Todageskursus i pressehåndtering og krisekommunikation

2-dages samlet presseforløb: Pitch, pressekontakt og krisekommunikation

Som pressemedarbejder er du bindeleddet mellem organisation og journalister, mellem jeres budskaber og mediernes kriterier. En rolle, hvor du ofte både internt og eksternt kæmper med at kommunikere og time de helt rigtige historier til de helt rigtige medier. Og hvad gør I, når medierne pludselig blæser en historie op, og du skal være klar med et kriseberedskab?

Om K-dagen

På to dage ruster vi dig til at blive endnu skarpere på dit pressepitch og din pressehåndtering, og vi tager dig gennem krisekommunikationens DNA, så du aldrig er i tvivl om, hvordan du skal håndtere en krise med kommunikation, næste gang den opstår. For den kommer, når du mindst venter det – og du skal sørge for at være forberedt både før, under og efter. 
 
OBS! Dette kursusforløb består af to heldagskurser, men du kan også sagtens blot tilmelde dig ét af kurserne. Du kan læse mere om endagskurserne hver især her: Skærp dit pitch, og styrk dine presserelationer og Få styr på jeres krisekommunikation – før, under og efter. 
 
Den første dag tager vi fat på dit pressepitch og din relation til redaktionerne. Du lærer, hvordan det er at arbejde på mediernes præmisser, og hvordan du sikrer dig, at jeres historier har den rette aktualitet og dermed en ærlig chance for at trænge igennem til medierne. Travle journalister skal rammes rigtigt. Men hvordan? Vi dykker ned i dit pressepitch og arbejder med din egen historie, gør dine vinkler konkrete og giver dig værktøjer til, hvordan du fremover kan sikre dig opmærksomhed ved hver eneste PR-lancering gennem relation og optimal vinkling.
 
På andendagen arbejder vi os gennem krisekommunikationens DNA. Hvordan afbøder du en krise bedst muligt? Hvornår og hvordan skal du reagere proaktivt eller reaktivt? Hvad kan du lære af en krise? Og hvordan benyttes denne viden til at stå stærkere efter stormen? Du får helt konkrete værktøjer til kriseforebyggelse og kommunikation under en krise og indsigter i andres tidligere krisesager og cases.
 
På dette todagesforløb kommer du altså helt tæt på den virkelighed, der foregår på den anden side af bordet, og du får konkrete værktøjer og redskaber til, hvordan du bedst og mest effektivt arbejder dagligt med dit pressearbejde og din håndtering af pressekontakterne i dit opsøgende pressearbejde. Du bliver desuden klædt krisekommunikationsstrategisk på, så du er fuldstændig klar til at styre både dine talspersoner og din organisation gennem den næste mediestorm eller krise. Begge dage er fra kl. 09.15-16.00.
 
Kursusforløbet er for dig, der er står for pressearbejdet i din virksomhed eller organisation – enten som presse- eller kommunikationsansvarlig, -medarbejder eller -konsulent, såvel i den private som den offentlige sektor. Du er ambitiøs, men vil gerne forny dine kompetencer og rykke dit arbejde og dit arbejdsflow til næste niveau.

Program

Dag 1: Skærp dit pitch, og styrk dine presserelationer
Onsdag 22. september 2021, kl. 09.15-16.00

Vi gennemgår fundamentet for pressearbejde, lærer konkrete teknikker til at sikre os de rette og gode historier i medierne og får besøg fra maskinrummet, når Berlingskes redaktionschef, Kasper Krogh, giver os input og redskaber til at ramme de rigtige journalister med de rigtige historier. Sidst på dagen arbejder vi med din medbragte historie, som vi i fællesskab skærper, så det bliver helt tydeligt, hvad der virker og ikke virker, og vi kommer ind på de vigtigste dos & don’ts. Vigtigst af alt sikrer vi os at komme helt ned i materien, så du ved lige præcis, hvor du skal starte, når du igen sidder foran skærmen.
 
Dagens underviser: Claus Bendsen, kommunikationsrådgiver og partner, The Central
Dagens case: Kasper Krogh, redaktionschef, Berlingske
 
Dag 2: Få styr på jeres krisekommunikation – før, under og efter
Torsdag 23. september 2021, kl. 09.15-16.00
 
Krisekommunikation er en helt særlig disciplin, som bør være en integreret del af alt strategisk kommunikations- og pressearbejde. En systematisk og strategisk kriseforebyggelse, integreret i organisationen, og som proaktivt klarlægger virksomhedens, organisationens eller politikerens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Her får du helt konkrete værktøjer til krisehåndtering i praksis. Hvordan udvikler en krise sig? Hvilke redskaber skal man benytte hvor og hvornår? Hvornår skal man sige undskyld, hvornår skal man lægge sig fladt ned, og hvornår skal man stå fast på budskabet? Du styrker også dit interne mandat og får konkrete råd til, hvordan man ”oversætter” sproget fra kommunikationsafdelingen til et sprog, ledelsen kan forstå og accepterer, og som giver gode og konstruktive diskussioner med direktionsgangen om pressearbejdet. Og vi arbejder med din egen medbragte case for en aktuel eller potentiel krise.
 
