Et godt pitch er grundlæggende for succes med dit pressearbejde. Men medievalg, timing, pitchteknikker og budskabsudvikling giver en myriade af forskellige tilgangsvinkler til arbejdet. Så hvordan skaber du det helt rigtige pitch med den optimale chance for at trænge igennem med din historie? Det ser vi nærmere på til en aktiv kursusdag.
På denne kursusdag fokuserer vi på selve kernen af pressearbejdet: Dit pitch. Arbejdet med at pitche en historie rummer nemlig en lang række af elementer, som alle skal spille optimalt sammen for at netop din historie rammer forsiden!
Hvordan udvikler du din historie og dine budskaber, så den opfylder mediernes kriterier? Hvordan skaber og opretholder du en god relation til journalister? Hvilke pitch-teknikker har du til rådighed – og hvordan bruger du pressemeddelelsen som værktøj?
Dette og mere til kommer vi ind på til kurset Styrk dit pressepitch. Dagen vil være en blanding af workshop, øvelser og hands-on indsigter, som helt konkret forbedrer dit pressepitch og din evne til at nå de rette journalister.
Kurset er for dig, der er står for pressearbejdet i din virksomhed eller organisation – enten som presseansvarlig, -medarbejder eller -konsulent. Du har således allerede erfaring, men vil gerne løfte dit pitch til næste niveau.
Velkomst og intro til dagen
Anna Beck Laulund, kursusleder, Kforum
Mediebilledet og relationen til medierne
Hvordan forbruger danskerne egentlig medier i dag? Med andre ord: Hvilket mediebillede er det, du arbejder i dagligt? Vi ser også på, hvordan du etablerer gode relationer til journalisterne, så du bliver en værdifuld samarbejdspartner for pressen i stedet for en sælger.
Simon Cantor, Help PR
Historieudvikling og budskaber
Hvordan identificerer du de bedste historier i din organisation? Vi ser på, hvad der er en god og en dårlig historie. Og hvad gør man, når man er bundet til at arbejde med en historie, som ikke er særlig god, men som nødvendigvis skal ud alligevel? At udvikle og fokusere på de rette budskaber er nøglen til dit arbejde, og vi giver dig konkrete værktøjer, så du kan tage fat på de historier, der udspiller sig i din egen hverdag.
Simon Cantor, Help PR
Frokost
Pressemeddelelsen og pitchteknikker
Er pressemeddelelsen død? Nej, bestemt ikke. En pressemeddelelse er et vigtigt værktøj, som du skal bruge aktivt og lægge kræfter i. Men et pitch er meget mere end en pressemeddelelse, og telefonopkald, pressemeddelelse, pitchteknikker og sociale medier skaber et krydsfelt af forskellige muligheder for at præsentere din historie. Alt afhængigt af medie, journalist og typen af historie anbefaler vi de rette teknikker til at få din historie igennem. Vi arbejder med øvelser og workshop, så du får praktiske redskaber med hjem – klar til at bruge, når du igen rammer skrivebordet.
Simon Cantor, Help PR
Afrunding og tak for i dag
Anna Beck Laulund, kursusleder, Kforum
Efter kurset har du fået:
- Redskaber til at vinkle dine historier på den rette måde til de rette medier
- Viden om mediebilledet og om den optimale relation til dine pressekontakter
- Værktøjer til at udvikle dine historier og finde budskaberne
- Redskaber til at bruge pressemeddelelsen bedst muligt som værktøj
- Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.
Flere rabatter kan ikke kombineres.