Kursus: Få styr på dit interne kanalmix

Skab effektiv intern kommunikation med nye digitale kanaler

OBS! Covid-19-anbefalinger fra Sundhedsministeriet

Vi følger løbende sundhedsmyndighedernes anbefalinger og konverterer derfor løbende vores fysiske kurser til digitale kurser, hvis situationen kræver det.

Dette kursus 'Skab effektiv intern kommunikation med nye digitale kanalergennemføres' indtil videre fysisk, medmindre anbefalingerne ændres af sundhedsmyndighederne.

På denne K-dag arbejder vi med, hvordan du får mest muligt ud af de kommunikationskanaler, der er i og uden for din organisation. Intern kommunikation står over for store forandringer. Takket være den digitale udvikling, så er kanaludvalget steget eksplosivt og med det også måden, vi kommunikerer og fanger opmærksomhed på. Det er ikke længere kun et spørgsmål om at skrive en artikel til et internt, lukket medie, men også om at tænke eksterne kanaler ind, som eksempelvis LinkedIn og Instagram.

Om K-dagen

For at få succes med den interne kommunikation handler det i dag i langt højere grad om at møde målgruppen, hvor de er, og ikke hvor ”vi” er. Det stiller store krav til dig som k-rådgiver, da du skal vide, hvilke kanaler der virker hvornår og hvordan – og hvordan du laver indhold, der virker i kanalerne.
 
På dagen kommer vi til at arbejde med, hvilke formål og mål der er for den interne kommunikation og kanalerne. Vi vil se på, hvilket indhold der passer hvor, og hvordan du møder målgruppen, hvor de er.
 
Herudover får du:  
  • Forståelse for, hvilke muligheder og udfordringer den digitale udvikling giver intern kommunikation. Vi vil både se på, hvordan kanalerne har udviklet sig, men også på, hvad udviklingen betyder for, hvordan man laver indhold.
  • Værktøjer, modeller og metoder til at levere værdiskabende og engagerende intern kommunikation. Som en del af dette ser vi på, hvordan vi bør måle på effekten af intern kommunikation.
  • Et nyt mindset, der fokuserer på, hvordan intern kommunikation kan være med til at levere gode medarbejderoplevelser (Employee Experience)
K-dagen er for dig, der sandsynligvis er kommunikationsrådgiver i en privat eller offentlig organisation og enten leverer indhold eller har en rådgivende rolle i organisationen. 

Program

Velkomst og introduktion til K-dagen
 
Hvad er god intern kommunikation?
Vi ser på, hvordan den digitale udvikling har forandret måden, vi kommunikerer på. Hvad betyder den digitale udvikling for fx formålet med intern kommunikation? Og hvordan ser fremtiden ud for intern kommunikation?
 
Formål og mål med kanalerne
Vi ser på udviklingen i interne kommunikationskanaler og gennemgår formål og mål med kanalerne. Vi vil gå i dybden med nogle af de nyere kanaler og drøfte, hvordan det ville kunne styrke kvaliteten af den interne kommunikation.
 
Case: TBD. En gæst fra en større virksomhed vil dele en case om, hvordan de bruger digitale kanaler til at styrke den interne kommunikation.
 
Workshop: Stresstest din kanalmatrix
Her vil du tage udgangspunkt i en konkret arbejdsproblemstilling,  som giver dig mulighed for at stressteste din nuværende kanalmatrix. Du vil få mulighed for at vende dine idéer på dagen med både de andre deltagere og underviseren. Formålet er at lave en konkret plan for at løfte den interne kommunikation i din organisation, hvilken du kan tage med hjem og arbejde videre med.
 
Fra content til kontekst: Hvordan skaber vi indhold, der er relevant?
Vi lever i en tid med ”information overload”,  hvor man altid kun er et klik væk fra noget, der kunne være endnu mere interessant. Hvordan skal vi forholde os til dette, når vi laver indhold til vores kanaler? Og kan vi drive egentlig adfærd ved at producere indhold? I hvilke afgørende øjeblikke i medarbejderens hverdag kan vi spille en afgørende rolle? Her vil du få tilbudt en ny tilgang til at tænke indholdsproduktion, hvilken i høj grad har fokus på, at intern kommunikation skal skabe helt konkret forretningsværdi.
 
Workshop: Lav et eksperiment
Med udgangspunkt i dagens inspiration vil du udvikle et eksperiment, som du vil prøve af derhjemme. Det kan være, du vil prøve en ny kanal af, lave en ny type content eller noget helt tredje. Du vil få redskaber til at udvikle eksperimentet og sikre, at det er forankret i forretningen, således at du kan dokumentere en forretningsværdi.
 
Opsamling og tak for i dag

Udbytte

Dagen er interaktiv og består af oplæg, refleksion og praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at overveje, hvordan du selv tager næste skridt i arbejdet med at udvikle den interne kommunikation, og især sammensætningen af dine kommunikationskanaler, i din organisation.

Efter kurset har du fået et overblik over hvordan du kan optimere på dine interne kommunikationskanaler, og har fået masser af indsigt og inspiration med hjem. 

Du får tilsendt en digitalt diplom efter kursusdagen, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

 

Jonas Bladt Hansen
Rådgiver
Inversus

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag 9. februar 2021. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af Kommunikation og Sprog får også 20 procent rabat på kurset. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud.
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. 
 
Du får besked senest 4 uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.

Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig.

Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Ditte Havelund på 26 36 27 83. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du

Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal,
1610 København V

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
12735 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Tirsdag 9. februar 2021
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Jonas Bladt Hansen
Rådgiver
Inversus

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.