Start 25. februar: Skynd dig! Der er to ledige pladser på vores uddannelse som rådgiver i intern kommunikation. Har du brug for at få styrket dine kompetencer i intern kommunikation, så du bedre kan rådgive ledere og andre interessenter i din organisation? Du får teori såvel som praksisnære værktøjer og inspiration fra relevante cases.
27. februar: Kom og lær at udnytte nyhedsbrevets store potentiale. Nyhedsbrevet er vores foretrukne medie, når vi skal lære virksomheder at kende, og det er ifølge McKinsey & Co. 40 gange bedre end Facebook og Twitter tilsammen i forhold til at skabe nye kunder.
OBS: Der er få ledige pladser.
Månedens PLUS-artikler
Grafiker Tobias Røder er blevet kaldt den frække dreng i klassen. Han har gennem sin karriere designet prisvindende filmplakater, opsigtsvækkende logoer, banebrydende emballager og var også manden bag både navnet Radio24Syv og den nu lukkede radios grafiske identitet. For ham handler det gode logo, den effektfulde plakat og en virksomheds grafiske identitet om at kommunikere og åbne for en dialog med modtageren.
Jo, det står stadig skidt til med tilliden generelt. Men hvordan præcis? Og hvad betyder det for danske organisationer og kommunikatører? Edelmans globale tillidsbarometer giver nogle indsigter. Mest interessant er oversigten over, hvad der har fyldt i tillidsdebatten de sidste 20 år. Ellers er hovedpointen, at forskellen vokser mellem de velstillede og massen, der taber tilliden til den kapitalistiske samfundsmodel – særligt eksemplificeret ved tab af tillid til teknologien og det offentlige, der brillerer med moralsk forfald.
En af de store fordele ved 2020 er, at vi kan blive klogere på 2019. Her i årets første måneder er det svært at opstøve en bedre samlet status på det forgangne år set gennem mediebriller end DR Medieforsknings årlige “Medieudviklingen”.
Hvordan får du mest muligt ud af din MUS-samtale, og hvordan sikrer du dig, at dine ønsker bliver opfyldt? Det hemmelige trick er, at du siger alle de ting, chefen vil høre. Du foreslår ham nye, geniale kommunikationsløsninger og viser initiativ ved at tage ansvar for fremtidige projekter.
Shitposting er, når man poster indhold, der ligner et meme, men er fuldkomment meningsløst. Det i sig selv kan skabe nye memes. Shitposting bruges som udråb, udtryk og til at trolle – dvs. digitalt at chikanere personer eller organisationer, man ikke kan lide. Men det øjeblik, man bruger shitposting til at trolle med, så er det strengt taget ikke shitposting mere, da det nu har fået mening og indhold. Forvirret? Lad os tage shitpostingens historie fra begyndelsen.
EU arbejder på at indføre en klimatold kaldet carbon border adjustment mechanism. Formålet er at reducere risikoen for klimadumpning eller carbon leakage, som det også kaldes, hvilket vil sige udflytning af CO2-intensiv produktion fra EU-lande til tredjelande med en mindre ambitiøs klimalovgivning end EU. Men kommer loven til at bide sig selv i halen, og kan den starte en grøn handelskrig?
De fleste af os er enige om, at dialekter og egnssprog er ih så, åh så charmerende – men er vi villige til at betale prisen for at bevare dem, og er betingelserne overhovedet til stede? Ny bog giver bud på, hvor vores talesprog er på vej hen og hvorfor.
Januar er juleaften for trends. De vælter frem overalt som gratis gaver fra alle til alle. Det er på denne tid af året, alverdens konsulentfirmaer udgiver netop deres bud på tidens trends. Vi har samlet de bedste, klogeste og mest overraskende i vores egen megatrendy liste over megatrendlister anno 2020.
Hvad sker der ellers i den faglige internationale verden lige nu?
Ny undersøgelse viser, at mange chefer ikke forstår værdien af kommunikationsarbejde. Hvad laver k-folk overhovedet? De fleste kan svare, at de arbejder med pressen og PR, men resten står lidt hen i det tågede. Se undersøgelsen i Communication Director, hvor de også giver nogle råd til, hvad du kan gøre ved det.
Når du alligevel er i gang med at finpudse dit arbejde – og PR omkring dit arbejde –
så læs også med hos Ragan, der giver en række gode råd til, hvordan du kan stå stærkere i 2020. Et af de væsentlige råd er at droppe de mange kanaler og i stedet fokusere på kvalitet.
Arbejdspladsen er ikke bare et sted, man opholder sig. Fast Company beskriver, hvordan medarbejdere i stigende grad vil kræve, at der er optimale arbejdsbetingelser, health-programmer, muligheder for remote arbejde og afstressende betingelser. Det bliver vigtigt for den interne kommunikation.
Alt handler snart om klima. Ingen kommunikation uden klimahensyn. Men hvordan kommunikerer vi på den bedste måde? Det diskuteres i Harvard Business Review her.
Typisk bliver vores snak om klimaet ret dystopisk, og det er svært at se håb. Ny bog af MIT-professor giver her perspektiver til, hvordan vi kan komme videre ud fra det, vi er gode til, nemlig at skabe innovation til de problemer, der opstår.
Og mangler du en grundig analyse og diskussion af Trump og populismen, så læs den tidligere skakverdensmester Gary Kasparovs essay i New York Review of Books.