Kursus i medietræning

Lær at medietræne og bliv en bedre rådgiver

Hvordan kan du som intern rådgiver bedst klæde din direktør og organisationens andre talspersoner på, når de skal optræde i tv, interviewes til andre medier eller optræde i for eksempel interne sammenhænge? Hvordan lærer du bedst dine talspersoner at formidle på tværs af målgrupper og platforme og gør dem til stærke kommunikatorer?

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Kom til K-dag om træning af talspersoner. Få redskaber til at klæde dine talspersoner bedst muligt på, så de kan præsentere organisationens centrale budskaber stærkt og klart. Få svar på spørgsmål som: Hvordan skræddersyr du den bedste proces og skaber det rette miljø omkring din rådgivning? Hvilke konkrete redskaber kan du arbejde med, og hvilke gode råd skal du give videre?
 
Sidste gang vi holdt kurset, var der udsolgt og det blev evalueret til 4,8 ud af 5 af deltagerne. 
 
Fem gode grunde til at tage med på K-dag:
  1. Du lærer selv at medie- og budskabstræne organisationens talspersoner
  2. Du får en forståelse for, hvad der er på spil for forskellige talspersoner, og får indsigt i, hvordan du tilrettelægger den rette rådgivning
  3. Du får viden om, hvilke konkrete redskaber du kan arbejde med
  4. Du bliver klædt på med en række gode råd og spilleregler, som du kan give videre til talspersonerne (og selv benytte)
  5. Du møder andre, der også arbejder med at træne talspersoner og udveksler erfaringer.  
 
Hvem er K-dag for?
Du er kommunikations- eller pressechef/-medarbejder.  Du arbejder i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation, hvor I har brug for at styrke jeres talspersoners kompetencer.
 
Kurset tager udgangspunkt i træning til tv-optræden, da de metoder lettest kan oversættes til andre sammenhænge, som fx interview til et dagblad eller en personlig præsentation.
 
Efter K-dag er du i stand til at holde den vigtige rådgivning inden for organisationens mure og spare de ofte høje udgifter til ekstern medietræning. Ved selv at varetage træningen får du bedre mulighed for at sparre med talspersonerne umiddelbart inden, de skal interviewes, så læringen altid er aktuel og skræddersyet.
 

Program

Velkomst og intro til dagen
Kristoffer Bohr Grønbæk, kursus- og netværksleder, Kforum
 
Hvad skal man kunne for at være en god talsperson?
Vi åbner dagen med en definition af: Hvad er en god talsperson? Og hvad er en god optræden? Resultatet danner baggrund for dagens arbejde med vores medietrænerrolle.
 
Medietrænerens værktøjskasse
Hvordan træner du systematisk ledere og andre talspersoner? Hvilke elementer skal indgå i din rådgivning, og hvordan sikrer du dig, at din talsperson performer bedst muligt? Sune Bjørnvig åbner sin værktøjskasse og deler sin store viden og erfaring med os. Du får redskaber til at sikre, at talspersonen forstår journalisternes agenda og kan videregive hovedbudskaberne stærkt og klart, og så får du en række gode råd, der styrker din egen rolle som medietræner og rådgiver.
Sune Bjørnvig, chefkonsulent og partner, Friday 
 
Frokost
 
Medietræning inden for egne døre
Case: Hvordan opnår du det bedste resultat, når du selv træner dine talspersoner? Hvordan tilrettelægger du bedst processen, hvilke metoder kan du bruge, og hvad kræver det af dig som leder af den? Søren Ørsted Pedersen, der er pressechef i Rådet for Sikker Trafik, indvier os i sine metoder og giver gode råd til medietrænerrollen. Og så giver han sit bud på hvilke dele af en medietræning man selv kan orkestrere, og hvor man med fordel kan få hjælp udefra.
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik
 
Hvem er det, jeg skal medietræne?
Medietræning er mere end at lære at håndtere journalister, udtale sig præcist og at holde fast i få og klare budskaber. For at nå det gode slutresultat må du som rådgiver gøre dig klart, hvad der er på spil for den enkelte leder eller medarbejder. Hvordan opleves det at skulle være talsperson for virksomheden? Hvilke styrker og svagheder har min talsperson? På hvilke parametre vurderer jeg? Og hvad er det realistisk, at vedkommende lærer og hvor hurtigt? Sune Bjørnvig deler sin viden om, hvordan du bedst træder ind i rådgiverrollen.
Sune Bjørnvig, chefkonsulent og partner, Friday 
 
Hvad er den gode medietræning?
Vi går i dybden med den konkrete planlægning af en effektiv medietræning, og du får svar på spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger jeg en god medietræning? Hvordan skal dramaturgien være for at opnå den største effekt? Og hvordan skaber jeg et trygt og effektivt læringsrum?
Sune Bjørnvig giver konkrete anbefalinger til tryg og effektiv medietræning.
 
Afrunding og tak for i dag
Kristoffer Bohr Grønbæk, kursus- og netværksleder, Kforum

Udbytte

Efter K-dagen kan du:
  • holde den vigtige budskabs- og medietræning inden for organisationens mure og spare de ofte høje udgifter til ekstern medietræning.
  • selv rådgive jeres talspersoner umiddelbart inden de skal interviewes, så læringen altid er aktuel og skræddersyet.
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

Sune Bjørnvig
Rådgiver og Partner
Friday & Partners
Sune Bjørnvig Sune er en erfaren medie- og præsentationstræner. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har desuden en baggrund som skuespiller og instruktør.
Søren Ørsted Pedersen
Pressechef
Rådet for Sikker Trafik
Søren er mangeårig pressechef i Rådet for Sikker Trafik, hvor han rådgiver og træner rådets mange talspersoner. Søren har desuden en fortid som nyhedsjournalist og -vært på en række regionale tv-stationer.

Praktisk

Hvornår?
K-dagen løber af stablen torsdag den 13. september 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis.

 

Hvor?
Vi mødes hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal (baghuset). 1610 København V. 
 

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

 

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af Dansk Journalistforbund får 20 procent rabat på kurset. Medlemmer af Kommunikation og Sprog får 20 procent rabat på kurset. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding. 

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 

Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
 

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Kristoffer Bohr Grønbæk på 31 23 96 35. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk

Vi glæder os til at se dig!

Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal,
1610 København V

FAQ

17188 kursister giver vores kurser:
4,4/5
"Jeg gik hjem med ny inspiration og energi – klogere på medietræning og med nye bekendtskaber. Kursuslederen styrede dagen perfekt"
Henriette Bendix, Bendix Kommunikation
Dato:
Torsdag 13. september 2018
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Tag en kollega med og få 20% rabat på den anden tilmelding.

Medlemmer af Dansk Journalistforbund får 20 procent rabat på kurset.

Medlemmer af Kommunikation og Sprog får 20 procent rabat på kurset.
 

Kontakt

Mød

Sune Bjørnvig
Rådgiver og Partner
Friday & Partners
Søren Ørsted Pedersen
Pressechef
Rådet for Sikker Trafik

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.