Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Intelligenstest i det private erhvervsliv – en overset form for strukturel diskrimination

Hvis man tager de vestlige standard-intelligenstest, det private erhvervsliv bruger i deres rekruttering af nye medarbejdere, og giver dem til folk fra forskellige verdensdele – eller forskellige socialklasser – vil resultaterne være meget forskellige (1). Rige vesterlændinge fra akademikerhjem vil – i hvert fald i gennemsnit – klare sig bedst, og fattige med lave uddannelser og folk fra ikke-vestlige lande vil klare sig dårligst.

 

Det er videnskabeligt bevist, at de vestlige standard-intelligenstest har geografisk og social slagside. Spørgsmålet er bare, hvad de måler (2).

 

Fortalere for racehygiejne andre højreekstremister vil komme med et eller andet genetisk argument, der går på, at ikke-vestlige mennesker - og fattige med dårlige uddannelser - er mindre intelligente på grund af deres biologiske sammensætning. Måske noget lidt mere komplekst i retning af, at mange århundreders afsavn har fremelsket fysisk robusthed frem for intelligens, og at folks biologi nu dømmer dem til det liv, de kommer til at leve. Man sagde i øvrigt det samme om de slavegjorte for flere hundrede år siden.

 

Det forklarer bare ikke, hvorfor børn fra ”lav-intelligensmiljøer”, der, f.eks. gennem adoption til andre lande eller til familier med højere social status, kommer til at vokse op i ”høj-intelligensmiljøer”, scorer 12 – 16 point højere i intelligenstest, end man skulle forvente (1)(3).

 

Det forklarer heller ikke, hvorfor man kan forbedre sin score i intelligenstest. Med op til 28 point i et forsøg, hvilket er mere, end en opvækst i et mere privilegeret miljø kan klare, endda (4)(5). Det viser sig også, at indistriwel udvikling får et lands gennemsnitsintelligens til at stige (6).

 

Så hvad er det, intelligenstest måler?

 

De måler evnen til at læse. Evnen til at genkende mønstre og indsætte manglende information. Den rumlige eller visuelle intelligens. Evnen til at forstå abstrakte, logiske argumenter.

 

Det siger sig selv, at folk, der ikke kan læse, ikke kan score særligt højt i en intelligenstest. For nogle hundrede år siden var der – selv i Vesten - kun nogle få procent af de mest privilegerede, der kunne læse. Betød det, at resten af befolkningen var uintelligente? Hvis en person fra et land uden universel uddannelse i dag ikke kan læse, betyder det så, at vedkommende er uintelligent?

 

Folk, der ikke har nogen træning i at genkende mønstre, sådan som vi i Danmark f.eks. lærer fra første klasse i folkeskolen, vil ikke have nemt ved den slags opgaver, hvor de skal finde den manglende information i en række, fordi de simpelthen ikke har mødt den type opgaver før og ikke ved, hvad der forventes af dem.

 

Folk, der ikke er uddannet i klassisk matematik eller evt. filosofi, har generelt svært ved abstrakt logik. Folk med en universitetsuddannelse som min (cand.scient. i matematik) bliver trænet i det igennem fem år. Folk, der tager en universitetsuddannelse, oplever generelt, at deres intelligens som målt i test stiger (3).

 

Intelligenstest måler evnen til at løse en bestemt type opgaver.

 

Selv vestlige mennesker fra de privilegerede klasser, der har atypiske hjerner, f.eks. fordi de lider af ADHD eller en lidelse i autismespektret, klarer sig dårligere end neurotypiske test-deltagere (6). Så intelligenstest måler altså også, hvor ”normalt” (ud fra et vestligt, akademisk perspektiv) ens hjerne fungerer.

Intelligens opfattes blandt andre folkeslag på helt andre måder (8). De fleste afrikanere ville f.eks. opfatte en person, der kun var intelligent på lige præcis de områder, der måles i intelligenstest, som temmelig ubegavet og ude af stand til at klare sig godt.

 

Og hvad har alt det så med strukturel diskrimination at gøre?

