Hvordan laver du en solid Facebook-strategi, som er konkret og kan føres ud i livet? Hvordan skaber du engagerende indhold på Facebook, som får dine følgere til at klikke, like og kommentere? Og hvilke vigtige og nye funktioner på Facebook bør du kende til?
På denne K-dag bliver du klogere på, hvordan du arbejder professionelt med sociale medier, og på, hvordan I får mest muligt ud af jeres Facebook-indsats. Du lærer, hvordan du laver godt indhold, der får dine følgere til at engagere sig på jeres side – og så bliver du præsenteret for de nyeste og vigtigste funktioner på Facebook.
Tag med til K-dag 8. februar og:
- Bliv knivskarp på jeres Facebook-strategi og på, hvordan I får det optimale ud af jeres tilstedeværelse
- Få konkrete eksempler på, hvad der er godt Facebook-indhold og tips til, hvordan du selv kan skabe det.
- Få kendskab til Facebook nyeste og vigtigste funktioner
- Mød to social medie-eksperter, der deler ud af deres erfaring og giver eksempler på, hvad der virker og hvad der ikke gør.
K-dagen er for dig, der er Facebook- eller social medie-ansvarlig, og som er i gang med at udvikle jeres tilstedeværelse på sociale medier. Du vil gerne booste jeres Facebook-indsats og vide mere om, hvordan man lægger den gode strategi og får den ført ud i livet med godt og engagerende indhold, der får følgerne til at klikke. Vi kommer ikke omkring annoncering på dette kursus.
Det rette, strategiske afsæt
Hvordan bliver jeres Facebook-strategi en konkret handleanvisning i jeres daglige arbejde på Facebook? Ask Hybel giver dig essentiel viden om, hvad der skal til for at få succes på Facebook i 2018, og vi laver et par strategiske øvelser, så du bliver endnu skarpere på jeres strategi, på hvem jeres målgruppe er og på, hvordan I bør agere på Facebook for at styrke jeres brand.
Ask Hybel, direktør, Cope
Det gode Facebook-indhold
Hvordan skaber man indhold på Facebook, der får følgerne til at stoppe op og læse med, fremfor bare at scrolle videre ned over deres feed? Det er en udfordring i dag, hvor stort set alle virksomheder er på Facebook og kæmper om opmærksomheden. Ask Hybel giver tips og tricks til, hvordan du kan lave content, der engagerer følgerne og får dem til at like, kommentere og dele, og du får masser eksempler til inspiration. Du bliver også klogere på, hvordan du bliver en bedre community manager på Facebook, som skaber værdi for jeres følgere.
Ask Hybel, direktør, Cope
Hvordan ser I ud?
Er din virksomhed god til at skabe interaktion og engagement på Facebook? Hvornår fungerer jeres opslag, og hvornår gør de ikke? Og hvordan kan I blive endnu bedre til at arbejde strategisk med jeres Facebook-side? Ask gennemgår kursisternes Facebooksider og fremhæver eksempler, der kan lære os noget om godt indhold på Facebook.
Ask Hybel, direktør, Cope
FROKOST
Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner
Facebook udvikler sig konstant og får nye funktioner og ændrede brugermønstre. Så hvilke funktioner er et must at kende til? Og hvilke redskaber og genveje kan gøre dit daglige arbejde med Facebook lettere? Ask Hybel giver dig tips og tricks til de vigtigste, de nyeste og de mindre kendte funktioner på Facebook, så du er klædt på til at bruge dem hjemme i organisationen.
Ask Hybel, direktør, Cope
Case: FDM’s Facebook-succes
FDM har de seneste år opnået målbare resultater på Facebook, og Julia Vollertsen giver os et indblik i sit arbejde med Facebook. Julia fortæller om versionering og forskellige indholdstyper, og du bliver blandt andet klogere på fordelene ved at bruge video og gifs og på, hvordan du kan målrette hvert enkelt opslag til den specifikke målgruppe. Vi laver øvelser undervejs, hvor du selv bliver aktiveret, og hvor du kan få konkrete råd til jeres egen Facebook-indsats.
Julia Vollertsen, kommunikationsmedarbejder og SoMe-ansvarlig, FDM
Efter denne K-dag kan du og din organisation:
- Bruge Facebook endnu mere effektivt til at skabe engagement og forretning
- Skabe nye og bedre indholdskoncepter – uden at vælte budgettet
- Tage jeres Facebook-tilstedeværelse til næste niveau med de nyeste og vigtigste funktioner og værktøjer
Hvornår?
K-dagen løber af stablen tirsdag den 8. februar 2018. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter senest kl. 16.00.
Hvor?
Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal
1610 København V
Hvordan melder jeg mig til?
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af Dansk Journalistforbund får 20 procent rabat på kurset. Medlemmer af Kommunikation og Sprog får 20 procent rabat på kurset. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil.
Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Christina Bech på 42 72 72 01. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk.
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.