Kforum nyhedsbreve

Kforum nyhedsbrev
Dato:
torsdag 7. november 2019
Titel:
K-PLUS :: November 2019 ::
Se som website
 
 
 
KFORUM
 
Facebook Twitter LinkedIn Instagram
 
 
 
 
Danmarks største kommunikationsforum
 
 
 
 
 
 
Timme Bisgaard Munk
 
 
 


Kære Kforum PLUS-medlem
PLUS-nyhedsbrevet er fyldt med indhold helt eksklusivt til dig. Vi har samlet månedens faglige artikler, der kan inspirere dig i dit daglige arbejde og give dig redskaber og viden, du forhåbentlig kan bruge aktivt. Derudover har vi tygget os igennem en stor bunke artikler og vidensressourcer, så du hurtigt kan blive opdateret på, hvad der ellers sker i det brede kommunikationsfelt. Du får også nyheder om, hvilke aktiviteter der følger i november.
 
Langt fra Silicon Valley 
Kforums bestyrelsesformand Jesper Højberg og medredaktør Brian Due, lektor, KU, er aktuelle med bogen Langt fra Silicon Valley. Digital transformation i danske virksomheder, fra Djøf Forlag. Forfatterne er blevet interviewet her om forretningsmuligheder og her om disruption-hypen. Her er en artikel fra Kforum, hvilken giver gode råd til forandringskommunikation under digital transformation, og her diskuterer forfatterne dataetik i en kronik i Weekendavisen.
 
Tilmeld dig de gratis arrangementer onsdag d. 6. november eller mandag d. 11. november her.
 
2 nye netværk: Kampagne og PR
Vi starter to nye netværk – og du skal med. I begge netværk får du den nyeste viden fra branchens førende eksperter:
 
Netværk for kampagneansvarlige er for dig, der arbejder med kampagner og ønsker fortrolig sparring med andre professionelle, erfarne kampagneansvarlige. Du får inspiration til at arbejde strategisk og nytænkende med planlægning af kampagner. Første møde er 30. januar 2020.
 
Netværket for presseansvarlige 2 er for dig, der er presseansvarlig eller pressechef og savner fortrolig sparring med andre PR-folk. Vi har fokus på dit strategiske arbejde, giver dig konkrete værktøjer og input til, hvordan du klæder dine talspersoner bedst på. Første møde er 22. januar 2020.
 
Der er få pladser tilbage på vores kursus om ledelseskommunikation d. 12. november. Lær at skabe bedre brugerrejser med servicedesign d. 14. november. Lær at medietræne d. 19. november. Få styr på jeres krisekommunikation d. 21. november. Lær brandstrategi, og skab sammenhængende kommunikation d. 27. november. Skab en sammenhængende PA- og PR-indsats d. 28. november.
 
Har du brug for anden k-faglig opkvalificering? Her har du en oversigt over alle vores kurser og netværk.
 
 
Månedens PLUS-artikler
 
'Lyt aldrig til brugerne og kunderne. De kan ikke fortælle dig deres egentlige behov!' Det udsagn har jeg hørt mange gange, senest i en artikel fra Michael Baxter fra i sommer, hvilken hiver selveste Steve Jobs frem som bevis og citerer ham i artiklen for at sige: “It’s not the consumers’ job to figure out what they want.”
 
Befolkningen har nu (igen igen) endnu mindre tillid til kommunikationsfolk. Det viser ny undersøgelse fra ECM. Desto mere trist, fordi den generelle tillid ifølge Edelmans barometer faktisk er gået lidt op i 2019 og har været konstant stigende side 2012. Men det er måske ikke så skidt, fordi man faktisk kan have for meget tillid – som diskuteret på den årlige k-konference BledCom. Vi gør status over tilliden.
 
Som rådgiver inden for Facebook-annoncering på snart 8. år er der rigtig mange uhensigtsmæssige arbejdsgange og deciderede fejl, jeg møder igen og igen ude hos vores kunder. Jeg tror nærmest aldrig, jeg har været i en virksomhed eller organisation, hvor man ikke i en eller anden grad tror, at man er helt speciel; at dette her er typisk og så meget os – ingen andre kan vel have samme problemer.
 
70 % af digitale transformationer er fiaskoer. Hvorfor? Fordi teknologien ikke er moden, tænker du. Og det er måske rigtigt. Men det er først og fremmest, fordi man glemmer, at det (igen igen) handler om at flytte mennesker. Digital transformation handler mindre om teknologi og mere om kommunikation. Det er derfor en kommunikativ ledelsesopgave, ikke it-chefens ansvar.
 
Fra min kontorstol er det cirka lige så sjovt at skrive en jobansøgning og et jobopslag, som det er at lave min selvangivelse. Er det ikke på tide, at vi udfordrer en konservativ og klichéfyldt genre? Er det ikke på tide, at arbejdsgivere er lige så målrettede i deres jobopslag, som arbejdssøgende er i deres jobansøgninger?
 
Metroen har været længe undervejs. I 2002 gik man i gang med at planlægge den, i 2013 begyndte tunnelboringen, og endelig, efter et par forsinkelser, kunne københavnerne med stor glæde i september 2019 stige ombord på de ikoniske snehvide metrovogne. Vi har i den anledning talt med Lise Hein, som har været kommunikations- og marketingchef for Metroselskabet siden 2012. Hun har indviet os i den lange og seje kommunikationsproces, der har fået københavnerne overbeviste om, at metroen ville være milliarderne, larmen og forsinkelserne værd.
 
Podcasts er alle vegne i disse år. Ikke desto mindre står det sløjt til med den kreative selvkritik blandt en hel del producenter og ligegyldighederne står i kø. Er snakkeprogrammer med kendte mennesker virkelig det bedste, der kan præsteres?
 
