Kursus i pressehåndtering

Skærp dit pitch, og styrk dine presserelationer

Som pressemedarbejder er du bindeleddet mellem organisation og journalister, mellem jeres budskaber og mediernes kriterier. En rolle, hvor du ofte kæmper med, hvad der skal kommunikeres hvornår samtidig med, at du skal jonglere og time de helt rigtige historier til de helt rigtige medier.

Om K-dagen

OBS! Dette kursus kan også tages som del af et todages forløb om pressearbejde, hvor du bl.a. også kommer omkring krisekommunikationens DNA. Se programmet for forløbet her
 
På denne K-dag tager vi fat på de to måske vigtigste dele af pressearbejdet. Dit pressepitch og din relation til redaktionerne. Du lærer på første del af kurset, hvordan det er at arbejde på mediernes præmisser, og hvordan du sikrer dig, at jeres historier har den rette aktualitet og dermed en ærlig chance for at trænge igennem til medierne. Travle journalister skal rammes rigtigt. Men hvordan?
 
På anden del af kurset dykker vi ned i dit pressepitch. Vi arbejder med din egen historie, gør dine vinkler konkrete og giver dig værktøjer til, hvordan du fremover kan sikre dig opmærksomhed ved hver eneste PR-lancering gennem relation og optimal vinkling.
 
Riv en dag ud af kalenderen, og få metoder til at:
  • Hæve dig fra drifts- til strategisk fokus og få tilstrækkelig indflydelse på historier og budskaber, så I i sidste ende får flere og bedre historier i medierne
  • Skabe vedholdende og gode relationer til dine pressekontakter, så de gerne vil svare dig næste gang, du kontakter dem
  • Sikre, at din vinkling er lige i øjet og sendt til den rette modtager
  • Slet og ret optimere jeres synlighed i pressen.
Kurset er for dig, der er står for pressearbejdet i din virksomhed eller organisation – enten som pressechef, -ansvarlig, -medarbejder eller -konsulent. Du er ambitiøs og vil gerne rykke dit arbejde, dine kompetencer og dit arbejdsflow til næste niveau.

Program

Velkomst og intro til dagen
Marie Louise Rolffes, kursusleder, Kforum
 
Fra presse til PR
Hvad er det for en relation til offentligheden, I gerne vil have? Hvad er jeres position i verden, i samfudet? Underviser Claus Bendsen giver dig en kort indføring i, hvilke elementer af strategisk og operationel karakter, du skal overveje, når du beskræftiger dig med pressearbejde.
Claus Bendsen, kommunikationsrådgiver og partner, The Central
 
Case: Tæt på redaktionschefen – helt konkrete værktøjer til din pressekontakt
Du føler egentlig, du har et godt forhold til dine presserelationer, men du er i tvivl, om du altid rammer helt rigtigt med dine historier, om du får skrevet til den rette journalist og rammer den rette redaktion. Og hvad er det lige helt konkret, der virker, når vi skal sælge stof til redaktionerne? Vi har inviteret den garvede redaktionschef Kasper Krogh fra Berlingske indenfor, så du har mulighed for at komme helt ned i maskinrummet og opleve, hvordan det egentlig ser ud fra den anden side af bordet. Med redaktøren ved roret denne formiddag får du redskaberne til at sikre dig, at de rette journalister gerne vil tage telefonen næste gang, du ringer. Vi hører om helt aktuelle cases på historier, der er trængt igennem: hvordan og hvorfor. Du får brugbare input, som vi skal bruge senere på kursets workshop, hvor vi skal arbejde på en plan for at styrke din egen og din virksomheds presseindsats og synlighed i offentligheden. Og så har du her muligheden for at stille Kasper Krogh alle de spørgsmål, som i dit daglige pressearbejde står i kø for at komme ud.
Kasper Krogh, redaktionschef, Berlingske
 
Frokost
 
Workshop: Skærp dit pressepitch
Hvad gør en god historie? Hvad fænger lige nu? Og er pressemeddelelsen død?
Skærp din egen historie, og få konkrete input til, hvordan du ender på forsiden. Hvis det overhovedet er der, du optimalt set skal ende. Med redaktionschefens oplæg i baghovedet tager vi din historie op og taler om, hvorvidt den er go eller no go. Vi arbejder meget hands-on, så det bliver helt tydeligt, hvad der virker og ikke virker. Vi kommer ind på de vigtigste dos & don’ts, og du medbringer selv en historie, som vi tager med i presselaboratoriet og bearbejder konstruktivt. Vigtigst af alt sikrer vi os at komme helt ned i materien, så du ved lige præcis, hvor du skal starte, når du igen sidder foran skærmen.
Claus Bendsen, kommunikationsrådgiver og partner, The Central
 
Afrunding og tak for i dag
Marie Louise Rolffes, kursusleder, Kforum

Udbytte

Efter K-dagen kan du: 
  • Vinkle dine historier på den rette måde til de rette medier
  • Skabe bedre forståelse for din position internt og dermed et bedre samspil mellem presse og organisation
  • Skabe bedre og vedholdende relationer til dine pressekontakter
  • Sætte dig foran comuteren dagen efter kurset og være sikker på, hvordan du skal gå i gang
  • Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

Claus Bendsen
Kommunikationsrådgiver og medejer
The Central
Claus Bendsen er rådgiver og medejer i kommunikationsbureauet The Central. Han har tidligere været partner hos Friday og to andre kommunikationsbureauer. Claus er en af Danmarks skarpeste positioneringsrådgivere og ekspert i at skabe synlighed.
Kasper Krogh
Redaktionschef
Berlingske
Kasper Krogh har ansvar for de journalister, som skriver til avisen og b.dk inden for områder som fx politik, sundhed, velfærd, forsvar, krimi, integration og uddannelse. Uddannet i historie og journalistik fra Roskilde Universitet i 2003 og har arbejdet på Berlingske siden april 2004. Han var i en årrække journalist i Berlingskes gravegruppe og skrev der om bl.a. sundhedsvæsnet, dansk politik samt terror og organiseret kriminalitet. Siden 2014 har han haft været leder og redaktionschef på Berlingske.

Praktisk

Hvornår?
Onsdag den 22. september 2021, kl. 9.15-16.00. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter senest kl. 16.00.

Hvor?
K-dagen holdes hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal., 1610 København V.
Ved øgede coronarestriktioner i efteråret, forbeholder vi os retten til at afvikle kurset digitalt.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmed dig ved at udfylde felterne her. Pladserne på K-dagen besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Genåbningsrabat: 20 % Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Hvis du er kandidat til at søge om efteruddannelse i en af de Grafiske Kompetenceudviklingsfonde, så kan du søge om at få dækket hele kursusafgiften. Se her, hvordan du søger gennem fonden. 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest 4 uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på kdag@kforum.dk eller 33 42 21 60.

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du

Gl. Kongevej 3E,
1610 København V.

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
14979 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Onsdag 22. september 2021
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Genåbningsrabat: 20 %
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Claus Bendsen
Kommunikationsrådgiver og medejer
The Central
Kasper Krogh
Redaktionschef
Berlingske

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.