 

På trods af den efterhånden store evidensmængde, der viser, at intelligens hverken er noget statisk eller faktisk kan måles med de traditionelle, vestlige intelligenstest (9), så bliver de i stor stil brugt i det private erhvervsliv som sorteringsmekanisme blandt jobansøgere.

 

Så hvem er det, der bliver sorteret fra?

 

Ansøgere fra familier med lav socioøkonomisk status, som i gennemsnit klarer sig dårligere i intelligenstest.

 

Ansøgere, der ikke er neurotypiske, f.eks. dem med ADHD eller lidelser i autismespektret, som kan være meget intelligente på nogle parametre, og stadig score meget lavt i intelligenstest.

 

Ikke-vestlige ansøgere, som i gennemsnit klarer sig mellem 10 og 40 point dårligere iflg. (2) – når man ser bort fra nogle få asiatiske lande, der klarer sig bedre and alle andre lande.

 

Det er ikke lykkedes at finde nogen forskning i, om intelligenstest virkelig holder disse grupper ude af det private arbejdsmarked, men jeg har noget anekdotisk evidens for det.

 

Eksempel 1: En afrikansk mand, der har taget sin kandidatgrad i Danmark med topkarakterer. Han har et gennemsnit, der er højt nok til at læse Ph.d. Han havde aldrig prøvet at tage en intelligenstest, før han havde været til sin første jobsamtale i Danmark som nyuddannet. Han scorede 85 og blev fravalgt på den baggrund. Efter nogle måneder har han fået trænet sig op til at score omkring 100. Han kommer nok til at bruge nogle måneder mere på at komme op på en score, der gør, at han kommer i betragtning til de jobs, han søger. Han forelagde et rekrutteringsfirma al den forskning, der viser, at intelligenstest er temmelig problematiske, og de indrømmede, at det vidste de egentlig godt, men de holder ikke op med at bruge dem alligevel.

 

Eksempel 2: En afrikansk kvinde, der kommer til Danmark med en medbragt, naturvidenskabelig kandidatgrad fra et andet vestligt land og løber ind i samme problem. Hun bruger mere end et halvt år på at træne sig op til at bestå en intelligenstest, før hun får et job.

 

Som disse to eksempler viser, er en lav score i en intelligenstest ikke engang ensbetydende med, at man klarer sig dårligt i et vestligt universitetsmiljø. I hvert fald ikke, hvis man er afrikaner.

 

Hvem er det, der i gennemsnit klarer sig godt i de intelligenstest?

 

Folk, der er vokset op i et miljø med god socioøkonomisk status, har taget vestlige uddannelser helt fra første klasse, og som i øvrigt er neurotypiske.

 

Det gør arbejdspladserne ensartede, og det giver fordommene mulighed for at blive ved med at florere – for der er jo mange andre former for strukturel diskrimination. De vestlige standard-intelligenstest er bare én af dem, og så længe, der ikke kommer mangfoldighed ind på arbejdspladserne, bliver ingen af dem udfordrede.

 

 

 

(1) https://www.theatlantic.com/national/archive/2013/05/why-people-keep-misunderstanding-the-connection-between-race-and-iq/275876/

(2) https://iq-research.info/en/page/average-iq-by-country

(3) https://www.theguardian.com/education/2016/sep/27/james-flynn-race-iq-myths-does-your-family-make-you-smarter

(4) https://www.psychologytoday.com/blog/iq-boot-camp/201605/new-evidence-iq-can-be-increased-brain-training

(5) http://www.businessinsider.com/actually-you-can-change-your-iq-if-you-work-hard-enough-2011-11?r=US&IR=T&IR=T

(6) http://evonomics.com/does-your-iq-predict-how-rich-you-will-be/

(7) http://www.theneuroethicsblog.com/2013/09/intelligence-testing-accurate-or.html

(8) http://www.apa.org/monitor/feb03/intelligence.aspx

(9) http://www.independent.co.uk/news/science/iq-tests-are-fundamentally-flawed-and-using-them-alone-to-measure-intelligence-is-a-fallacy-study-8425911.html

 

 

 

 

Giv din stemme

7 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Art Director

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 7. januar

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 17. december kl. 12.00

SoMe & PR responsible

Frist: 17. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.