Nanna Marstal


Nanna Marstal

Nanna Marstal

Karma: 0 (?)

Deling af nøgenbilleder er anerkendelsesøkonomi blandt unge
At dele nøgenbilleder af sig selv og andre på internettet er blevet så normalt blandt unge, at de moralske alarmklokker ikke længere ringer, når der trykkes send uden samtykke. For markedet for nøgenbilleder er styret af udbud og efterspørgsel, og valutaen, der handles med, er ofte social status.
 
Nøgenbilleder er en værdifuld vare på det digitale marked. Det gælder ikke kun i pornoindustriens verden. Nøgenbilleder af helt almindelige unge piger og drenge bliver også købt, solgt og byttet på sociale medier som Facebook og Snapchat.
 
Det er ikke mindst blevet tydeligt efter politiet for nogle uger offentliggjorde, at 1004 unge i den kommende tid vil blive sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer og et billede via Facebook Messenger.
 
Men hvorfor deler unge mennesker seksuelt krænkende materiale uden at tænke over konsekvenserne? Forklaringen kan måske findes i den klassiske udbuds- og efterspørgselslogik.
 
”Deling af nøgenbilleder kan betragtes som et marked med en række aktører, aktiver og midler,” siger Kathrine Elmose Jørgensen, der arbejder som videnskabelig assistent på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
 
Sammen med professor i filosofi Vincent Hendricks har hun undersøgt deling af nøgenbilleder som en form anerkendelsesøkonomi blandt unge.
 
”Dels er der en sælger, gerningsmanden, der modtager en form for anerkendelse, social status eller i nogle tilfælde penge. Dels er der køberne, der afgiver den sociale status eller anerkendelse og i stedet får en form for tilfredsstillelse. Og så er der ofrene, hvor handlen kan ses som en ren udgift,” siger Kathrine Elmose Jørgensen.
 
Dynamikken på markedet er derfor en klassisk udbuds- og efterspørgselslogik. Varen, der bliver udbudt, er typisk nøgenbilleder eller kompromitterende billeder af unge piger, men det kan også være billeder af drenge. Oftest er billederne udvekslet mellem to mennesker, men i flere tilfælde bliver billederne handlet mellem andre parter, der ikke burde have adgang til dem.
 
Ifølge Jeppe Hald, der er leder af Sex & Samfunds rådgivning Sexlinien for Unge, får de flere henvendelser om deling af nøgenbilleder, end de gjorde for blot få år siden.
 
”Vi får både spørgsmål fra unge, der har fået delt deres billeder, men der er også flere, der ringer eller skriver ind og spørger, om de må modtage, opbevare eller dele billeder. Her er det vores opgave at forklare rammerne for, hvad der gerne må deles, og hvad der er ulovligt. Vi prøver også at sætte nogle tanker i gang, så de unge får nogle værktøjer til at reflektere over, hvad kan ske med billederne, hvis de deler dem,” siger Jeppe Hald.
 
Jagten på anerkendelse
Dilemmaerne i forhold til at dele nøgenbilleder er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de unge er ondskabsfulde. Tværtimod er årsagen måske, at de unge oplever et udpræget behov for anerkendelse blandt deres jævnaldrende. 
 
”Deling af nøgenbilleder en intens form for anerkendelsesøkonomi, fordi man hurtigt kan opnå social status med et enkelt klik. Anerkendelsesøkonomien bygger nemlig på en sløring af skellet mellem noget rationelt og noget irrationelt. Når man finder ud af, hvordan man opnår mange likes og en høj grad af anerkendelse på bekostning af andre, går man ind i en sfære, hvor tingene bliver irrationelt drevet, netop fordi det går ud over andre,” forklarer Kathrine Elmose Jørgensen.
 
Derfor bliver deling af nøgenbilleder et led i jagten på anerkendelse ifølge Kathrine Elmose Jørgensen. De unge inviterer hinanden ind i en efterligningslogik, hvor man er drevet til at gøre noget bestemt, fordi man tror, at andre synes, det er det rigtige at gøre.
 
”Det kunne ligeså godt være deling af billeder af katte. Nøgenbilleder er lige nu så hypet, at de er fuldstændig løsrevet fra den reelle værdi, de egentlig har. Men socialt bliver der konstrueret og skabt en værdi, som udvisker den rationelle jordforbindelse,” siger Kathrine Elmose Jørgensen.
 
