 

Men hvis man tager sig tid til at læse hele udregningen, finder man ud af, at rapporten mest af alt siger noget om FM’s antagelser og de modeller, der bygger på dem, og at andre beregningsmetoder ville give betydeligt mindre udgifterne. Og med mere reelle modeller ville der måske heller ikke være noget gæt på, hvor mange penge, man kunne spare, hvis alle arbejdede 37 timer om ugen eller mere. For der ville være en forståelse af, at det ikke er noget, alle bare kan.

 

Allerede i bunden af siden finder man en indrømmelse af, at noget af forskellen skyldes alderssammensætningen. FM lærte åbenbart lidt af fadæsen sidste år, hvor DR’s detektor måtte trevle deres beregningsgrundlag op og finde ud af, at mange af ”udgifterne” til ikke-vestlige efterkommere skyldes, at de stort et alle sammen under 20 år gamle og derfor ikke bidrager til de offentlige finanser via indkomstskat.

 

Men for helt at forstå udregningerne må man læse tre delrapporter på tilsammen 102 sider. Og det er der jo ingen, der gør. Slet ikke journalister.

 

Vi kan starte med de gode nyheder. De er godt skjult, men der står blandt andet at læse i rapporten ”Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”, at (2):

 

- Opholdsgrundlaget er altafgørende for, om en indvandrer er en udgift eller en indtægt. Der er dog anvendt flere forskellige grupperinger af opholdsgrundlag i de forskellige delrapporter, og i (2) er familiesammenførte til danskere af uransagelige årsager slået sammen med udenlandske studerende.

- Beskæftigelsen stiger med længden af opholdet. Dermed har FM med deres sædvanlige sans for at vælge et starttidspunkt for deres analyser, der bekræfter deres forestillinger, præsteret at ramme en periode, hvor der er enormt mange flygtninge, der har været her under tre år, i begge deres rapporter om udgifterne til ikke-vestlig indvandring. Hvis de havde brugt nogle andre referenceår end 2014 og nu 2015, ville udgifterne have været mindre.

- 90 % af det offentlige træk i 2015 fra nytilkomne, ikke-vestlige indvandrere går til flygtninge og asylansøgere. Bemærk, at man ikke skelner mellem flygtninge og indvandrere i hovedkonklusionerne. På trods af, at man flere andre steder opgør udgifter og indtægter på opholdsgrundlag og finder betydelige forskelle. Og på trods af, at det i sagens natur ikke giver mening at forvente, at flygtninge på samme måde som indvandrere skal bidrage til samfundsøkonomien. Flygtninge er nogle, vi giver lov til at opholde sig i vores land, fordi de ikke kan være i deres eget land. Hvis de kan bidrage positivt, er det fint, men formålet med, at de er her, er ikke, at de skal indgå på lige fod med alle andre. Formålet er, at de skal opholde sig et sted, hvor de ikke bliver slået ihjel.

- Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er en gevinst, når de er i arbejde. Der er 36 % af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år, der bidrager positivt til de offentlige finanser. Det noget lave tal skal ses i lyset af, at mange af de nytilkomne flygtninge ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet endnu.

- Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der kommer på et arbejdsvisum, er som indvandrergruppe en gevinst. Der er altså former for ikke-vestlig indvandring, der absolut ikke på nogen måde udgør en udfordring for samfundet, sammenhængskraften eller velfærden.

- Forskelle i uddannelsesniveau kan kun forklare 11 % af lønforskellene mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere. Men også indenfor hver enkelt uddannelsesgruppe er ikke-vestlige indvandreres løn lavere, hvilket tyder på, at de enten ikke arbejder på fuld tid eller ikke har relevant arbejde. En Ph.D. i molekylærmedicin, der arbejder som rengøringsassistent, tjener alt andet lige ikke så meget som en Ph.D. i molekylærmedicin, der forsker i molekylærmedicin. FM’s økonomer mener, at det skyldes, at ikke-vestlige uddannelser ikke er af lige så god kvalitet som danske. De har åbenbart ikke fantasi til at forestille sig, at både besværet med at få en udenlandsk uddannelse anerkendt i Danmark, og de danske arbejdsgiveres udprægede mistro til både udenlandske uddannelser og udenlandsk arbejdserfaring, kan spille ind.

 

Dernæst er der beregningernes antagelser. Alle beboere i Danmark er som udgangspunkt en udgift for det offentlige ifølge FM’s beregninger. Også selvom de aldrig har modtaget en krone i overførselsindkomster. Også selvom de først er ankommet som voksne, og derfor hverken har gjort brug af offentlige daginstitutioner, folkeskole, offentlige gymnasier eller offentlige tertiære uddannelsesinstitutioner.

