Martin Nørlev


Martin Nørlev

Martin Nørlev

Karma: 65 (?)

SMS'EN GØR SIT INDTOG
Indhold
Indledning

1. DEL
SMS’ens oprindelse
Konvergens med mobiltelefonen
Oprindelse – den første sms
Gennembrud hos folket

2. DEL
SMS’ens udvikling
Udbredelse til hvermandseje
Tekniske foranstaltninger

3. DEL
SMS’ens effekt, konsekvens og udfordring
Muligheder og udfordringer
Indflydelse på politisk og lovgivning
Litterær indflydelse
Sms, sproget og retskrivning
Sociale netværkstjenester
Online-venner
Sms-flirt
Udfordringer

Konklusion
Litteraturliste


Indledning
SMS, besked, text, kald det hvad du vil. Vi ved alle sammen hvad en sms er, selv den ældre generation. I dag er der stort set ingen grænser for, hvad man kan gøre med sms'er og tænk bare på potentialet. Hvem siger, at næste skridt ikke er tidsbestilling hos lægen over sms eller alarmering af Falck? Mulighederne er mange, udviklingen har været rivende og det startede et sted.

Meget er blevet sagt og skrevet om fænomenet SMS, forkortelse af Short Message Service, men hvornår startede det hele egentlig og med hvad? Ligeledes har sms'en gennemgået en voldsom udvikling, der har resulteret i en stor udbredelse den dag i dag. Jeg har derfor sat mig for at finde frem til den første sms-forfatter, hvor sms'en blev sendt hen og hvad den betød. Sagt med andre ord, vil jeg lave en tredelt opgave, som består af følgende hovedpunkter:

1. Oprindelse og gennembrud
2. Udvikling gennem tiden
3. Effekt, konsekvens og udfordring

Med udgangspunkt i de tre ovenstående punkter, vil jeg berøre en masse forskellige emner, så som udbredelse, udvikling, sprog, konvergens, effekt, lovgivning, politik og sociale medier for at nævne nogle af de vigtigste emner. De respektive emner, som opgaven kommer til at bestå af, vil blive uddybet på forskellig vis afhængig af deres vigtighed i forhold til opgavens formål.

Min problemformulering lyder derfor som følgende: Hvordan konvergerede det skrevne medie med mobiltelefonen og hvornår blev den første SMS sendt? Hvilken udvikling har SMS’en gennemgået og hvad har det haft af effekt på vores lovgivning, politik og sprog? Hvordan ser tendensen ud i dag og hvad bevæger vi os mod? Igen ser vi tredelingen af opgaven, da jeg finder disse tre overordnede inddelinger nødvendige for at forstå den større sammenhæng.



1. DEL: SMS'ENS OPRINDELSE


SMS’ens oprindelse

Konvergens med mobiltelefonen
Selve telefonen blev opfundet af amerikaneren Alexander Graham Bell i 1870’erne (den første telefon som vi kender den, blev fremvist i maj 1876), og siden har telefonen gennemgået i rivende udvikling. I dag er den trådløs, mobil og et mediecenter på farten.

Oprindelse – den første sms
Hvis man laver en søgning på Google for at finde ud af, hvornår den første sms blev sendt og af hvem, vil man hurtigt finde ud af, at flere prøver at snuppe æren for det. Noget tyder dog på, at der er en hvis konsensus om, at den første sms blev sendt gennem en SMS Gateway af Neil Papworth (Sema Group, now Airwide Solutions) d. 3. december 1992 til direktøren for Vodafone, Richard Jarvis med budskabet ”Merry Christmas”. Efter sigende skulle den første sms sendt fra en GSM-mobiltelefon være blevet sendt af en ingeniørstuderende, Riku Pihkonen, hos Nokia i 1993.

Her fra var sms’en forbeholdt de mere velhavende og systemerne, som skulle håndtere sms’en, kunne nu forbedres og blive klargjort til, hvad der senere skulle vise sig at blive et regulært boom inden for mobilteknologi.