Set i det perspektiv overstiger og udvisker jagten på anerkendelse en rationel forståelse og erkendelse af, at deling af nøgenbilleder er en udgift for offeret, og at det er unødigt sårende og ødelæggende.
 
Flertalsmisforståelser
De unge deler altså nøgenbilleder af andre, fordi der ligger en vis social status i at have mange nøgenbilleder – eller ’nudes’, som de også bliver kaldt. Andre bliver motiveret til at dele billeder af ekskæresten, fordi de er vrede. Men de fleste gør det, fordi de tror, at alle andre også gør det.
 
”Når drengene er i folkeskolealderen, kan der godt gå konkurrence i, hvor mange billeder de kan samle. På ungdomsuddannelserne er det mere underholdning frem for konkurrence,” siger Katrine Bindesbøl til Dagbladet Information. Hun er i gang med sit ph.d.-projekt på Statens Institut for Folkesundhed om seksuel vold blandt unge.
 
Katrine Bindesbøls feltstudier viser, at der blandt unge hersker en udbredt opfattelse af, at det er helt normalt at dele nøgenbilleder. Og netop derfor er der heller ikke nogle moralske alarmklokker, der ringer, når billeder deles uden samtykke.
 
Dette genkender Jeppe Hald.
 
”De unge er jo i høj grad vant til at dele sjove billeder, når de er sammen. Og det vil sige, at det her bliver en del af en billeddelingskultur, som man i forvejen har oparbejdet. Man opfatter måske, at det er mere almindeligt at dele billeder af sig selv, end det egentlig er. Det er det, man kunne kalde en flertalsmisforståelse. At man tror alle andre gør det,” siger Jeppe Hald.
 
Katrine Bindesbøls feltstudier bakkes op af en undersøgelse analyseinstituttet YouGov lavede for DR i august 2016.
 
Her svarede næsten fire ud af ti unge mellem 15 og 30 år, at de havde sendt eller delt et nøgenbillede af sig selv, mens mere end halvdelen havde modtaget et nøgenbillede af en anden person.
 
Og det er ikke tilfældigt, at vi i løbet af de seneste måneder har hørt om flere forskellige sager, hvor nøgenbilleder af unge piger eller videoer med seksuelt indhold er blevet delt på nettet uden samtykke.
 
Ifølge Rigsadvokaten er antallet af sager, som handler om deling af private billeder og meddelelser, vokset fra 44 anmeldte sager i 2011 til 263 i 2016. Frem til september 2017 havde politiet modtaget 210 sager.
 
Organiseret handel
Men det er ikke kun i internettets mørke kroge, at unge deler nøgenbilleder uden samtykke. Katrine Bindesbøls forskning viser nemlig, at der findes forskellige fora og grupper på internettet, ikke mindst på Facebook, der har flere tusind medlemmer. Grupperne er med til, at sælgere og købere kan systematisere og organisere indhold.
 
”Handlerne på markedet er velinformeret i den forstand, at sælgerne ved, hvad det er for nogle produkter, der har en høj værdi. Samtidig ved køberne også, hvad de går efter – og det kunne eksempelvis være et billede af en bestemt pige eller dreng, de har gået i folkeskole eller gymnasiet med. Eller måske en de har mødt til en fest,” forklarer Kathrine Elmose Jørgensen.
 
”Side 9-pigen har slet ikke samme værdi længere, fordi man skal have en eller anden relation til den pige, man gerne vil have et billede af. Man forsøger at personliggøre varen og produktet, og det er også med til at drive og vedligeholde markedet. Samtidig er der side 9-piger i massevis, og så er det netop, at værdien falder,” siger Kathrine Elmose Jørgensen.
 
Ifølge Jeppe Hald kan det skyldes, at medierne og internettet er fyldt med helt eller delvist afklædte kroppe, der er erotiseret.
 
”Måske kopierer de unge det ikke direkte, men mængden af porno på nettet understøtter, at der er noget normativt i det her, og derfor tror de unge, at det er legitimt. Det bliver spændende at få lov til at se nøgenbilleder af en, de kender, fordi man kan relatere til det, og derfor bliver man en del af de her grupper,” forklarer Jeppe Hald.
 
Ureflekteret møde med teknologien
Deling af nøgenbilleder handler ifølge Jeppe Hald om et ureflekteret møde med ny teknologi, der har ændret på, hvad deling kan få af konsekvenser. Hvor man før blev ansporet til at tænke sig om en ekstra gang, når man skulle låne et kamera af sin far eller have fremkaldt et billede hos fotohandleren, så er smartphones og sociale medier en nem og omkostningsfri måde at kommunikere på.
 
