Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Alle de små, diskrete former for diskrimination

Der er mange forhindringer, man skal over for at klare sig godt i Danmark som indvandrer. Og mange af dem løber man helt uforberedt panden ind i, lige som tingene ellers ser ud til at gå godt. Man får ikke lov til at glemme ret lang tid ad gangen, at man ikke har de samme muligheder som de, der har statsborgerskab.

 

Mange af de små, diskrete former for diskrimination, man møder i hverdagen, er ret uhåndgribelige og svære at dokumentere. Men det sker alligevel af og til, at nogen kommer på en måde at dokumentere dem på.

 

Et eksempel er den specialeafhandling, der påviste, at en ikke-vestlig indvandrer skal sende 33 % flere ansøgninger ud for at komme til jobsamtale (1). Det gjorde de ved at sende fiktive jobansøgninger med samme kvalifikationer, men med enten et dansk eller et ikke-vestligt navn som ”afsender”.

 

Et andet eksempel kommer fra Tyskland, hvor man brugte samme fremgangsmåde med at underskrive med enten et tysk eller et tyrkisk navn, men med skriftlige opgaver i grundskolen. Og resultaterne var de samme: De tyrkiske opgaver fik langt dårlige karakterer rend de tyske, selvom de var ens (2). Yderligere anbefalede lærerne langt færre ”tyrkiske”elever at gå i gymnasiet end ”tyske” elever. Det er ikke lykkedes at finde lignende undersøgelser fra Danmark.

 

Disse former for diskrimination stammer fra folks fordomme. Men de udgør en så massiv nedjustering af indvandreres odds for at klare sig godt, at der også kan tales om noget strukturelt. En definition af strukturel diskrimination er følgende (3):

”The policies of dominant race/ethnic/gender institutions and the behavior of the individuals who implement these policies and control these institutions, which are race/ethnic/gender neutral in intent but which have a differential and/or harmful effect on minority race/ethnic/gender groups (4).”

 

Det bør tilføjes, at man godt kan diskriminere nogen uden at være racist, og at diskrimination kan være ubevidst og uigennemtænkt. Selvom intentionen ikke er at udelukke eller skade andre grupper end majoriteten, kan man altså godt komme til at gøre det alligevel.

 

Men der er også nogle former for strukturel diskrimination, der direkte er skrevet ind i lovgivningen. Og andre, der er resultater af den måde, vi gør tingene på.

 

Man skal have været i Danmark i tre år for at have stemmeret i kommunalvalg. Og have statsborgerskab for at kunne stemme i folkeafstemninger eller til folketingsvalg. Dermed kan folk, der har boet her i 10 - 20 år, stadig være sat udne for demokratisk indflydelse.

 

Folk siger altid, at man ikke behøver at kunne dansk for at tage et rengøringsjob. Men det er langt fra altid sandt. Mange rengøringsfirmaer skriver i jobopslagene, at man skal kunne tale dansk (5), eller også kræver de, at man skal bestå nogle af de mange rengørinsgrelaterede kurser, der alle udbydes – og eksamineres – på dansk (6).

 

Hvis man vil tage en uddannelse, kan det være meget svært at bevise, at man opfylder adgangskravene, når man ikke har en dansk studentereksamen. Folk, der har taget en gymnasial uddannelse i et uddannelsessystem, der er helt på engelsk, skal alligevel normalt punge ud og tage en TEUFL-test eller lignende. Det dansk optagelsessystem undersøger ikke selv uddannelsessystemerne i ansøgernes lande, og de godtager heller ikke tro og love-erklæringer om, at hele uddannelsessystemet er på engelsk. Derfor kræver det en masse ekstraarbejde at søge ind på en uddannelse, selv hvis den udbydes på engelsk.

 

Man skal have boet fast i Danmark i 5 år for at kunne købe fast ejendom (7). Hvis man har været her kortere tid, skal man have tilladelse af justitsministeren. Men selv udlændinge, der har været her længere end 5 år, kan have meget svært ved at få bevilliget et boliglån. Nogle har fået efter at have vist deres bankrådgiver lovgivningen sort på hvidt, mens andre igen har skiftet bank, og nogle har helt måttet opgive og enten ikke købe hus eller optage et dyrt lån uden om bankerne (8).

 

Sikkerhedsgodkendelser i forbindelse med at kunne arbejde med fortroligt materiale står også i vejen for især ikke-vestlige uddannelser. Hvis man ikke er dansk statsborger, eller statsborger i et NATO-land, skal man have opholdt sig i et NATO-land de sidste 7 år for at kunne få den godkendelse (9). Der er altså 7 års ventetid på at kunne tiltræde alle stillinger, der kræver en form for sikkerhedsgodkendelse.

 

Og nu vi taler om syv år, er der også regeringens nye skatteaftale, der dog ikke er vedtaget endnu. Blandt andet arbejdsimmigranter og familiesammenførtes opholdstilladelser afhænger af, at de ikke modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, altså integrationsydelse eller revalidering. Men indtil nu har de efter at have arbejdet i Danmark i et år kunnet få dagpenge uden at blive smidt ud af

landet, hvis de skulle blive arbejdsløse.

 

Men i den nye skatteaftale vil man indføre et opholdskrav på 7 år for dagpenge (10). Det er altså syv år, folk skal have opholdt sig i landet, før de – eller deres danske ægtefælle i tilfælde af familiesammenførte - kan miste deres arbejde uden også at miste opholdstilladelsen.

 

Der er sikkert utallige andre små, diskrete former for diskrimination, der kan stå i vejen for en i hverdagen. Dette er bare et udpluk.

 

Men det gør det unægtelig lidt mere op ad bakken, og bakken lidt stejlede, hvis man skal klare sig lige så godt som de, der er etnisk danske. Og det bliver aldrig nævnt af dem, der mener, at ikke-vestlige mennesker bare ikke fungerer i samfundet. De går altid ud fra, at man konkurrerer på lige vilkår.

 

 

 

 

(1) https://politiken.dk/debat/art5731006/Danske-arbejdsgivere-v%C3%A6lger-%E2%80%99Mads%E2%80%99-frem-for-%E2%80%99Muhammed%E2%80%99

(2) http://ftp.zew.de/pub/zew-docs/dp/dp09074.pdf

(3) http://vbn.aau.dk/files/209743777/RettighederEmpowermentL_ring.pdf

(4) Fra side 160 ff.: http://vbn.aau.dk/files/209743777/RettighederEmpowermentL_ring.pdf

(5) http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-20-man-kan-sagtens-goere-rent-selvom-man-ikke-kan-tale-dansk-sagde-loekke-direktoer

(6) Se f.eks. http://www.amu-fyn.dk/kurser/servicefagene.aspx?kategoriid=1979

(7) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142901

(8) https://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/art5605361/Udl%C3%A6ndinge-m%C3%A5-opgive-danske-boligl%C3%A5n

(9) https://da.systematic.com/join-us/search-and-apply/security-clearance/

(10) https://www.dr.dk/nyheder/politik/aftale-paa-plads-regeringen-og-df-enige-om-ny-skatteaftale-til-fem-milliarder

 

 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

56 JOB

Markedsføringskonsulent (Jylland og Fyn)

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 21. december

Senior Communication Consultant

Frist: 2. januar

Områdechef

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.