Gennembrud hos folket
I næsten syv år efter den første sms blev sendt skete der intet bemærkelsesværdigt inden for sms’ens udbredelse. I 1995 blev der blot sendt 0,4 beskeder om måneden pr. mobilkunde, hvilket er grinagtigt lavt i forhold til nutidens niveau, nu mere end 10 år senere.
Først i 1999 begyndte udviklingen for alvor at rykke på sig. Mobilproducenterne og teleselskaberne fik mulighed for at sænke såvel produktionsomkostningerne som forbrugsomkostninger i takt med mobiltelefonernes udbredelse. Abonnementsformerne blev ændret til deciderede abonnementer, som vi kender dem i dag, men også taletidskortet blev introduceret. Det betød, at mobiltelefonerne og forbruget af disse ikke længere var forbeholdt den mere velhavende del af befolkningen, men nu også blev tilgængelige for selv arbejderklasserne. Alene i Danmark steg antallet af mobilabonnementer fra 27,3 % af befolkningen i 1997 til 49,3, % i 1999.



2. DEL:
SMS'ENS UDVIKLING


SMS’ens udvikling

Udbredelse til hvermandseje
I takt med, at priserne blev sænket og flere nye kunder kom til, tog sms’en også om sig. Det var allerede dengang en billig måde at kommunikere korte informationer på, trods prisen for én enkelt sms lå på over én krone, men i takt med, at flere og flere forbrugere fik råd til en mobiltelefon – og dermed sms-forbrug – faldt priserne stille og roligt. Den dag i dag ligger niveauet på 19-20 øre pr. sms og ethvert teleselskab med respekt for sig selv, tilbyder fri sms for maksimum 100 kr. om måneden.

En interessant ting at betragte i forhold til fri sms er, at der i takt med udbredelse af dette tilvalg til ens abonnement, kommer flere sms-tjenester til og som forbrugere støder vi oftere på situationer, hvor det at sende en sms er påkrævet for deltagelse. Dette ses i mange tv-programmer, så som American Idol eller X Factor, hvor seerne skal sende deres stemmer pr. sms. Sågar det europæiske melodigrandprix, der ellers har for vane at være konservativt, har taget dette til sig. Blandt andet muligheden for sms-afstemning var en afgørende faktor i forhold til det finske hard rock-band Lordis sejr i 2006 med nummeret ”Hard Rock Hallelujah”.

Pr. 31. december 2008 var der 6.854.074 mobilabonnementer i Danmark. Sammenlignet med 1997, altså 11 år tidligere, var der kun 1.444.016 mobilabonnementer i Danmark. Med andre ord en forskel på 5.410.058 abonnementer, eller en stigning på 475 %. Forskellen er nogen lunde tilsvarende antallet af borgere i Danmark og ganske vist har mange mennesker i dag to telefoner – firmatelefoner, etc. – men noget tyder alligevel på, at penetrationsgraden af mobiltelefoner er grænsende til 100 %.

Når situationen nu er således, at vi i Danmark har 6,8 millioner mobilabonnenter, betyder det selvfølgelig også, at det bliver sendt mange sms’er. Hvis vi tog udgangspunkt i niveauet fra 1995, ville det betyde, at der i 2. halvår af 2008 blev sendt 16,32 millioner sms’er og med en gennemsnitspris på 20 øre, ville det betyde, at omsætningen lå på rundt regnet 3,2 millioner kroner. Med en profitmargin på godt og vel 90 % ville det give en bruttoindtægt på 2,9 millioner kroner.

Ganske betragtelig indtægt, men virkeligheden er radikalt anderledes. I 2. halvår af 2008 blev der i Danmark sendt 6.348 millioner sms’er, hvilket svarer til 926 sms’er pr. kunde, eller 154 sms’er om måneden. Bruttoomsætningen ville ligeledes være betydeligt højere, nærmere betegnet 1,14 milliarder kr.

De ovenstående regnestykker er lavet for at sætte lidt perspektiv på sms-industrien, da den er gået fra at være et højteknologisk julekort d. 3. december 1992 til at være en milliardindustri på årlig basis – alene i Danmark.

Tekniske foranstaltninger
En kort besked og en lang besked er selvfølgelig ikke det samme, men spørgsmålet er, hvordan man definerer en kort besked. I og med, at sms står for 'Short Message Service', skal beskeden være kort og dermed skal det maksimale tilladte antal tegn i en sådan besked defineres rent teknisk.

Valget af det tekniske system ved sms'ens fødsel faldt på systemerne MAP og TCAP. Det er to systemer, som arbejder sammen om at levere den fornødne service. Gennem analyser i forhold til datatrafik kontra taleopkald, fandt teknikerne frem til, at der var lidt mere end 160 karakterer til rådighed for brugerdata. Det blev besluttet at runde det ned til nærmeste hele 10'er og dermed blev standarden sat til 160 tegn – altså 20 tegn mere end det tillades på Twitter.

