Trænger dine sociale medie-kompetencer til at blive oprustet, så I kan få det fulde ud af organisationens tilstedeværelse på sociale medier? Tag med på Kforums SoMe bootcamp fra 12. september, så du kan blive skarp på SoMe-strategi, Facebook, Twitter og LinkedIn.
På fire skarpe dage i efteråret lærer du, hvordan jeres tilstedeværelse på sociale medier når nye strategiske højder. Alle dage er fra kl. 9.15 - 16.00.
Torsdag den 12. september: SoMe-strategi
Hvordan skal dine SoMe-kanaler spille sammen bedst muligt? Rikke Østergaard, Head of Content & Brand Activation hos Advice, gør dig klogere på, hvad en SoMe-strategi bør indeholde, hvordan du sikrer at din tilstedeværelse rent faktisk skaber værdi for din organisation, og hvordan du kan skabe og versionere indhold, så det kan bruges på tværs af kanaler.
Tirsdag den 1. oktober: Facebook
Tag jeres Facebook-tilstedeværelse til næste niveau. Julia Vollertsen, Head of Social hos Landbrug & Fødevarer, lærer dig hvordan du får endnu mere ud af Facebook som kommunikations- og markedsføringskanal. Lær de vigtigste, de nyeste og de mindre kendte funktioner på Facebook.
Onsdag den 30. oktober: Twitter
Twitter er meningsdannernes legeplads og den hurtigste vej til profilering af jeres mærkesager, kernekompetencer eller ydelser. Sammen med Benjamin Rud Elberth, Digital rådgiver og Direktør i Elberth Kommunikation, lærer du, hvordan du i praksis bruger Twitter som strategisk kommunikationskanal og får redskaber til at implementere det i din organisation.
Tirsdag den 26. november: LinkedIn
Bliv klædt på til at udnytte LinkedIn's mange muligheder, så I kan kommunikere effektivt med de mange brugere og vigtige interessenter. Sammen med Rikke Østergaard, Head of Content & Brand Activation hos Advice, dykker vi ned i funktioner, fordele og udfordringer, så I kan skabe værdi via LinkedIn i jeres organisation.
Efter fire bootcampdage er du blevet skarp på SoMe-strategi, Facebook, Twitter og LinkedIn og på, hvordan du kan bruge de forskellige platforme strategisk.
SoMe bootcampen er bygget op, så vi hver gang kommer omkring:
- Mediets præmisser og den strategiske brug af det
- Indhold (eksempler, værktøjer og tricks)
- Community management (planlægning og overvågning)
- Sponsoreret indhold/annoncering
Bootcampen er for dig, der er social medie-ansvarlig, kommunikations- eller marketingmedarbejder eller på anden måde har ansvar for et eller flere af jeres sociale medier. Du er ikke nybegynder, men trænger til en opgradering af dine kompetencer.
Torsdag den 12. september: SoMe-strategi
- Du får de vigtigste elementer, som en strategi for sociale medier bør indeholde, så den både udfolder jeres kommunikationsstrategi og giver retning for jeres content-plan
- Du får redskaberne til at implementere en SoMe-strategi i din organisation
- På dagen udvikler du første udkast til en social mediestrategi for din organisation
- Du lærer at opsætte skabeloner for KPI-udregning, målgruppemapping, indholdsstrategi, tone of voice og indholdsplaner
- Du lærer at skabe og versionere indhold, så det kan bruges på tværs af kanalerne Facebook, Twitter og LinkedIn
Tirsdag den 1. oktober: Facebook
- Du kommer skridtet videre med jeres strategiske Facebook-indsats
- Du formulerer en handlingsplan for, hvordan I implementererer din valgte strategi
- Du lærer, hvordan du laver godt indhold på Facebook
- Du opsætter KPI’er og tilrettelægger effektiv måling af jeres Facebook-indsats
- Du opsætter annoncer, laver promoveringer og indsamler data på Facebook
Onsdag den 30. oktober: Twitter
- Du lærer at bruge Twitter som strategisk kommunikationskanal
- Du kan efter kurset anbefale dit valg af strategi for din organisation på Twitter
- Du formulerer en handlingsplan for, hvordan I implementerer din valgte strategi
- Du lærer at aktivere udvalgte medarbejdere, så de bliver dygtige og engagerede talspersoner for din organisation
- Du får redskaber til at du og dine kolleger efter kurset kan arbejde mere fokuseret på at lave relationsopbygning, positionere jeres eksperter, håndtere kriser, lave agendasetting og eksekvere presseindsatser
Tirsdag den 26. november: LinkedIn
- Du lærer, hvordan I få mest muligt ud af LinkedIn og lægger den rette strategi
- Du formulerer en handlingsplan for, hvordan I implementerer din valgte strategi
- Du får et overblik over din organisations muligheder på LinkedIn
- Du får redskaber til at engagere dine kolleger, så de bliver dygtige og engagerede ambassadører
- Du får værktøjer til at du og dine kolleger efter kurset kan generere nye kunder, skaffe relevante jobansøgere, finde indsigter og skabe positiv opmærksomhed om jeres organisation
Efter denne SoMe bootcamp kan du og din organisation:
- Udvikle og implementere en social mediestrategi, der både udfolder jeres kommunikationsstrategi og giver retning for jeres content-plan
- Styrke jeres strategiske tilstedeværelse på Facebook, Twitter og LinkedIn
- Navigere i de vigtigste funktioner på jeres forskellige kanaler, så I får det fulde ud af jeres tilstedeværelse
- Planlægge og strukturere jeres SoMe-aktiviteter, så I bruger tid, ressourcer og budget mest fordelagtigt.
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos
Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Rikke Østergaard (SoMe-strategi 12. september og LinkedIn 26. november)
Head of Content & Brand Activation hos Advice
Connect med Rikke på LinkedIn.
Julia Vollertsen (Facebook 1. oktober)
Head of Social hos Landbrug & Fødevarer
Du kan blive forbundet med Julia via Facebook, LinkedIn og Twitter.
Benjamin Rud Elberth (Twitter 30. oktober)
Digital rådgiver & Direktør hos Elberth Kommunikation
Følg Benjamin på Twitter.
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og god forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.