Du kender det. Dine brugere kender det. Den samme standardiserede tekst, der går igen på alle websites. Den byder dig enten velkommen, vil skrive dig op til et nyhedsbrev eller få dig til at klikke på en knap med ord som ”Klik her”. Menupunkter kan sågar være helt de samme. Og kategorierne, du kan filtrere på, har du set tusind gange før. Intet nyt, alt det samme.
 
Hver tid har sine nye begreber og koncepter, der skal prædikes. De gamle glider samtidig i baggrunden, og vi glemmer dem. Det er lidt ærgerligt, hvis de virkelig var gode redskaber, der gav nødvendig forståelse. Ikke alt nyt er bedre end det gamle. For hvert bogstav i alfabetet kommer her begreber, der skal have hjertemassage.
 
Klimaforskerne er enige: Vi står på en brændende platform (bogstavelig talt). Virksomheder træder på bæredygtighedsspeederen, og folk over hele verden går på gaderne for at demonstrere. Alligevel gør vi ikke alt det, der skal til for at løse krisen. Hvorfor ikke?
 
1. oktober startede Kaspar Colling Nielsen i jobbet som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen. Ministeren er ambitiøs og nævner Kennedy som forbillede: ”Vi er i gang med at lave en grundlæggende forandring af Danmark!” Kaspar Colling: ”2018 var et vendepunkt. Der kommer en ny verdensorden.”
 
Fintech, urbantech, regtech, martech og nu også commtech. Det er den nye radikale digitalisering anvendt på specifikke faglige felter. Fintech har revolutioneret bankverdenen med mobile banking. Hvordan vil det gå med commtech? Vil kommunikationsprofessionelle blive sat ud af spillet som unødvendige mellemmænd, når brugere og borgere pludselig selv kan alt med commtech? Vi ser nærmere på et nyt begreb for kommunikationsbranchen.
 
Hvad sker der ellers i den faglige internationale verden lige nu?
 
TikTok, det sociale medie, er hastigt på vej frem, beskriver Fast Company. Så det er godt at begynde at overveje, hvordan I vil anvende det i jeres arbejde. Også fordi Facebook og Instagram er ved at nå toppen, og specielt unge begynder at forlade disse sites, som The Werge beskriver i en artikel.
 
WeWork var et hypet firma som Silicon Valley-milliardærer smed mange penge efter og stadig gør. Firmaet laver fancy, åbne kontorpladser til freelancere. Firmaet er blevet et nyt kerneeksempel på den forskruede bobleøkonomi, der udgår fra dalen. Læs mere om historien hos Fast Company. Læs også om nedturen her hos The Guardian.
 
Et sted, hvor AI virkelig har fået fart, er ift. ansigtsgenkendelse. Den teknologi er i dag moden og anvendes i stor stil. Det har affødt diskussioner om deepfake. Men sites som Facebook svarer igen med egne tools, der er kan afdække fake.
 
Med de mange nye muligheder for robotbaseret kommunikation stiger risikoen for, at selve oplevelsen i mødet mellem kunde og medarbejder bliver fattig. Deloitte kalder fænomenet for “experience debt”. At man som virksomhed får for få nære touchpoints, hvor oplevelser kan skabes.
 
Placebranding har vi ikke talt om et stykke tid. Men det gør det ikke mindre vigtigt. Opfinderen af begrebet nation branding er nu meget kritisk over for kommunikation, som han ikke mener, kan gøre en forskel. Læs den interessante kommentar her.
 
Fake news og disinformation er ikke kun et politisk problem, men bliver i stigende grad også et problem for virksomheder. Hvad skal man gøre ved det? Bob Pearson fra Page Society har 10 gode praktiske råd til kommunikatøren.
 
Kender du FOFO-problemet? Det er “Fear Of Finding Out”. The Holmes Report beskriver, hvordan kommunikation og marketing er kritiske over for ROI, fordi de er bange for at finde ud af, at indsatserne ikke har nogen effekt. Læs med her, hvor det også fremgår, at 97 % ingen idé har om præcist, hvor meget de skal investere i PR.
 
Selftrackers og quantified self, altså de, der bruger teknologi til at tracke alt om sig selv, kaster sig nu over deres babyer. Det er The quantified baby. Oh no. Læs historien i Wired.  
 
Oddsene er, at du på et tidspunkt kommer ud i en krise med din virksomhed og skal kommunikere til en glubsk presse. Hvad gør du? Få de hurtige dos/don’ts lige her fra PR Daily.
 
En kommunikationsplan er en god idé, men ofte får den ikke et rigtigt liv. Ragan fortæller her om 5 ting, du skal undgå med din plan.
 
Der er mange trends. Ikke alle er lige vigtige. Hvad tænker du, er den vigtigste nye trend? Tag med til Kforums årlige trendforedrag her. Og send os i øvrigt gerne på mail dit input til, hvad der bliver den vigtigste trend i 2020.
 
 
 
 
 
 
BLIV KLOGERE
 
 
 
 
6. december 2019
København
 
 
 
 
 
 
JOB TIL DIG
 
 
 
 
Frist: 13. november
 
 
 
 
 
 
 
 
 
NYESTE ARTIKLER
 
 
 
 
 
Anton Lykketoft
 
 
 
 
 
 
 
Bjarke Larsen
 
 
 
 
Nikolaj Bøgh
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Annoncer
 
 
 
 
 
 
 
Bliv klogere med kforum
 
 
 
 
 
28. november 2019
København
 
 
 
 
 
 
12. december 2019
København
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. januar 2020
København
 
 
 
 
 
 
30. januar 2020
København
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Job du kan søge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Annoncer