Kommunikationskursus i nudging om at skabe adfærdsændringer i online og offline kommunikation og kampagner

Nudge jer til mere effektiv kommunikation

Nudging er de små adfærdsændringer, der ikke betyder noget i princippet, men som gør det i praksis. Men hvordan kan du bruge nudging i din kommunikation? Hvordan hjælper du modtagerne på vej og gør det nemt for dem at nå i mål? Kom til kort K-dag og lær at bruge nudging i dine kampagner og øvrige kommunikation - online såvel som offline

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

 
Hvis du selv skal sige det, træffer du altid beslutninger på et fornuftigt og rationelt grundlag. Det samme gør dine brugere, kunder, modtagere og kollegaer. Men hvorfor får din gode og præcise kommunikation dem så ikke til at ændre adfærd? En af årsagerne kan være, at vi mennesker størstedelen af tiden træffer beslutninger på en måde, der ikke stemmer overens med vores opfattelse af os selv som fornuftige og rationelle væsener. 
 
Med nudging bliver du klogere på, hvorfor mennesker handler som de gør. Nudging arbejder nemlig i spændingsfeltet mellem kognitiv psykologi, adfærdsøkonomi og socialpsykologi. Og anvendt i de rette situationer har nudging et enormt potentiale. Metoden kan øge effekten og kvaliteten af din kommunikation markant – uanset om det drejer sig om at skabe gode vaner og bedre brugeroplevelser, få medarbejderne til at forstå strategien, ændre holdninger eller at få folk til at gøre noget mere effektivt.
 
Hiv en halv dag ud af kalenderen og få:
 
  • Indblik i, hvad der styrer menneskets adfærd og beslutningsprocesser
  • Viden om, hvordan du kan bruge nudging i din kommunikation – og et supplement til din traditionelle værktøjskasse
  • Konkrete tips til, hvordan du 'nudger' din kommunikation - både  online og offline
  • De nyeste danske og internationale eksempler på nudging
  • Mulighed for at arbejde med nudging i praksis
 
K-dagen er for dig, der arbejder med kommunikation, information, forandringsprojekter eller kampagner offline og online. Du er temmelig sikkert kommunikations- eller marketingmedarbejder, projekt - eller kampagneleder og har brug for nye metoder til at nå din målgruppe og skabe en adfærdsændring hos dem.
 

Program

System 1 og 2: sådan træffer vi beslutninger
Vores adfærd er styret af to systemer. System 1, som intuitivt, hurtigt og ukontrolleret træffer beslutninger og uden besvær kan fuldende sætningen "Man skal ikke kaste med sten..." Og system 2, som reflekteret, langsomt og kontrolleret træffer beslutninger og bruger energi på for eksempel at regne ud, hvad 72 x 56 er. Når vi ved, hvad der styrer vores egne og vores modtagers beslutninger og adfærd, kan vi tilrettelægge vores kommunikation på en ny og mere effektiv måde. Christoph Burmester gør os klogere på nudging samt adfærdsvidenskab og giver konkrete eksempler på nudging-tiltag fra ind- og udland, som du kan lade dig inspirere af og bruge i dit eget kommunikationsarbejde.
Christoph Burmester, strategisk adfærdsrådgiver og ekstern lektor på KU og CBS
 
Hjælp brugeren i mål på web og sociale medier
Med digital nudging kan vi fremhæve elementer på hjemmesiden, så vi øger klik-raten, brugeroplevelsen og chancen for at fange brugerens opmærksomhed. Men hvad virker indholds- og designmæssigt, når vi digitalt skal formidle vigtig information eller fremhæve specifikke produkter eller ydelser? Hvad har andre gjort? Og hvordan kan de sociale medier understøtte nudging i vores digitale tilstedeværelse? Peter Kræmmer deler ud af sin erfaring med webdesign og brugeroplevelser, så du er klædt på med viden og konkrete tips til, hvordan I kan arbejde med digital nudging i jeres organisation.
Peter Kræmmer, kreativ chef, Pentia. Peter har 18 års design-erfaring og har arbejdet med digitalt design i 10 år.
 
Workshop: Nudging i praksis - skab adfærdsændringer med din kommunikation
Normer, vaner, forpligtelser, standardvalg, incitament, effekt og budbringere. Der er en masse faktorer, der spiller ind på vores valg og adfærd. Vi dykker ned i faktorerne og ser eksempler på, hvordan de er blevet brugt i praksis. Senere arbejder vi med forskellige scenarier inden for både intern og ekstern kommunikation, så du kan afprøve faktorerne og dagens øvrige læring i praksis.
Christoph Burmester, strategisk adfærdsrådgiver og ekstern lektor på KU og CBS
Karen Lillelund Knudsen, kursus- og netværksleder, Kforum

Udbytte

Efter denne K-dag har du fået:
  • Metoder og inspiration til, hvordan din kommunikation kan 'nudges', så budskabet ikke bare når din modtager, men også skaber adfærdsændringer
  • Indblik i, hvordan du kan bruge nudging til at effektivisere din kommunikation - både online og offline

Mød

Christoph Burmester har en baggrund i statskundskab og arbejder som selvstændig adfærdsrådgiver. Han har international erfaring fra Storbritannien og USA og et netværk blandt globale frontløbere på området. Desuden underviser han på Københavns Universitet og CBS Master of Public Governance. Christoph er også medstifter af Copenhagen Behavioural Economics Network.
 
Peter Kræmmer, kreativ chef hos Pentia A/S
Peter arbejder med webdesign med fokus på funktionalitet, så designet fungerer for modtageren. Han arbejder med integrerede processer fra strategi til brugeroplevelser og design til implementering. Peter har arbejdet med alt fra reklame til konceptudvikling og digitalt design. Han har 18 års designerfaring og har arbejdet med digital design i 10 år.
Christoph Burmester
Strategisk adfærdsrådgiver og ekstern lektor på KU og CBS
Peter Kræmmer
Designchef
Pentia A/S

Praktisk

Hvornår?
K-dagen løber af stablen tirsdag den 31. maj 2016. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis og slutter med sandwiches og networking fra ca. kl. 12.30 - 13.00.

Hvor?
K-dagen afholdes centralt i København. Nærmere info følger.

Hvordan melder jeg mig til?
Du melder dig til på 'Tilmeld dig her'-knappen i højrespalten eller under fanen 'Tilmelding' ovenfor. Pladserne på K-dagen udfyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så meld dig til hurtigst muligt. Hus eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 2490 kr. (ekskl. moms). Den dækker kurset, let morgenmad og en sandwich. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Karen Lillelund Knudsen på 33 42 21 60. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4.,
1610 København V.

FAQ

12696 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Dato:
Tirsdag 31. maj 2016
Tidspunkt:
9.00-13.00
Sted:
Pris pr. deltager:
2490 (ekskl. moms)
 

Kontakt

Mød

Christoph Burmester
Strategisk adfærdsrådgiver og ekstern lektor på KU og CBS
Peter Kræmmer
Designchef
Pentia A/S

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.