I starten var sms tiltænkt som en service mellem maskiner og mobiltelefoner, men DGMH indså tidligt i processen behovet for at kunne sende sms'er mellem to mobiltelefoner. Som en ekstra service i den forbindelse, ønskede man muligheden for leveringsrapporter, således at afsender vidste, om modtageren havde fået beskeden. Behovet for denne service til SMS Gateways – computere – var ikke stort nok i forhold til de tekniske komplikationer med at etablere denne service på en simpel og yderst omkostningslav vis, og dermed skulle denne feature kun udvikles til mobiltelefoner.

Det er forståeligt, at brugere vil være betænkelig over for sms-systemets stabilitet og driftsikkerhed, i og med at man ikke får en direkte respons fra modtageren med det samme, i det øjeblik man sender beskeden, sådan som man er vant til det fra taleopkald. Til forskel fra taleopkald minder sms'en mere en envejskommunikation med skiftende afsender og modtager.

DGMH fik overbevist de andre involverede parter i sms'ens oprindelse om, at leveringsrapporter skulle implementeres i systemerne, men det udløste endnu en problemstilling ud over det rent tekniske: Hvornår regnes sms'en for leveret? Er det når terminalen har modtaget beskeden, er det når beskeden er leveret til den pågældende mobiltelefon, eller er det når beskeden er læst af modtageren?

Igen valgte man den nemmeste løsning for at styre uden om for mange tekniske komplikationer og besværligheder. Løsningen blev, at beskeden regnes som leveret, når beskedterminalen har modtaget den og sendt videre til mobiltelefonen, da sandsynligheden for, at en besked forsvinder fra mobiltelefonen før den er læst, er forsvindende lille.

Det er forskelligt, hvor tit vi slukker vores mobiltelefoner. Nogen slukker den aldrig og er tilgængelig 24 timer i døgnet. Andre slukker den regelmæssig og er dermed ikke tilgængelige for at modtage beskeder. Skruer vi tiden tilbage til midten af 90'erne, er det ikke utænkeligt, at folk slukkede deres telefoner oftere end i dag, og det er af flere årsager. Først og fremmest var batterierne i mobiltelefonerne ikke lige så holdbare i starten, da Lithium-batterierne først kom til senere, men en anden vigtig faktor var også mobiltelefonernes udbredelse og accepten af deres tilstedeværelse. I dag, hvor danskerne statistisk set har mere end én mobiltelefon, er mobiltelefoner nærmest en forventelig ejendel, hvorimod de var mere eksklusive før i tiden, hvilket dermed har gjort folk mere tilbøjelige til at slukke dem på upassende tidspunkter. Nogen har selvfølgelig ignoreret accepten og ladet den være tændt for at demonstrere over for deres omverden, hvor vigtige de var.

På baggrund af ovenstående opstod der endnu et behov for sms-service, for dermed at stille en leveringsgaranti over for forbrugerne. Hvis forbruger A sender en besked til forbruger B og B har slukket telefonen, vil A's besked ikke blive leveret, men ved at implementere 'Message_Waiting' blev det muligt for udviklerne at sætte terminalerne til at registrere, at beskeden ikke blev leveret til den slukkede mobiltelefon og næste gang telefonen igen blev synlig på netværket – når den blev tændt – ville beskeden blive leveret til telefonen.

Finn Trosby beskriver i sin artikel også andre velkendte features, som vi stadig benytter i dag. Blandt andet nævner han Validity-Period.

Validity-Period: Angivelsen af den tid beskeden bliver forsøgt leveret, hvis der ikke er succes første gang. Denne funktion kan indstilles af brugeren og kan sættes fra én gang til en uge til maksimal tid. Maksimal tid skifter dog fra selskab til selskab og afhænger af de pågældende terminalers belastning. Jeg har erfaret, at TDC som regel definerer maksimal tid som to-tre uger for deres terminaler.



3. DEL:
SMS’ENS EFFEKT, KONSEKVENS OG UDFORDRING


SMS’ens effekt, konsekvens og udfordring

Muligheder og udfordringer
Med den store mængde sms'er, som bliver sendt på daglig basis i Danmark, kan man med rette sige, at sms har haft stor indflydelse på vores hverdag og den måde vi bruger vores mobiltelefoner på. Som jeg nævnte i indledningen, er der mange muligheder for sms'ens udvikling og vi har nu mulighed for at købe billet til bussen i Odense via vores mobiltelefon, blot ved at sende en sms.

