Kresten Schultz Jørgensen


Kresten Schultz Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen

Karma: 948 (?)

Forfatter:

12


artikler

162


indlæg

Wikipedia Mere Troværdig end Go' Morgen Danmark

Go' Morgens kritiske indslag 13/5 om internet-encyklopedien Wikipedia, og processen derefter, er jo tankevækkende, når man i årevis har sunget den sang, at de traditionelle broadcastmedier (med dygtige redaktører og flittige journalister) altid vil have en konkurrenceevnefordel i forhold til "folkets" anarkistiske medier. På kort formel: Wikipedia m.fl. er ikke lige så "lødig" som andre informationskilder.  Jeg har selv ment det, engang.

Sagen kort: De to værter Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt  forsøgte - med et glimt i øjet - at demonstrere, at man ikke skal tro på alt, hvad læser på nettet. Det skete ved at læse op af falske oplysninger om, som TV2 selv havde plantet på det brugerstyrede netleksikon Wikipedia.  Træls, når man som jeg altid har ment, at Frøkjær var den bedste studievært i dette kongerige. Forkert, fordi  de falske oplysninger, som Go' Morgen selv havde plantet faktisk blev korrigeret i løbet af fire minutter - fordi det "anarkistiske" system derfor virker. Og tankevækkende, fordi hele præmissen om traditionelle journalistiske medier vs. sociale medier dermed er sat i relief: Traditionelle nyhedsmedier som TV og dagblade laver dagligt fejl på fejl - og slipper afsted med det (med mindre Pressenævnet efter omstændelig sagsbehandling uddeler en "næse"). Sociale medier korrigerer sig selv, oftere og mere effektivt end nyhedsmedierne.

De traditionele medier ansætter ombudsmænd og venter dagevis på korrigering og undskyldning - når dén endelig kommer. De sociale medier korrigerer demokratisk. Det er klart, at Wikipedia holder fanen højt i en branche af megen web-baseret sludder, men episoden er alligevel prægnant: 13. maj 2009 fik vi bevisførelse for, at de sociale medier ofte fungerer mere etisk og validt end de statsstøttede broadcastmedier, der i årtier har haft monopol på journalistisk legitimitet. Lad os være ærlige: Nyhedsjournalistik tjener herrer som Travlhed, Mammon og Sjusk. Sociale medier .. well, nogle gange Flid, Pligt og Oplysning.

Læs en fin samlet redegørelse på den gode redaktør Madsens blog på fagbladet  Journalistens website.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

67 JOB

kampagne- og marketingchef

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 18. december

Senior Communication Manager

Frist: 23. november

Public Affairs rådgiver

Frist: 21. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.