 

Det er, fordi FM’s økonomer har taget alle ikke-individualiserbare, offentlige udgifter som f.eks. militær og offentlig administration og divideret det med antallet af beboere i landet og lagt udgiften ud på hver enkelt. Ca 30 % af den udgift, man udgør for det offentlige, kommer fra den slags omregninger.

 

FM’s økonomer skriver: ”Det svarer til, at indvandrere ved modtagelse af opholdstilladelse i Danmark erhverver de rettigheder og pligter, som påhviler den øvrige del af befolkningen”. Men de fleste indvandrere erhverver ikke de samme rettigheder og pligter som resten af befolkningen ved opnåelse af opholdstilladelse. De fleste indvandrere har i årtier stærkt begrænsede rettigheder i forhold til resten af befolkningen. Det gælder f.eks, familiesammenførte til danske statsborgere og folk med arbejdsvisa.

 

Og dertil kommer så individualiserbare udgifter, der kan findes i diverse registre, f.eks. udgifter til uddannelse og lægehjælp. Og det er ikke noget helt lille beløb, der lægges ud på folk.

 

I rapporten ”Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015” står der, at en indvandrer skal tjene mere end 200.000 kr. om året for at give overskud på de offentlige finanser.

 

Det forklarer også, hvordan en ikke-vestlig familiesammenført (til andre end flygtninge) kan udgøre en udgift på i gennemsnit 54.000 kr. om året, selvom man som familiesammenført ikke har adgang til nogle ydelser efter aktivloven, altså kontanthjælp, integrationsydelse, revalidering osv.

 

Det gør de altså ved at have en gennemsnitlig årsindtægt på omkring 146.000 kr – og her skal det bemærkes, at mange familiesammenførte, fordi de ikke har adgang til ydelser efter aktivloven, lever helt uden indtægt i perioder. Familierne lever af den danske ægtefælles indkomst alene, men de indkomstløse ægtefæller tæller med i tælleren, der gør gennemsnitsindkomsten så lav.

 

Det er i øvrigt værd at bemærke, at den dyreste befolkningsgruppe overhovedet, med et årligt træk på de offentlige finanser på 85 mia. kr., er etnisk danske kvinder. Det kan altså bedre betale sig at begrænse tilstrømningen af etnisk danske kvinder, f.eks. ved selektiv abort, end af ikke-vestlige indvandrere. Vil man ikke gå helt så drastisk til værks, kan man nøjes med at sætte en stopper for barselsdagpenge, forsørgertilskud, jordemoderundersøgelser, muligheden for at arbejde på deltid og folkepension til folk over 80 år, som er de største bidragende årsager til, at etnisk danske kvinder er sådan en dårlig forretning for samfundet iflg. FM’s analyse.

 

Rapportens påstand om, at ”De danske skatteydere kunne have sparet op mod 17 mia. kr. i 2015, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere” er en sandhed med modifikationer.

 

For det første er det en modelbaseret beregning. Den beregner ikke den ekstraindtægt, Danmark ville få, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været lige så beskæftigede som danskere. Den beregner den indtægt, en øget beskæftigelse ville give, hvis beskæftigelsen blev øget under de forudsætninger, modellen bygger på.

 

Og modellen bygger blandt andet på en antagelse om, at flygtninge og indvandrere er præcis lige arbejdsparate, og alle sammen er i stand til at påtage sig at fuldtidsarbejde uden videre. Og om, at man kan øge kvinders beskæftigelse uden samtidig at sænke mænds beskæftigelse tilsvarende. Den bygger også på en antagelse om, at der ikke findes nogen form for strukturel racisme i Danmark, eller med andre ord at der ikke er forskel på danskeres og ikke-vestlige indvandreres adgang til arbejdsmarkedet. Og på en antagelse om, at de jobs, man har antaget står til rådighed for ikke-vestlige indvandrere, alle sammen vil betale mindst 200.000 kr om året.

 

FM’s økonomer skriver da også i (2), at der ikke kan skabes konkrete reformer eller andre tiltag, der kan øge beskæftigelsen for de grupper, de peger på som de fiktive hovedbidragydere til den fiktive, øgede beskæftigelse.

 

Det er altså både en sandhed med modifikationer, at indvandrerne udgør så stor en udgift, fordi man regner alle mulige andre ting, der beløber sig til omkring 200.000 kr om året, med i de ”udgifter”, der pålægges hver enkelt, og en sandhed med modifikationer, at vi ville kunne have sparet 17 mia. kr, hvis indvandrerne havde haft samme beskæftigelse som danskerne.

 

Der er tale om noget ganske indviklet og omfattende talgymnastik, men ikke om reelle eller brugbare tal.

 

 

 

(1) https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/store-udgifter-til-indvandrere-uden-job

(2) https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2018/indvandreres-nettobidrag-til-offentlige-finanser

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Digital Storyteller

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 7. januar

SoMe-ekspert

Frist: 2. januar

Kommunikationskonsulent

Frist: 7. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.