Dog har sms'en ikke kun åbnet op for en masse muligheder. Den har også ført en masse komplikationer med sig, blandt andet inden for politik, sprog og litteratur for at nævne et par eksempler.

Indflydelse på politisk og lovgivning
Så sent som d. 6. april 2009 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod en københavnsk natklub ved navn Club Renommé, som havde sendt sms'er med reklamer til deres gæster, og natklubben blev idømt en bøde på 25.000 kroner. Denne dom vidner om, at der som følge af sms'ens oprindelse rejser sig en lang række etiske og lovgivningsmæssige problemstillinger, som politikerne skal tage stilling til og eventuelt lovgive omkring.

Det har resulteret i, at telebranchen har udarbejdet en lang række krav til mobil markedsføring og indholdstakserede sms'er – telebranchens såkaldte Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester – med udgangspunkt i Markedsføringslovens bestemmelser. Disse krav er opstillet for at beskytte forbrugerne, men det er også med til at beskytte telebranchens og deres samarbejdspartnere, da de på denne måde kan undgå en masse unødvendige sagsanlæg og retssager, hvis de følger reglerne.

Der vil dog altid være nogen, som af den ene eller anden årsag kommer til at overtræde reglerne, som det var tilfældet med Club Renommé, og i nogle tilfælde vil det som en konsekvens deraf udmønte sig i en revidering af gældende lovgivning og/eller regler.

Eksempelvis er det nu blevet muligt at låne penge via sms mange steder. Alt hvad det kræver er, at man sender en sms til et nummer og på kort tid får man bevilget et lån på flere tusind kroner. Det har resulteret i store problemer i hele Norden, da mange forbrugere har haft store problemer med at betale de nemme lån tilbage igen. Derfor blev sms-lån sat på dagsordenen og de nordiske forbrugersombudsmænd indledte derfor et fælles samarbejde for at finde en løsning på problematikken. For den danske forbrugerombudsmand, Henrik Øe, har det betydet, at han er kommet på arbejde og dermed har set sig nødsaget til at indgå i tæt dialog med udbyderne af sms-lån for at få dem til at holde sig stringent inden for dansk lovgivning.

Litterær indflydelse
Det startede alt sammen med sms'en, men nu har vi fået statusopdateringer på Facebook, Twitter og mange andre sms-lignende services. Selv Kommunikationsforum.dk har taget tendensen til selv og tillader brugerne små statusopdateringer på 140 tegn (igen 20 tegn kortere end en sms). Denne tendens har affødt en ny litterær genre kaldet mikroblogging. Mikroblogging kan defineres som:

Micro blogging is a form of multimedia blogging that allows users to send brief text updates or micromedia such as photos or audio clips and publish them, either to be viewed by anyone or by a restricted group which can be chosen by the user. These messages can be submitted by a variety of means, including text messaging, instant messaging, email, digital audio or the web.
Citat: Wikipedia

Den stigende popularitet inden for mikroblogging, som tillader enhver med en lille forfatter gemt i maven at deltage i den globale skrivning af den store mikroblog, har fået flere kommunikationseksperter og trendforskere til at stille spørgsmålstegn ved den traditionelle Web 2.0 blog, som vi kender den. Noget tyder på, at bloggen er ved at antage en ny form og hvad det ender med, bliver en spændende udvikling at følge.
Sms, sproget og retskrivning

Med sms'en og dens tegnbegrænsninger kom sms-sproget – også kendt som texting, chatsprog, txt, etc. Sms-sproget går i bund og grund ud på at begrænse ordene til deres absolutte minimum, hvor alt overflødigt skæres fra. Typisk vil man fjerne vokalerne i et ord og dermed sidde tilbage med en masse amputerede ord, men også aabbreviationer har vundet indpas i sms-sproget. Nogle meget udbredte abbreviationer er eksempelvis LOL og ROFL, som henholdsvis står for Laugh(ing) Out Loud og Rolling On Floor Laughing.

En meget abbrevieret sms kunne for eksempel være en besked til en god ven efter en lang bytur, og dagen derpå sender man vedkommende følgende besked:
! d vr fndme wstd i gr! Fk d ft i hnd dn blnd LOL” (49 tegn) som oversat til almindelig dansk vil være ”Hey, du var fandeme wasted i går! Fik du fat i hende den blonde? Griner højlydt.” (80 tegn) Forskellen på disse to beskeder er 31 tegn og dermed sparer man ikke blot tegn og kan skrive mere i løbet af de tilgængelige 160 tegn, men det er også hurtigere at skrive de færre antal tegn, såfremt man er blevet fortrolig med at skrive på denne måde.

