Alle organisationer ønsker sig en Steen Bocian. Typen, der har evnen og færdighederne til at indtage en ekspertposition, bliver brugt som faglig ekspertkilde af medierne og sætter en tydelig politisk dagsorden for sig selv og for sin organisation.
På denne K-dag lærer du med effektive teknikker at træne din organisations fagchefer, eksperter eller fagligt tunge medarbejdere til at vinde medietid og sætte dagsorden i det politiske landskab på tværs af medier. Du lærer at finde og skabe din organisations eksperter, så han eller hun står nummer ét på både journalisternes speed dial-liste og politikernes invitationsliste, når de skal bruge en ekspert.
Særligt gennem sociale og digitale medier som Twitter, LinkedIn, blogs, podcast mv. skal vi træne dem i, hvordan de sætter sig hårdt på ekspertpositionen, når muligheden opstår. Vi ser på, hvordan man inspirerer dem, træner dem, følger op på dem og sikrer sig, at de når resultaterne, mens de opøver evnen til selv at bestemme over egen medietid og slagkraft i forhold til udvalgte dagsordener. Og så lærer vi at opbygge fundamentet omkring dem, så de har de grundlæggende taktikker på plads, inden de fanger medietiden.
Vi dykker ned i det hele på denne K-dag, hvor du blandt andet får:
- Effektive teknikker og modeller til, hvordan du finder og bruger din organisations fagchefer, eksperter eller fagligt tunge medarbejdere på tværs af medier til blandt andet at skabe presseomtale, sætte politisk dagsorden og skærpe jeres budskaber.
- Helt konkrete strukturer og taktiske greb til, hvordan dine eksperter griber de rette muligheder på de rette tidspunkter.
- Redskaber til at engagere udvalgte medarbejdere, så de bliver værdifulde talspersoner for virksomheden.
- Tips, tricks og viden om, hvordan eksperten vinder medietid på tværs af medier som Twitter, LinkedIn, blogs og podcasts.
- Viden om, hvordan du sætter eksperten ind i dit eksisterende talsmandshierarki og sætter det i sammenhæng til organisationens samlede forretningsmål.
K-dagen er for dig, der er kommunikatør, ansvarlig for eller medskaber af din virksomheds digitale kanaler, Employee Advocacy, pressearbejde, Twitter-aktivitet eller generelle SoMe-aktiviteter. Du er ikke nybegynder, men trænger til en opgradering af dine kompetencer.
Efter denne K-dag kan du:
- Aktivere og engagere udvalgte medarbejdere, så de bliver dygtige og engagerede talspersoner for din virksomhed.
- Dokumentere over for ledelsen, hvorfor og hvordan jeres eksperter skal og kan vinde medietid på tværs af medier som Twitter, LinkedIn, blogs og podcasts.
- Bruge de mest effektive taktikker til, hvordan dine eksperter griber de rette muligheder på de rette tidspunkter.
- Arbejde sammen med dine kollegaer om det, der reelt leverer værdi til din virksomhed, som blandt andet relationsopbygning, positionering af eksperter, krisehåndtering, politisk agendasetting og presseindsatser.
Hvornår?
Torsdag 25. februar 2021.
Hvor?
På platformen Zoom.us
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at
udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Prisen dækker kurset og eventuelle materialer. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
Er du studerende, kan du komme gratis med?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til
kdag@kforum.dk.
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos
Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Marie Louise Rolffes på 30 96 30 40. Du kan også skrive til
kdag@kforum.dk
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og god forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.
Flere rabatter kan ikke kombineres.