Dagens underviser: Rasmus Windfeld. pressechef, FLSmidth

Udbytte

Efter dette K-forløb kan du:
  • Hæve dig fra drifts- til strategisk fokus og få tilstrækkelig indflydelse på historier og budskaber, så I i sidste ende får flere og bedre historier i medierne
  • Skabe vedholdende og gode relationer til dine pressekontakter, så de gerne vil svare dig næste gang, du kontakter dem
  • Sikre, at din vinkling er lige i øjet og sendt til den rette modtager
  • Slet og ret optimere jeres synlighed i pressen
  • Med den nyeste viden og konkrete redskaber håndtere en krise, før, under og efter
  • Se din organisations egne udfordringer og potentielle kriser
     
  • Få talspersoner og presseberedskab tunet bedst muligt ind på samarbejdet med pressen og mediernes betingelser
  • Benytte redskaber til bedst muligt at skabe det rette interne mandat til håndtereíng kriser, men ligeledes dag til dag-pressearbejdet.
  • Bruge de mest effektive værktøjer til at kommunikere dig bedst ud af krisen og mindske skaderne, når en krise har skabt rystelser i din virksomhed eller organisation.
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
 
Medbring
  1. En case på en historie, du gerne vil have (eller forgæves har forsøgt) at få i medierne
  2. En case fra din virksomhed eller organisation på en aktuel eller potentiel krisesag.

Mød

Rasmus Windfeld
Pressechef
FLSmidth
Rasmus Windfeld er pressechef hos FLSmidth og tidligere PR Direktør hos LEAD Agency, hvortil han kom fra en stilling som pressechef gennem 8 år i Siemens Danmark. Endnu før det var Rasmus kommunikationschef i TDC Erhverv og en del af koncernens presse-team. Rasmus har også gennem en årrække været ledende chefredaktør i forlaget Audio Media. Sideløbende med sine faste stillinger har han i de seneste ti år været ekstern lektor i strategisk kommunikation på CBS. Rasmus har stor erfaring med at håndtere kritiske historier og føre højtprofilerede virksomheder gennem stormfuld mediedækning.
Claus Bendsen
Rådgiver og medejer
The Central
Claus Bendsen er rådgiver og medejer i kommunikationsbureauet The Central. Han har tidligere været partner hos Friday og to andre kommunikationsbureauer. Claus er en af Danmarks skarpeste positioneringsrådgivere og ekspert i at skabe synlighed.
Kasper Krogh
Redaktionschef
Berlingske
Kasper Krogh har ansvar for de journalister, som skriver til avisen og b.dk inden for nyhedsområder som fx indland, politik, sundhed, velfærd, forsvar, krimi, integration og uddannelse. Har arbejdet på Berlingske siden april 2004 og var i en årrække i Berlingskes gravegruppe. Siden 2014 har han været leder og redaktionschef på Berlingske.

Praktisk

Hvornår?
Presseforløbet løber over to dage, onsdag den 22. og torsdag den 23. september 2021 fra kl. 9.15-16.00. Hver kursusdag indeholder god forplejning i løbet af dagen og plads til networking og faglig sparring.
 
Onsdag 22. september: Skærp dit pressepitch, og styrk dine presserelationer
Torsdag 23. september: Få styr på jeres krisekommunikation – før, under og efter

Hvor?
K-dagen holdes hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal., 1610 København V.
Ved øgede coronarestriktioner i efteråret, forbeholder vi os retten til at afvikle kurset digitalt.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 9.990 (ekskl. moms).
 
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Hvis du er kandidat til at søge om efteruddannelse i en af de Grafiske Kompetenceudviklingsfonde, så kan du søge om at få dækket hele kursusafgiften. Se her, hvordan du søger gennem fonden. 
 
Bemærk: Det er ikke muligt at få kollegarabat eller rabat som medlem af Kommunikation og Sprog på dette presseforløb. Er du medlem af Kforums netværk, får du 20 % på forløbet.
 
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Kforum på 33 42 21 60 eller skrive til kdag@kforum.dk
Sådan finder du
Hos Kforum
Gl. Kongevej 3E, Baghuset,
1610 København V.

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
15499 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste
Dato:
Onsdag 22. september 2021
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
9990 (ekskl. moms)
Alle møderne:
22. september 2021, kl. 9.15-16.00
23. september 2021, kl. 9.15-16.00
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Rasmus Windfeld
Pressechef
FLSmidth
Claus Bendsen
Rådgiver og medejer
The Central
Kasper Krogh
Redaktionschef
Berlingske

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.