Som alle andre skoler og institutioner, så får Behandlingsskolerne i København også besøg af Københavns Kommune, der kommer for at foretage det lovpligtige tilsyn. Denne gang lagde de tilsynsførende fra Københavns Kommune vejen fordi Behandlingsskolernes dagbehandlingsskole Fyrtårnet – og de havde kun pæne ord med sig.
Tilsynet blev foretaget den 3. marts i år (2014), og de tilsynsførende fra Københavns Kommune fulgte Behandlingsskolernes Fyrtårnet hele dagen, og var rundt i alle skolens klasser og deltog i deres undervisning. Alle Behandlingsskolernes elever havde en rigtig god dag sammen med de tilsynsførende, og det lod til at også de tilsynsførende havde en rigtig god dag. I hvert fald havde de kun positive kommentarer til Fyrtårnet, lokalerne og de ansatte, og deres konklusion var, at Fyrtårnet er en skole der leverer høj kvalitet på alle områder. Her er et par uddrag af de kommentarer, som Behandlingsskolernes ansatte hos Fyrtårnet fik med sig:
- ”Jeg finder, at undervisningen på dagbehandlingstilbuddet Fyrtårnet fuldt står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.”
- ”Skolens lokaler er velindrettede, og skolens struktur fungerer upåklageligt”
- ”.. således starter og slutter alle lektioner præcis til tiden, og eleverne virker trygge og vante til skolens rammer.”
- ”Ca. halvdelen af eleverne arbejder i Matematikfessor, et IT baseret matematikprogram, og den resterende del arbejder i andre skriftlige materialer indenfor Matematrix-systemet… Stemningen er rolig og eleverne arbejder koncentreret”
- ”Fyrtårnet har udarbejdet gode brugbare årsplaner for fagene og dette fremhæves.”
- ”… skolens mellem klasserne roterende faglærere fremstår relevant og professionel”
Summa summarum: Behandlingsskolerne havde som altid en rigtig god oplevelse, når de tilsynsførende fra Københavns Kommune kommer et smut forbi.