Nanna Marstal


Nanna Marstal

Nanna Marstal

Karma: 0 (?)

Paradise Papers synliggør en ny journalistisk genre
Med de senere års afsløringer af bl.a. Panama Papers og Paradise Papers synes det i høj grad relevant at gennemgå, hvad der egentlig karakteriser et transnationalt samarbejde af den størrelsesorden ud fra en medievidenskabelig betragtning. For det er helt specielt, at mere end 400 journalister gennem ICIJ i løbet af de senere år har specialiseret sig i verdensomspændende journalistiske afsløringer baseret på lækager af enorme mængder data.
 
Afsløringen af Paradise Papers er blot et af de senere års eksempler på̊, hvordan journalister i stigende grad samarbejder på̊ tværs af grænser med det formål at afdække globale fænomener som korruption, magtmisbrug og skatteunddragelse.
 
Med en vedvarende nedgang i læsertal og en skræntende økonomi, der er udfordret af nye og gratis udbud på mediemarkedet, har traditionelle nyhedsmedier har været nødsaget til at afsøge nye veje i jagten på indtjening, fastholdelse af læsere og opretholdelse af den journalistiske legitimitet.
 
I de senere år er der som følge heraf eksperimenteret med mange forskellige genre i journalistikkens laboratorium. Og særligt den undersøgende, datadrevne og transnationale journalistik har fået stor gennemslagskraft efter lækager som LuxLeaks, SwissLeaks, Panama Papers og nu Paradise Papers har sat globale dagsordener.
 
Men hvad kendetegner egentlig denne form for journalistik, der bliver til i transnationale samarbejdsgrupper som ICIJ? Det har jeg skrevet et speciale om, og her er mine key findings. Nogle af dem synes oplagte og selvfølgelige. Alligevel har den medievidenskabelig litteratur endnu ikke beskæftiget sig med at give en fyldestgørende karakteristik af denne form for journalistik, hvorfor jeg i foråret gjorde forsøget.
 
Undersøgende, datadrevet og transnational journalistik
De transnationale samarbejder selvsagt er muliggjort af den digitale udvikling, der har gjort det nemmere for journalister at søge og dele store mængder af data. Det er selvsagt også blevet nemmere at samarbejde, researche og videndele på tværs af grænser.
 
Det nye er, at samarbejdet, som det foregår i ICIJ, sker helt uden hensyn til økonomiske og kommercielle interesser.
 
Afsløringer som Paradise Papers er nemlig karakteriseret ved at være et samarbejde mellem journalister og ikke medier, selvom journalisternes omfattende researcharbejde er støttet økonomisk af de nyhedsmedier, de arbejder for.
 
Formålet med denne form for journalistik læner sig op ad kerneidealerne for den klassiske graverjournalist, der arbejder for at afsløre nye sammenhænge og synliggøre problemstillinger, som ellers ville være skjult for offentligheden. Problemstillinger, som bryder med vores fælles værdigrundlag, normer og/eller lovgivning.
 
Det betyder, at kommercielle interesser ikke har betydning for den radikale videndeling, der foregår i samarbejdet. Journalisterne oplever ikke intern konkurrence på tværs af landegrænser, men derimod et fællesskab, som bygger på en gensidig forståelse af at arbejde på samme side i forhold til magthaverne – det være sig både nationale og globale magthavere.
 
Den radikale videndeling er et genretræk, der er helt unik i et journalistisk landskab, hvor økonomien mange steder er nedadgående, og alle er i konkurrence med alle.
 
Denne genre kan med fordel betegnes som undersøgende, datadrevet og transnational journalistik. Den lange betegnelse skyldes, at denne nye form for journalistisk netop er karakteriseret ved at være undersøgende, datadrevet og transnational på̊ én og samme tid. En kortere betegnelse synes ikke at være fyldestgørende, da den undersøgende og datadrevne del er mindst ligeså essentiel for, at det transnationale samarbejde overhovedet kan finde sted.
 
Tilsidesættelse af den traditionelle nyhedsproduktions hurtighed
Arbejdsmetoderne adskiller sig således også fra den traditionelle nyhedsproduktion. Med enorme mængder af data arbejder journalisterne møjsommeligt frem mod offentliggørelsen i en konstant vekselvirkning mellem idé, research, analyse og formidling. Processen kan vare i månedsvis, og slutter ikke nødvendigvis, når historien er offentliggjort.
 
I arbejdsprocessen vurderer og validerer journalisterne løbende den store mængde data med henblik på at prioritere og undersøge de historier, der har størst samfundsmæssig betydning og national relevans. For selvom historierne er transnationale i den forstand, at de har forbindelse til andre lande, så er det stadig den nationale vinkel i de involverede lande, der er i fokus. Der skal trods alt være læsere til de dyrt producerede historier.
 
