Præsentationsteknik: Få større gennemslagskraft

Har du gennemslagskraft, når du præsenterer? Evnen til at holde en overbevisende præsentation, som fanger tilhørernes interesse, er noget, du får brug for i en lang række situationer i dit arbejdsliv. Heldigvis kan du med træning og konkrete teknikker lære at bruge dit kropssprog, din stemmeføring og din visuelle præsentation til at styrke både selvsikkerhed og effekten af det samlede budskab.

Om K-dagen

Man lærer at præsentere ved at gøre det. Vores kursus i præsentationsteknik er derfor en blanding af teori og praksis, så du går hjem fra dagen med praktisk erfaring under bæltet og med konkrete og direkte anvendelige redskaber, der styrker din evne til at præsentere selvsikkert og effektivt. I løbet af dagen vil du få feedback fra underviser og de andre deltagere.
 
På dagen gennemgår vi en række forskellige, velafprøvede teknikker, som du under fremtidige præsentationer kan gribe til og hvile i. Redskaberne vil gøre dine præsentationer mere overbevisende og vil desuden give dig stabilitet og sikkerhed, så du bedre kan håndtere uforudsete ændringer, spørgsmål eller afbrydelser undervejs. Fokus vil være på bl.a.:
 
  • Hvordan du arbejder med dit budskab før og under selve præsentationen
  • Hvordan du disponerer din præsentation
  • Tips til fængende sprog og fremstilling
  • At brug dit kropssprog og din stemmeføring optimalt
  • Hvordan du tackler nervøsitet.
Inden kursusdagen skal du forberede en lille bid af en præsentation, som du kan arbejde med i løbet af dagen.
 
Efter kurset har du:
  • Viden om, hvordan du opbygger og forbereder en god præsentation
  • Kompetencerne til at udvikle og skærpe dit budskab
  • Konkrete redskaber til at forbedre din personlige gennemslagskraft
  • Erfaring med brug af kropssprog og stemmeføring til at styrke dit budskab
  • Inspiration til dit arbejde med præsentationer.
 
Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker større sikkerhed, selvtillid og gennemslagskraft, når du præsenterer, og som er åben for feedback og input til din præsentation.

Program

Velkomst
Anna Beck Laulund, kursusleder, Kommunikationsforum
 
Formiddag: fokus på forberedelsen
Her stiller vi skarpt på, hvordan du udnytter din forberedelsesfase bedst muligt. Vi gennemgår klassiske retoriske virkemidler og modeller, og hvordan disse kan bruges i praksis til at strukturere dit oplæg og din præsentation.
Hvordan taler du til hjernen, hjertet og kroppen?
Hvad er de vigtigste elementer i en god præsentation?
Hvordan skaber du overblik og arbejder med dit budskab – og hvordan formidler du det i f.eks. en PowerPoint-præsentation, så det ikke blot bliver kedelig oplæsning?
 
Vi gennemgår også visuelle virkemidler og ser på, hvordan hjernen påvirkes af forskellige måder at præsentere på.
Dya Josefine Hauch
 
Eftermiddag: fokus på formidlingen
Om eftermiddagen er der fokus på selve fremstillingen. Hvordan kommer du ind i rummet? Hvordan bruger du din stemme mest hensigtsmæssigt? Hvad siger dit kropssprog – og hvordan får du det til at stemme overens med dit budskab?
Vi arbejder med at skabe kontakt til publikum, etablere nærvær i præsentationen og bruge sproget, så de husker det, du siger. Og så skal vi arbejde med, hvordan du håndterer nervøsitet på stedet, og hvordan du håndterer de uundgåelige afbrydelser, spørgsmål og eventuelle indvendinger, der kan opstå under din præsentation.
 
Både om formiddagen og eftermiddagen vil du skulle præsentere for medkursister undervejs.
Dya Josefine Hauch
 
Afslutning
Tak for i dag ved Anna Beck Laulund, Kommunikationsforum
 
 

Udbytte

Efter kurset har du:
  • Viden om, hvordan du opbygger og forbereder en god præsentation
  • Kompetencerne til at udvikle og skærpe dit budskab
  • Konkrete redskaber til at forbedre din personlige gennemslagskraft
  • Erfaring med brug af kropssprog og stemmeføring til at styrke dit budskab
  • Inspiration til dit arbejde med præsentationer.

Mød

Dya Josefine Hauch
Underviser og skuespiller
Dya Josefine Hauch er ekspert i præsentationsteknik og har mange års erfaring med at undervise både medarbejdere og ledere i danske virksomheder i at præsentere overbevisende og selvsikkert. Hun har en baggrund som skuespiller og en master fra Københavns Universitet og har således en stærk praktisk og teoretisk ballast, som hun bruger til at give sine kursister sikkerhed i præsentationen og masser af konkrete, håndgribelige redskaber.

Praktisk

Hvornår?
Torsdag 2. marts 2023. Kom fra kl. 8.45 til morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.

Hvor?
K-dagen holdes hos MBK på Pilestræde 61, 1112 København K.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
NGO-rabat
Hvis du arbejder for en NGO, så tilbyder vi 20 procent rabat på alle endagskurser. Skriv "NGO-rabat" i fakturafeltet. 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (f.eks. early bird-rabat).
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på kursus
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne kursusdag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest fire uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.

Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
 
Kommer du i bil?
Ring til MBK på tlf. 35 43 44 74 om at parkere i huset (først til mølle: 200 kr. pr. dag). Der er 700 meter til parkeringskælderen på Israels Plads, hvor det koster 240 kr. pr. dag.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at ringe til Anna Laulund på 26 72 30 07. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du
MBK
Pilestræde 61,
1112 København K.

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
16791 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Torsdag 2. marts 2023
Tidspunkt:
9.00-15.30
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Dya Josefine Hauch
Underviser og skuespiller

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.