”Unge har i flere generationer været nysgerrige i forhold til sex, og hvad andre jævnaldrende har prøvet. Men nysgerrigheden får en anden udbredelse med de sociale medier, fordi man kan dele nyheder, sladder, billeder og film om andre,” forklarer Jeppe Hald.
 
Hvor man før i tiden skulle stå overfor hinanden ansigt til ansigt og spørge, om man måtte se hinanden uden tøj på, så kan unge i dag gøre det hjemme fra værelset.
 
”Det føles måske som om, at du er meget mere tryg, men det er du jo sådan set ikke,” siger Jeppe Hald.
 
Og det er refleksioner som disse, der mangler hos de unge. For ifølge Jeppe Hald er der ikke langt fra at dele et billede fra træningstimen eller middagsmaden til at dele et nøgenbillede.
 
”Det lader til, at det blandt unge ikke er en særlig gennemtænkt praksis, men at de bare deler materiale på nettet – også ting, der har grænseoverskridende karakter. De unge kan eksempelvis se, at mange voksne deler nøgenbilleder af sig selv, når de leder efter sex eller er i en datingsituation. Og de unge, der deler eller leder efter nøgenbilleder, tænker måske ikke over, at der er forskel på at være 14 og 24 år,” siger Jeppe Hald.
 
”Det er helt tydeligt, at mange unge, der kontakter os, forventer, at der en knap, man kan trykke på for at få det til at stoppe, og det er der ikke. Og problemet bliver kun større af, at der er flere forskellige sociale medier, man kan gøre brug af,” fortæller Jeppe Hald.
 
Men deling af nøgenbilleder er ikke udelukkende en negativ tendens.
 
”Hvad har de unge at gøre godt med i forhold til social kapital? Billeddeling er et forholdsvist nemt indgreb. Det er måske ikke det sundeste indgreb, men vi skal ikke afvise, at der også kan være noget sundt i at have lov til at opleve og erfare sin lyst, og hvordan man virker på andre mennesker. Det kan opleves positivt at få adgang til at se andre nøgne, eller at andre kan se dig nøgen. Hvis der ikke var noget positivt ved at tage nøgenbilleder, ville de unge jo ikke gøre det,” siger Jeppe Hald.
 
Konsekvenserne skal italesættes
Overgreb og krænkelser i forhold til billeder er ikke nyt. Det nye er, at de deles på internettet – og konsekvenserne kommer bag på mange. Det gælder også mange af de unge, der nu kan se frem til at blive tiltalt.
 
”Teknologien har virkelig kørt på et fast track, hvor vi ikke har været opmærksomme på, at det her ville blive et problem. Teknologien er også kommet bag på forældrene, der heller ikke er vokset op med den. Derfor er det vigtigt, at vi tager den her snak,” siger Jeppe Hald.
 
Konsekvenserne ved deling af nøgenbilleder skal italesættes flere steder ifølge Jeppe Hald. Han mener ikke, at ansvaret kan placeres ét sted.
 
”Det indebærer, at vi har snakken på samfundsplan, men det er også vigtigt, at vi har den i undervisningen, hvor vi har direkte adgang til de unge. Og så er det vigtigt, at de unge selv snakker om det og er med til at sætte grænser, så de ved, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay. Og så er det også vigtigt, at forældrene har den her snak på en god og sund måde,” siger Jeppe Hald.
 
”Seksualiteten er jo et område, man udvikler i en periode, hvor man også begynder at løsrive sig fra sine forældre, og derfor er det ikke et område, man har særlig meget lyst til at tale med sine forældre om. Men som forælder kan man godt fortælle, hvad der er uhensigtsmæssig adfærd, og hvad der kan ske,” siger Jeppe Hald.
 
Kathrine Elmose Jørgensen er enig i, at oplysning kan være en løsning på problemet.
 
”Den her anerkendelsesøkonomi er så gennemgående, at vi forhåbentlig kan oplyse folk om, hvad det er for nogle mekanismer, der er på spil. På den måde kan vi gøre det klart for de unge, at de handler imod det rationelle,” siger Kathrine Elmose Jørgensen.

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

56 JOB

Markedsføringskonsulent (Jylland og Fyn)

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 21. december

Senior Communication Consultant

Frist: 2. januar

Områdechef

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.