OBS! Denne k-dag "Skærp dit pitch, og styrk dine presserelationer" afholdes som live digitalt kursus.
Som presseansvarlig er du bindeleddet mellem organisation og journalister, mellem jeres budskaber og mediernes kriterier. En rolle, hvor du ofte internt kæmper med at få tilstrækkelig indflydelse på, hvad der skal kommunikeres hvornår samtidig med, at du skal jonglere og time de helt rigtige historier til de helt rigtige medier.
På denne K-dag tager vi fat på de to måske vigtigste dele af pressearbejdet. Du lærer på første del af kurset, hvordan du bedst muligt positionerer dig internt i virksomheden, så du kan tune din ledelse ind på, hvordan det rent faktisk er at arbejde på mediernes præmisser; hvordan du sørger for at blive inviteret indenfor tidligt nok, så du kan være med til at præge jeres budskaber fra start, og hvordan du sikrer dig, at jeres historier har den rette aktualitet og dermed en ærlig chance for at trænge igennem til medierne.
På anden del af kurset dykker vi ned i din relation til journalisten. Travle journalister skal rammes rigtigt. Men hvordan? Vi gør dine vinkler konkrete og giver dig værktøjer til, hvordan du sikrer dig opmærksomhed ved hver eneste PR-lancering gennem relation og optimal vinkling.
Riv en dag ud af kalenderen, og få metoder til at:
- Hæve dig fra drifts- til strategisk fokus og få tilstrækkelig indflydelse på historier, temaer og budskaber, så I i sidste ende får flere og bedre historier i medierne.
- Skabe vedholdende og gode relationer til dine pressekontakter – og sikre, at din vinkling er lige i øjet.
- Optimere jeres synlighed i pressen og samtidig sørge for, at din chef er med på ideen.
- Udvikle dig som rådgiver og blive en endnu stærkere sparringspartner for ledelse og eksperter i jeres organisation.
- Få talspersoner og presseberedskab tunet bedst muligt ind på samarbejdet med pressen og mediernes betingelser.
Kurset er for dig, der er ansvarlig for pressearbejdet i din virksomhed eller organisation – enten som pressechef, -ansvarlig, -medarbejder eller -konsulent. Du er ambitiøs og vil gerne rykke dit arbejde, dine kompetencer og dit arbejdsflow til næste niveau.
Velkomst og intro til dagen
Marie Louise Rolffes, kursusleder/Kforum, og Claus Bendsen, underviser/The Central
Case: Styrk din interne position
Få størst indflydelse på planlægningen af den eksterne kommunikation i din virksomhed. Vi får besøg af en af landets mest respekterede pressechefer, Rasmus Windfeld fra FLSmidth, som giver dig konkrete redskaber til at skabe en stærk og effektiv relation mellem pressearbejdet og ledelsen i virksomheden. Det er nemlig helt afgørende, at du som presseansvarlig hele tiden får styrket og bekræftet dit mandat og din strategiske retning hos din ledelse. Rasmus giver konkrete råd til – og eksempler på – hvordan man ”oversætter” sproget fra kommunikationsafdelingen til et sprog, ledelsen kan forstå og accepterer, og som giver gode og konstruktive diskussioner med direktionsgangen om pressearbejdet.
Rasmus Windfeld, pressechef, FLSmidth
Case: Tæt på redaktionschefen – helt konkrete værktøjer til din pressekontakt
Du føler egentlig, du har et godt forhold til dine presserelationer, men du er i tvivl, om du altid rammer helt rigtigt med dine historier, om du får skrevet til den rette journalist og rammer den rette redaktion. Og hvad er det lige helt konkret, der virker, når vi skal sælge stof ind til redaktionerne?
Vi har inviteret den garvede redaktionschef Kasper Krogh fra Berlingske indenfor, så du har mulighed for at komme helt ned i maskinrummet og opleve, hvordan det egentlig ser ud fra den anden side af bordet. Med redaktøren bag roret denne formiddag får du redskaberne til at sikre dig, at de rette journalister gerne vil tage telefonen næste gang, du ringer. Vi hører om helt aktuelle cases på historier, der er trængt igennem: hvordan og hvorfor. Du får brugbare input, som vi skal bruge senere på kursets workshop, hvor vi skal arbejde på en plan for at styrke din egen og din virksomheds presseindsats og synlighed i offentligheden. Og så har du her muligheden for at stille Kasper alle de spørgsmål, som i dit daglige pressearbejde står i kø for at komme ud.
Kasper Krogh, redaktionschef, Berlingske
Frokost
Workshop: Skærp dit pressepitch
Hvad gør en god historie? Hvad fænger lige nu? Og er pressemeddelelsen død?
Skærp din egen historie, og få konkrete input til, hvordan du ender på forsiden. Hvis det overhovedet er der, du optimalt set skal ende. Med redaktionschefens oplæg i baghovedet tager vi din historie op og snakker om, hvorvidt den er go eller no go. Vi arbejder meget hands-on, så det bliver helt tydeligt, hvad der virker og ikke virker. Vi kommer ind på de vigtigste dos & don’ts, og du medbringer selv en historie, som vi tager med i presselaboratoriet og bearbejder konstruktivt. Vigtigst af alt sikrer vi os at komme helt ned i materien, så du ved lige præcis, hvor du skal starte, når du igen sidder foran skærmen.
Claus Bendsen, kommunikationsrådgiver og partner, The Central
Afrunding og tak for i dag
Marie Louise Rolffes, kursus- og netværksleder, Kforum
Hvornår?
Onsdag den 7. april 2021, kl. 9.15-15.00. Vi begynder kl. 9.15 sharp.
Hvor?
Online på Zoom.
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig
her. Husk eventuelt EAN- eller CVR-nr.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms).
Prisen dækker kurset samt alle materialer. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.
Tag din kollega med
Vi giver 50 procent rabat til din kollega, som du kan dele dagens viden med på alle vores kurser og uddannelser helt frem til sommerferien. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kursusleder Marie Louise Rolffes på 30 96 30 40 eller
marielouise@kforum.dk. Du kan også skrive til
kdag@kforum.dk.
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og god forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.
Flere rabatter kan ikke kombineres.