Marie-Louise Thorsen


Marie-Louise Thorsen

Marie-Louise Thorsen

Karma: 30 (?)

Forfatter:

4


artikler

1


indlæg

Yoga: Åbn kroppen, mærk efter og tal troværdigt
Kropsbevidsthed er en ofte overset del af det, at være en god taler. Men det er både synd og skam. For en god kontakt til kroppen, som f.eks. kan opnås gennem yoga,  giver selvtillid, bevidsthed og frihed til at være tilstede under talen.
 
 
Alt for ofte støder en inkarneret retoriker, som jeg, på talere der indtræder på podiet med flakkende øjne, krumbøjede rygge og knyttede næver. Uanset grunden; taleren er ikke tryg ved situationen, taleren er nervøs, taleren har ikke forberedt sig godt nok, eller der står meget på spil for taleren, har det unægteligt indflydelse på talerens initial ethos. Initial ethos er et begreb i James C. McCroskeys teori om ethos i stadier, og er det første indtryk publikum får af taleren.
 
Som publikum bliver vi usikre på, om taleren har lyst til at tale til os, om taleren har styr på sit stof og om taleren overhovedet er værd at lytte til.
Men hvis taleren kommer ind med hovedet højt, åbne hænder og en afslappet holdning (let bøjede knæ, afspændte skuldre og afslappet ansigt), sker der noget helt andet:
 
Vi smittes af roen og lader os villigt føre –og forføre- af talerens åbenhed og enthusiasme. Derudover vil en afspændt krop give taleren mulighed for at trække vejret via sit mellemgulv og dermed have en behageligere stemme, mere luft til at tale med og mindre nervøsitet. Derimod vil overfladisk vejrtrækning stresse nervesystemet og medføre mere nervøsitet.
 
Kropsbevidsthed er ikke spinningsko og poledance
 
Motion er godt for kroppen og stemmen. En god kondition giver mulighed for at benytte den ilt der kommer ind i kroppen bedre. Men når vi dyrker almindelig motion, f.eks. løb eller cykling, trækker vi vejret forholdsvis overfladisk fordi vi bruger luften hurtigt.
           
Hvis man skal være en god og selvsikker taler, er det derfor vigtigt også at dyrke det dybereliggende og langsommere åndedræt, fordi det er det vi bruger når vi taler. Og det er her yoga kommer ind.
           
Med mindre du finder en hardcore power-yoga instruktør, er tempoet forholdsvis langsomt. Du får lejlighed til at tune ind på dit åndedræt, og bliver måske endda guidet i det af læreren.
 
Samtidig giver yoga en unik mulighed for at tune ind på resten af kroppen.
For hvordan føles din yderhæl egentlig når du står i hundestræk, og kommer du også til at spænde i nakken, når du laver skulderstand?
Det kan virke både kedeligt og pedantisk at fokusere på højre lilletå, mens du sveder tran i krigerstilling II. Men ikke desto mindre, giver det både en mental og fysisk årvågenhed, som du kan tage direkte med dig når du skal holde en tale.
 
Selvtillid er bevidsthed
 
Når du skal holde en tale eller en præsentation, er der selvfølgelig ord du skal huske, noter du skal holde styr på og øjenkontakt der skal holdes. Men når du har dit dybe åndedræt i orden og kender din krop, vil det ikke være din fysiske reaktion på et publikum der står i vejen for dit livs præstation.
 
Tværtimod vil bevidstheden om din krops tilstand (ja, selvom du dyrker yoga kan du ikke have en krop i topform hele tiden), hjælpe dig til at slappe af og åbne dig op, både for publikum og for dig selv.
 
Du vil opleve, at du slet ikke behøver minde dig selv om at bøje knæene, åbne brystet og rette ryggen. For det har du allerede trænet og bevidstgjort kroppen så meget om, at den gør det helt automatisk, så du kan få lov til at fokusere på dit budskab.
 
Den troværdige taler tror også på sig selv
 
For at kunne indgyde troværdighed der giver en taler høj ethos, både under og efter talen, bliver du nødt til både at mene, og se ud som om du mener, hvad du siger. En duknakket og nervøs taler vil ikke vække den tiltro der skal til, for at publikum også tror, på det der bliver sagt.
 
Men taleren der har en åben kropsholdning, overskud til at se sit publikum i øjnene og at mærke det, vil vinde fuld opmærksomhed –fordi vedkommende selv er til stede.
 
Hvis der er noget yoga kan lære os, er det tilstedeværelse. I lilletåen, i venstre hæl, i kroppens nu. Derfor er yoga et redskab, både til dit eget velvære, men især også til din kommunikative værktøjskasse.
 
 
 
 
 
 
 
 

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Sprogmedarbejder

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.