Kristian Tørning


Kristian Tørning

Kristian Tørning

Karma: 130 (?)

Forfatter:

2


artikler

1


indlæg

Krasniks Hedegaard-interview er ikke public service
Hans Christian Gørup Nielsen kommer på kommunikationsforum d. 20. marts med en kommentar til Martin Krasniks famøse interview i Deadline med Lars Hedegaard. Gørup Nielsens kommentar er den mest fagligt sobre kommentar til interviewet, som jeg har læst. Det er forfriskende at læse en seriøs fremstilling af interviewet, som lægger vægt på faglige kommunikationsbetragtninger mere end ideologi og taktik. Jeg er meget enig i kritikken af Krasnik, som må gøre ham ondt, fordi den er velargumenteret. Mit indlæg handler om, at der efter min opfattelse, alligevel sniger sig nogle utilsigtede fejl ind i Gørup Nielsens karakteristik af Hedegaards rolle. Samtidigt mener jeg, at Krasnik begår flere uredelige kunstgreb, end de Gørup Nielsen peger på, hvilket resulterer i, at interviewet ikke kan betegnes som public service. 
 
Gørup Nielsens kritik af Hedegaard tager sit afsæt i det videoklip, som Krasnik har udvalgt til sit interview (10:40). I klippet er Hedegaard filmet med skjult kamera i et køkken til en privatfest. Der er øl på bordet. Vi kan ikke se, hvem Hedegaard taler med, men Hedegaard udtaler på et tidspunkt: ”I would assume or suspect that the same thing could happen here…". Bemærkningen er møntet på, at man kan forestille sig, at de danskere, der i dag støtter islams fremtog i Danmark, engang i fremtiden kan risikere samme behandling, som værnemagerne fik efter afslutningen på anden verdenskrig. Gørup Nielsen spørger: “Er det en de facto-opfordring til vold mod vores politikere eller blot en konstatering af, at den situation rent hypotetisk kunne opstå?”. Det er en kortslutning, for hvordan kan en ’formodning’ eller en ’mistanke’ tolkes som en opfordring til vold mod politikere?
 
Det eneste der støtter påstanden om, at det er rimeligt at være i tvivl om, hvad Hedegaard mener, er, at Krasnik har påstået det på landsdækkende TV. Gørup Nielsen kommer således til at viderebringe Krasniks angreb på Hedegaards etos. Problemet er, at enhver der inddrager den større kontekst for kommunikationen må vide, at den alternative tolkning Krasnik opfinder er komplet ubegrundet. For det første er det eksplicit sagte ikke nogen opfordring til vold. Sådan lyder opfordringer ganske enkelt ikke, og udsagnet kan ikke kategoriseres som en talehandling. For det andet er der intet i Hedegaards tidligere debathistorik eller kommunikation i øvrigt, der sandsynliggør, at Hedegaard vitterlig kunne tænkes at opfordre andre til at anvende vold. Tværtimod har Hedegaard ofte offentligt taget helt klar afstand fra vold, ligesom han taler nedsættende om grupper, ideologier og stater, der accepterer brugen af vold. Hedegaard arrangerer hyppigt møder, der omhandler, at alle har ret til at ytre sig frit. Det er arrangementer, hvor folk, som er udsat for konkrete trusler om vold, kan komme til orde. Konklusionen er altid, at vold er utåleligt, fordi enhver bør have ret til at ytre sig uden at frygte vold. Når Krasnik således foregøgler seerne, at det kunne forholde sig anderledes, og at det skulle være rimeligt at mistænke Hedegaard for at opfordre til vold, er Krasnik slet og ret uredelig. Han vildleder seerne, når han angriber Hedegaards etos fremfor at belyse Hedegaards eksplicit fremsatte argumenter om islamisering. Hvis Krasnik vil argumentere for, at det er utænkeligt, at islamiseringen af Danmark kan få et voldeligt efterspil, for de der arbejder for mere Islam i Danmark, er det vel dén pointe, Krasnik må forsøge at forsvare fremfor at tabuisere emnet med falske beskyldninger.
 
Måske ved et uheld angriber Gørup Nielsen også Hedegaards troværdighed, når han skriver: ”Citatet og sammenligningen ovenfor [risiko for værnemager-behandling] er et godt eksempel på Lars Hedegaards måde at argumentere på: Han argumenterer med antydninger, der er svære at nagle fast, hvis man vil kritisere dem.”, men det er en fejlslutning (eller måske blot en overgeneralisering?). Man kan være uenig i Hedegaards betragtninger. Man kan mene, at de er usandsynlige. Man kan også føle væmmelse over de værdier, Hedegaard proponerer for kva sin kritik af islam. Men man kan ikke hævde, at Hedegaard generelt argumenterer ved antydninger, at dette skulle være stilistiske træk ved hans kommunikation. Det er simpelthen usagligt.
 