Se flere abbreviationer her: http://www.elkan.dk/sprog/sms_sprog.asp

En afgørende faktor i forhold til sms-sproget er, at afsender og modtager er fuldstændig på bølgelængde med hinanden i forhold til den kontekst der tales om. Mange abbreviationer kan umiddelbart være identiske med afhængig af konteksten, stå for vidt forskellige ting. En abbreviation som LOL kunne også stå for Lots Of Love og i en given kontekst ville den abbreviation muligvis ikke falde i god jord hos modtageren.

Denne type sprogbrug har selvfølgelig medført massevis af bekymring hos skeptikerne, som har udtrykt bekymring for de unges retskrivningsevner, når de vænner sig til at skrive konsekvent forkert. Ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik for danske folkeskoler i perioden 2000-2006 og 2007 var der i perioden 2000-2006 en tendens til nedadgående karakterer inden for dansk retskrivning, men i 2007 vendte kurven og tog et godt spring op. I samme periode har der været antydningen af en tendens til, at eleverne overordnet set fik bedre karakterer i skriftlig dansk, hvilket muligvis kunne betyde, at eleverne har opnået en bedre sprogforståelse, i og med at de kommunikerer så meget og er vant til at tænke i kontekst og formulering, når de skal sikre sig, at modtageren forstår deres besked. Denne er kun en teori fra min side af og står dermed for min egen regning. Jeg vil dog holde fast på, at den ikke blot bør affærdiges fra starten af, da muligheden klart foreligger.

Sociale netværkstjenester
De senere år er brugen af sociale netværkstjenester blevet mere og mere udbredt, og især en tjeneste som Facebook har fået stor succes herhjemme i Danmark. Op imod to millioner danskere har en profil på Facebook og Danmark er højt placeret på listen over lande med fleste brugere i forhold til befolkningen. Der har gået rygter om, at Danmark har indtaget førstepladsen, men ingen officielle tal fra Facebook vidner herom.

Dog er Facebook spredt til mere end 30 % af Danmarks befolkning og telebranchen meldte, for første gang, i år om fald i antal sendte sms'er. Eksperter som teleanalytiker John Strand mener, at faldet i sms'er skyldes, at flere og flere bruger Facebook i stedet for telefonen. Helt præcist blev der sendt 130 millioner færre sms'er i andet halvår af 2008 og det er i forhold til det totale forbrug en symbolsk tilbagegang, men hvis tendensen fortsætter, vil det gå hårdt ud over telebranchen, navnlig Telia som er markedsleder på området. Når IT- og Telestyrelsen udgiver deres halvårsrapport for første halvår af 2009 vil telebranchen vide, om de skal til at søsætte nye tiltag og lave krisestyring eller om de kan ånde lettede op.

Online-venner
I takt med den efterhånden massive udbredelse af sociale netværkstjenester, har vi bragt hele verden ind i vores dagligstue. Intet er længere langt væk og en ven i Japan er ikke utænkeligt. Lige så vel som man kan holde kontakten med mennesker man har mødt i fjerne lande, kan man også få nye venner i fjerne lande uden nogen sinde at have mødt disse, blot ved at være tilknyttet en international social netværkstjeneste – som eksempelvis Facebook eller Twitter.

Det er en forholdsvis ny og yderst interessant tendens, som muligvis kan få indflydelse på vores sms-forbrug. Som jeg ser det, kan det umiddelbart gå begge veje i den henseende. Sms er et eller andet sted mere privat og dermed også mere intimt, hvorfor det ikke er utænkeligt, at man flytter samtalen ud af den sociale netværkstjeneste og over på mobilen.

Sms-flirt
Det at gøre en samtale mere intim via mobilen er ikke noget nyt fænomen og det startede allerede med chat, før sms'en kom til verden. Nu har flirten også spredt sig til mobiltelefonernes univers, og hvor der er sex er der også penge. Det har betydet, at der er lavet utallige vejledninger til, hvordan man bliver god til at flirte via sms. Blandt andet har danskeren Malte Lange lavet en e-bog ved navn ”Flirt med SMS: Væk hendes interesse” som er en komplet vejledning til fyre i hvordan de på mest effektiv vis kan fange en piges interesse, og ikke nok med det, indeholder den også backup-planer og meget anden nyttig information til den virile alfahan.