Arbejdsprocessen er både tids- og ressourcekrævende og forudsætter, at journalisterne møder opbakning fra deres ledelse. Hyppige deadlines bliver tilsidesat til fordel for en koordineret publiceringsdato, der kan ligge måneder ude i fremtiden, og i den periode er det ikke sikkert, at journalisterne leverer andet indhold i nyhedsmøllen.
 
Til gengæld bliver gennemslagskraften og den politiske bevågenhed bliver tilsvarende stor, når toneangivende medier i samtlige lande sætter den samme dagsorden på det præcist samme tidspunkt.
 
Vagthund i et globalt samfund
Journalisternes selvforståelse i det transnationale samarbejde er også meget karakteristisk. Det er nemlig sådan, at alle de involverede journalister på tværs af lande opfatter sig selv som ’fellow soldiers’, der arbejder på samme side i forhold til magthaverne.
 
Journalisterne ser sig selv som demokratiets vagthunde, der varetager det nationale og det internationale samfunds interesser på vegne af befolkningen. Denne selvopfattelse kender vi fra også fra den klassiske graverjournalist, men opfattelsen er vigtig, hvis man vil forstå, hvorfor konkurrencen tilsidesættes til fordel et altomspændende samarbejde.
 
Konkurrencen tilsidesættes af den simple årsag, at journalisterne oplever, at de i netværksstrukturen gennem fælles research og videndeling får mulighed undersøge store mængder data, der ellers ville have været svært tilgængelige og ressourcekrævende for deres egne medier.
 
Tillige er meget data nedfældet på forskellige sprog. Et transnationalt samarbejde giver mulighed for nemmere og hurtigere at afkode eksempelvis kineske, russiske og spanske skattepapirer og virksomhedsregistre.
 
Samtidig er selvopfattelsen også årsag til, at ingen af de involverede journalister lækker materialet før den fælles koordinerede publiceringsdato. Ingen tør og vil risikere, at det store arbejdet er spildt.
 
De grænseoverskridende samarbejder giver altså ’vagthundene’ mulighed for at agere kontrolinstans overfor den stigende globalisering af politik, erhvervsliv og kriminalitet og i endnu højere grad at matche de ressourcer, som magthavere, store erhvervsvirksomheder og kriminelle opererer med.
 
Samarbejdet bliver et middel til at udvikle og danne en global offentlig bevidsthed og moral. En bevidsthed og moral, som er væsentlig i forhold til, at vi som verdensborgere ved, hvad der foregår bag de lukkede døre i toppen af det globale samfunds elite.
 
Den digitale udvikling udfordrer også
Men den digitale udvikling udfordrer også undersøgende, datadrevet og transnational journalistik som praksis. Og det er jo ikke en overraskelse, at journalistikken som både institution og erhverv er under forandring. Karin Wahl-Jorgensen et al. (2016) beskriver situationen således:
 
Today journalism, as an industry and a profession, is characterised by ever increasing turbulence and change, for better and for worse. Profound transformations affect every aspect of the institution, including the economic health of journalism, the conditions, and self-understandings of its practitioners, its ability to serve as a watchdog on concentrations of power, its engagement with and relationship to its audience, and its future prospects.
 
Udviklingen har som bekendt medført, at de trykte dagblades udvikling i de senere år været præget af kontinuerlig tilbagegang i indtjening og læsertal. En tendens, der ifølge Kulturministeriet kan tilskrives den teknologiske udvikling med et øget digitaliseret medieudbud kombineret med ændrede medievaner hos borgerne.
 
At den undersøgende, datadrevne og transnationale journalistik alligevel i mange tilfælde bliver prioriteret af de største danske nyhedsmedier skyldes, at mange redaktører ser en langsigtet værdi, der måske ikke kan indtjenes i kroner og øre, men som i stedet styrker mediernes eksistensberettigelse og brand. Et behov, som flere redaktører udtrykker som en nødvendighed i en tid, hvor økonomi og ressourcer synes at forfalde, og hvor hurtige kliknyheder er hverdagskost.
 
Paradise Papers og tidligere afsløringer som fx Panama Papers kan derfor også ses som et lyspunkt og en ny journalistisk genre, der bringer den klassiske journalistiske etos og professionsforståelse tilbage i spil. Globale afsløringer som disse kan være med til at legitimere journalistikkens eksistensberettigelse i en tid præget af globalisering, krise og kritik af den journalistiske institution.
 
Karakteristikkerne er udledt gennem kvalitative forskningsinterviews med redaktører og undersøgende journalister fra DR, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende – heriblandt også de danske medlemmer af ICIJ. Interviewene blev foretaget i april og maj 2017 og er baseret på erfaringerne fra Panama Papers, LuxLeaks, SwissLeaks, Football Leaks og Moldova-sagen.

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.