I det klip som Krasnik vælger at bruge, sidder Hedegaard og en ukendt samtalepartner med øl og spekulerer i samtale over, hvad fremtiden bringer. Og Hedegaard bliver filmet uden at vide det. Det er et meget besynderligt nedslag i Hedegaards omfattende tankeproduktion. I al væsentlighed argumenterer Hedegaard stringent og klart i sine lange velgennemtænkte værker, hvor han f.eks. kritiserer islam med et omfattende kildemateriale. Var det ikke her, vi burde møde manden, der for nyligt var tæt på at miste livet? Hedegaards kildemateriale gør det ganske nemt at komme med en eksplicit kritik af Hedegaards argumenter, for han stiller argumenternes interne dynamik til skue. Det udnytter Krasnik også, da han triumferende mener at have fundet en fejl i en fodnote fra 2003, mens han vist ignorerer alle de andre fodnoter. Men Hedegaards forfatterskab er, ligesom alle andre seriøse forfatterskaber, ikke noget korthus, der falder sammen med kritik af en enkelt fodnote – og nogle usmagelige påstande om, at forfatteren er en socialt marginaliseret person med ekstreme holdninger. Hedegaard har skrevet omfattende værker om problemerne ved islamisering. Samme problematik har Danmarks Radio trods deres public service forpligtigelse forsømt at behandle sagligt; ganske som Hedegaard også påpeger i interviewet.
 
For at tage en simpel pointe, som jeg hugger fra Jacob Mchangama (chefjurist i CEPOS), der fornylig fremsatte den i en debat med Bo Lidegaard (chefredaktør på Politiken): Hvorfor ser vi f.eks. ikke Muhammedtegningen, hver gang den omtales i tv-nyhederne eller avisartikler? De, der ikke viser den, hævder ofte, at det er, fordi vi alle sammen ved, hvordan tegningen ser ud, og at den derfor ikke er interessant set fra et nyhedsperspektiv. Men Danmarks Radio viser f.eks. billeder af Obama, Jesus og pyramiderne, selvom vi også alle sammen ved, hvordan de ser ud. Så hvorfor ikke Muhammedtegningen? Svaret er naturligvis, at Danmarks Radio underlægger sig selv censur, fordi de frygter den vold, der følger med at vise den tegning. De tør ikke vise tegningen, og deres frygt er ganske rationel, men de tør ikke engang tale om det. Det ville Hedegaard nok kunne fortælle noget om, hvis han fik lov.
 
Gørup Nielsen skriver videre om Hedegaards sammenligning med anden verdenskrig: ”Den slags [hitlerkortet (reductio ad Hitlerum)] bør enhver debattør holde sig for god til, simpelthen fordi det afsporer debatten. At nazisterne var onde, kan vi alle sammen blive enige om, men skulle vi ikke se at komme tilbage til sagen?”. Men det er, efter min opfattelse, en klar fejlslutning, for enhver sammenligning med nazismen er ikke automatisk forkert. Det er naturligvis rimeligt at sammenligne ideologier, som deler træk med nazismen med netop nazisme. Hedegaard argumenterer for, at islam er lige så ond en ideologi, som nazismen var det. Hedegaard mener, så vidt jeg forstår, at islam er en ekspansiv aggressiv ideologi, som kan sammenlignes med nazismen, fordi nazismen også var en ekspansiv aggressiv ideologi. Fælles for begge ideologier er også, at de har sat fod i Danmark, ligesom begge ideologier sigter efter at demontere demokratiet ved hjælp af demokratiet (og at denne ændring måske er irreversibel). Det er, mig bekendt, en central pointe for Hedegaard, at islamiseringen af EU derfor kan anskues som en besættelse af EU. Det har han skrevet flere bøger om, så vi må gå ud fra, at det er hans oprigtige mening. Set fra såvel et retorisk som et public service perspektiv er det største problem med interviewet netop, at Hedegaard slet ikke får lov til at forklare, hvorfor han mener, som han gør. 
 
Et public service interview af Hedegaard skulle hjælpe os til at forstå, hvad Hedegaard mener sandsynliggøre hans analyse af islamiseringen. Men Krasnik sikrer med sin krigeriske interviewstil, at vi slet ikke får lov til at høre Hedegaards forklaringer. Overordnet set kan interviewet bedst karakteriseres som et langt angreb på Hedegaards troværdighed. Hvis Krasniks interview skulle være public service er det af en helt utrolig ringe kvalitet. Det er ganske enkelt uhyggeligt useriøst, at Hedegaard ikke får lov til at forklare sig. Det er bemærkelsesværdigt, at en dansk forfatter ikke får lov til at forklare, hvordan hans synspunkter hænger sammen, når han kort efter et historisk attentatforsøg stiller op til et historisk landsdækkende interview. Det er meningen, at vi seere skal have ægte public service og dermed selv få mulighed for at vurdere Hedegaards argumenter, for hvis Hedegaards argumenter vitterlig er så svage, som Krasnik åbenbart mener, ville det blive tydeligt for enhver, når Hedegaard fremsætter dem. Hedegaard har i årevis proponeret for, at islam er en voldelig ideologi blandt andet med et klart afsæt i det empiriske faktum, at nogle forfattere og kunstnere dokumenterbart bliver truet, når de kritiserer islam. Jeg mener, at drabsforsøget klart styrker Hedegaards etos og samtidigt bestyrker hans rationelle og empiriske pointer om, at kritik af islam kan være livsfarligt. Det mener Krasnik og Deadlines redaktion åbenbart ikke, for de interviewede ikke Hedegaard for, at vi kunne blive klogere på den situation. Tænk at spilde sådan en chance for at lave public service.
 

Giv din stemme

26 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

PR & Social Media Officer

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Troels Karlskov

Troels Karlskov er ny pressechef i Topdanmark, landets næststørste pensions- og forsikringsselskab. Han tiltrådte stillingen 1. april 2021.

Job

Kommunikationsstudent

Frist: 29. april

Student worker

Frist: As soon as possible

Konsulent

Frist: 22. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.