Formålet ned bogen er, at give dig en række redskaber, og lidt mere tro på dig selv, til når du skal vække en piges interesse via SMS og få sat et møde op med hende.
Citat: Flirt med SMS, s. 2.

Bogen er selvfølgelig udgivet som en e-bog og dermed tilgængelig på mobiltelefoner med pdf-læser, men konceptet understøtter også sms-undervisning via sms, således at læserne bliver fastholdt i det rette forum.

Udfordringer
Sms står som beskrevet i de foregående afsnit over for en lang række udfordringer, så som lovgivning, politik, etik, mediaforbrug, social netværkstjenester, sprogbrug og -forståelse, og sikkert mange flere områder.

Der synes ikke umiddelbart at være nogen antydning af, at sms'ens allerede er på retur og det kan også være svært at forestille sig, at den nogen sinde skulle forsvinde, med mindre den remedierer sig selv i form af en konvergens med Instant Messenger (IM) og dermed bliver et realtime-medie, hvor forbrugerne er i direkte kontakt med hinanden, selv når de er på farten. I takt med udbredelsen af mobilt bredbånd og 3G-nettet er det ikke usandsynligt, at mobiltelefonerne i fremtiden altid vil være koblet op til Internettet som standard og dermed åbnes der mulighed for sms'ens konvergens med IM og så vil vores verden pludselig se meget anderledes ud, og spørgsmålet er, om vi som forbrugere kan kapere denne ekstreme grad af 'altid online'? Ifølge Kenneth J. Gergen er vi allerede mestre i absent presence, især de yngre generationer mestrer denne disciplin, og formår at være tilstede i et enormt multimedienetværk konstant. Hvordan vi vil håndtere en eventuel remediering af sms'en er endnu uvis og det vil kun tiden vise.

 

Konklusion

I indledning lagde jeg op til en tredeling af denne opgave for at se på flere aspekter af sms'ens historie, udvikling og konsekvens. Vi har nu været igennem flere forskellige områder, nogle perifert berørt, andre mere dybdegående. Men alt sammen har det været relevant for helheden i denne opgave, da sms'en – simpel som den første var – her revolutioneret vores verden og været med til radikalt at ændre vores hverdag og den måde vi omgås medierne på.

Lige siden den første sms blev sendt d. 3. december 1992 med lykønskningen om en god jul, har den været under konstant udbredelse, om end den fik en sløv start, og først nu – 17 år senere – ser udbredelsen ud til at stagnere for første gang i Danmark. Forbruget af sms'er har nået utænkelige højder og den er blevet en så stor del af vores hverdag og kommunikationen med vores omgangskreds, at vi kan have svært ved at forestille os en verden uden sms. Selv den ældre over 70 år render rundt med mobiltelefoner og sender sms'er til deres børnebørn.

Gennem de relativt få år sms'en har eksisteret, har dens anvendelse taget om sig gradvist og den dag i dag ser vi flere anvendelsesmuligheder end blot simpel informationsudveksling mellem to forbrugere via deres mobiltelefoner. Måske vil vi en dag, ude i fremtiden, kunne stemme til Folketingsvalg via sms?

Lovgivningen bliver løbende tilpasset i takt med vores ændrede forbrug af sms og de nye muligheder, som konstant bliver ved med at dukke op. Navnlig skal der lovgivning til i forhold til indholdstakserede sms'er, hvor forbrugere nemt kan komme ud i en gæld, som de ikke kan slippe af med igen, hvis de lader sig snyde af de attraktive og hurtige sms-lån.

Men også vores sprog står for skud og får en overhaling, alt imens vi leder efter vores hjertes udkårne gennem de 160 tegn vi har til rådighed. Mulighederne er mange, potentialet er til stede og jeg tror ikke på, at vi er færdige med at adaptere sms'en i vores hverdag. Efterhånden er vi nået et punkt, hvor vi er ved at konvergere fuldstændig med de medier, vi omgiver os med i hverdagen.

