Med det store fokus der disse dage er på inklusion, mener Behandlingsskolerne også, at det er på tide, at dele ud af deres store faglige viden inden for området børn og unge med psykiske lidelser. Med organisationens bredtfavnende viden inden for området, vælger de nu at videndele med forældre såvel som fagfolk og forskere.
I denne henseende har de skabt deres eget praksis-center, hvorfra planen er at levere både foredrag, bøger, uddannelse allerede fra 2014. Desuden er det organisationens plan, at dele deres selvudviklede værktøjer og spil, så familier til børn og unge med psykiske lidelser, kan få glæde heraf derhjemme.
Erhvervs-PhD og partnerskab med New York University
Derudover vil der efter sommerferien 2014 blive tilknyttet en erhvervs-PhD, som skal være med til at øge organisationens samarbejde med specialskoler, folkeskoler, hospitaler, forvaltninger, politikere. Desuden vil denne være med til at starte et spændende, formelt samarbejde op mellem Behandlingsskolerne og Undervisningsministeriet.
Som om det ikke var nok har Behandlingsskolerne indgået et partnerskab med New York University i USA, for at få dokumenteret og kvantificeret de mange behandlingsmæssige resultater, der de mange seneste år er opnået inden for organisationen. De mange resultater vil endvidere blive brugt i et samarbejde og en videndeling mellem skolerne og de danske universiteter, for at bidrage i forskningen inden for området børn og unge med psykiske lidelser.
Alt i alt bliver det et spændende år med stort fokus på forskning, udvikling og videndeling.