- Martin Nørlev

 

Litteraturliste

Bøger
A.Lütken, André og Holst, Helge. (1913). Opfindelsernes Bog. København.
B.Goffmann, Erving. (1990). The Presentation of Self in Everyday Life. London: Penguin Books.
C.Lange, Malte. (2009). Flirt med SMS: Væk hendes interesse. Odense: EnRigtigMand.dk
D.Gergen, Kenneth J. (2002). The Challenge of Absent Presence (s. 227-241). In: “Perpetual Contact: Mobile Communication, Private Talk, Public Performance”. Cambridge. By James Katz & Mark Aakhus.
E.Jensen, Klaus Bruhn (red.). (2003). Dansk Mediehistorie: 1995-2003. Bind 4, 1. udgave, 2. oplag 2004. Frederiksberg: Samfundslitteratur.dk
F.Bolter, Jay David & Grusin, Richard. (1999). Remediation: Understanding New Media. USA: MIT Press.

Artikler og rapporter
I.”News: Happy Birthday SMS!” af 160Characters Association, publiceret d. 5. december 2007
II.“SMS, the strange duckling of GSM” af Finn Trosby, publiceret i Telektronikk vol. 3 2004 (Side 187-194)
III.“UK hails 10th birthday of SMS” af The Times of India, publiceret d. 4. december 2002
IV.Telestyrelsens Telestatistik for 1. halvår 1999
V.Telestyrelsens Teleårbog for 1999
VI.IT-og Telestyrelsens Telestatistik for 2. halvår 2008
VII.Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester, v. 4, 1. juni 2008. Link: http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Markedsf_ring_og_jura/RammeaftaleTelebranchen.pdf
VIII.

Artikler og rapporter - baggrundslitteratur
”Sms-journalistik fik sit gennembrud under Irak-krigen” af Lars Michael Sørensen, publiceret på Update.dk d. 14. november 2004.
”Bip, bip, brrruuumm, brrruumm” af Tine Mark Jensen, publiceret i UNG (Ung-bladet.dk) nr. 4, 2003, s. 10-11.
”Teens and Technology: Youth are leading the transition to a fully wired and mobile nation” af Amanda Lenhart, m.fl., publiceret d. 27. juli 2005 via Pew Internet & American Life Project
”Parents & Teens 2004 Survey” af Princeton Survey Research Associates International, publiceret d. 14. december 2004 via Pew Internet & American Life Project
”Cell phone use” af Lee Rainie, publiceret april 2006 via Pew Internet & American Life Project.
”Teens, Parents and Technology: Highlights from the Pew Internet & American Life Project” af Amanda Lenhart, publiceret d. 3. oktober 2003 via  Pew Internet & American Life Project
”Generation IM: Teens and Technology: The Findings of the Pew Internet & American Life Project” af Amanda Lenhart, publiceret d. 8. oktober 2003 via  Pew Internet & American Life Project

Links
i.http://en.wikipedia.org/wiki/Global_System_for_Mobile_Communications
ii.http://en.wikipedia.org/wiki/Short_message_service
iii.http://en.wikipedia.org/wiki/SMS_gateway
iv.http://en.wikipedia.org/wiki/Lordi
v.http://www.fynbus.dk/wm140824
vi.http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Markedsf_ring_og_jura/Dom-smsspam-kbh.pdf
vii.http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/?tx_dmf_pi1[article_id]=27171&tx_dmf_pi1[affiliate]=2
viii.http://www.mobilemarketing.dk/dk/support/lovgivningen/rammeaftalen/
ix.http://www.it-borger.dk/lov-og-ret/nyheder/sms-lan-skaber-problemer-i-norden/
x.http://www.readwriteweb.com/archives/10_micro-blogging_tools_compared.php
xi.http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13363
xii.http://en.wikipedia.org/wiki/Micro-blogging
xiii.http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=10708825
xiv.http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb
xv.http://komfoapps.com/nyhedsstroem/danmark-snart-verdens-stoerste-facebook-land
xvi.http://en.wikipedia.org/wiki/SMS_language
xvii.http://www.elkan.dk/sprog/sms_sprog.asp
xviii.

Links – baggrundslitteratur
http://en.wikipedia.org/wiki/Reverse_SMS_billing
http://en.wikipedia.org/wiki/Enhanced_Messaging_Service
http://en.wikipedia.org/wiki/Speedwords
http://www.dreamfabric.com/sms/

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Presserådgiver

Frist: 25. november kl. 12.00

Kommunikationspartner

Frist: 6. december

SoMe-/kommunikationspraktikant

Frist: 5. december
Se alle job Indryk job

Kursus

LinkedIn: Send medarbejderne i front

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.