Facebook som kommunikationsværktøj

:: Kurset er helt fyldt :: Vi gentager succesen. De to første K-dage om Facebook som kommunikationsværktøj blev hurtigt udsolgt, og Kforum tilbyder derfor nu K-dage både i København og Århus i foråret 2011. På dette kursus i København får du konkret viden om Facebook-kampagner, Facebook-apps og ikke mindst om Facebook som kommunikationskanal.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

:: NB: Dette kursus er allerede afholdt – se vores nye kurser her http://www.kforum.dk/kurser ::

 

Facebook er et af verdens førende sociale medier. Fra at have været et socialt medie, der primært appellerede til privatpersoner, er det i dag også et seriøst redskab for virksomheder og organisationer i både den interne og i den eksterne kommunikation. Alligevel dukker der mange spørgsmål op, når vi kommunikatører skal bedrive Facebook- kommunikation: Hvordan bruger vi Facebook som kommunikationskanal, og hvordan fungerer det i samspil med andre kanaler? For hvordan ved vi, at det virker? Hvad gør vi, når folk ikke bruger det, som vi gerne vil have det? Skal vi bruge Facebook-apps?

 

Tag med til K-dag og:

  • Få inspiration og gode, konkrete råd til, hvordan du kan bruge Facebook som kommunikationsredskab
  • Hør om Facebooks styrker og begrænsninger som kampagneværktøj
  • Få et indblik i andre organisationers Facebook-retningslinjer og Facebook-overvågning
  • Hør om succeshistorier med Facebook som markedsførings- og kommunikationsredskab
  • Mød andre, der arbejder eller gerne vil arbejde med Facebook som kommunikationsredskab

 

K-dag er for alle, der arbejder med kommunikation og sociale medier, og som integrerer, eller gerne vil integrere, Facebook i kommunikationen. Dagen kommer til at foregå som en blanding af oplæg, diskussion og debat, altsammen serveret professionelt af en række dygtige konsulenter og praktikere. Vil du gerne have flere (eller andre typer) kurser i Facebook-kommunikation fremover, så kontakt os gerne med dine ideer.

 

Kom til et af Kforums kommunikationskurserkurser i Facebook som kommunikationsværktøj i København og Århus - alt om Facebook-apps, Facebook-kampagner og meget andet     Kom til et af Kforums kommunikationskurser i Facebook som kommunikationsværktøj i København d. 29.3 - alt om Facebook-apps, Facebook-kampagner og meget andet     Kom til et af Kforums kommunikationskurser i Facebook som kommunikationsværktøj i København d. 29.3 - alt om Facebook-apps, Facebook-kampagner og Facebook-overvågning

 

Program

Facebook-kampagne, nu med printer
I medlemsorganisationen Min A-kasse er det en daglig udfordring at give den bedste rådgivning til medlemmerne, for A-kassen er underlagt en omfattende og vildtvoksende lovgivning, der besværliggør arbejdet. Kommunikationschef Simon Bauer har derfor startet en meget synlig og yderst kreativ Facebook-kampagne kaldet "Stop bureaukratiet", hvor en printer spiller en synlig hovedrolle. Simon vil give et indblik i tankerne bag valget af Facebook, hvad han oplever der virker og ikke virker, og give sit bud på effekten af Facebook-kampagnen ifht. organisationens andre kampagnekanaler. 

Simon Bauer, kommunikationschef, Min A-kasse

Sådan kommunikerer du på Facebook
Hvilke forventninger har danskerne til de virksomheder, de møder på Facebook? Flere tusind danske virksomheder markedsfører sig i dag på Facebook, og mens nogle har succes, har andre endnu svært ved at finde den rette strategi. Hvilke menneskelige forhold skal man tage højde for i planlægningen, og hvad gør man, når reklamer på Facebook er et fy-ord? Få indblik i danske succés-cases og se, hvordan de strategiske overvejelser kan udmøntes i praksis.

Mikael Lemberg, facebook-analytiker, KOMFO

 
Nå modtagerne med Facebook-applikationer
Halvdelen af Danmarks befolkning, og mere end 500 mio. brugere på verdensplan, kan ikke tage fejl. Facebook fungerer. Men kan man kommercialisere og udnytte al den tid, som vi bruger på Facebook til at få kunder og borgere ind i butikken? Og bør man overhovedet? Andreas Rasmussen er partner i Nodes, og han har været involveret i udviklingen af Facebook-applikationer til så forskellige organisationer som 3, Røde Kors, Sundhedsstyrelsen og Brøndby IF. Andreas vil formidle sit overblik over fælder og muligheder, når man overvejer at udvikle en Facebook-applikation, og give konkrete tips til, hvad du skal være opmærksom på. 

Andreas Rasmussen, partner, Nodes
 
Klar tale - også på Facebook
Telmore har brugt Facebook som kommunikationsredskab siden foråret 2009, og de har allerede fået en lang række konkrete erfaringer. Webtekstjonglør Karen Møller Christenen er dybt engageret i arbejdet og fortæller om, hvad der har fungeret godt, og hvad der desværre ikke virkede så godt. Få et indblik i, hvordan Telmore bruger Facebook aktivt i kampagner og kommunikation, og hvordan arbejdet er organiseret. 

Karen Møller Christensen, webtekstjonglør, Telmore
 
Mød medlemmerne hvor de er i forvejen
3F bruger Facebook til direkte dialog med medlemmer, potentielle medlemmer og omverdenen. 3F's medlemmer deltager normalt ikke aktivt i den offentlige debat, men da 3F fx efterlyste alternativer til nedskæringspakken, kom der over 100 forslag i løbet af en time. I løbet af en dag var der kommet 157 forslag fra en gruppe, som ellers aldrig ville have skrevet et læserbrev eller deltaget i et politisk møde. I dag indgår Facebook i strategien for medlemshvervning, og allerede den første dag siden på Facebook var i luften, gav den nye medlemmer. Webredaktør Susanne Fasting fortæller om 3F’s retningslinjer for tilstedeværelse, overvågning og opfølgning på Facebook-siden samt hvordan 3F bruger Facebook til kampagner (eksempelvis i SKÆVT-kampagnen).

Susanne Fasting, webredaktør, 3F
 

Mød

Mikael Lemberg
Director of Product Management
Falcon Social
Simon Bauer
Kommunikationschef
Min A-kasse
Susanne Fasting
Chef for medlemskommunikation
3F
Karen Møller Christensen
Tekstforfatter og kommunikationskonsulent
karenmc.dk
Andreas Rasmussen
Partner Nodes.dk
Nodes

Praktisk

 

Hvornår?

Tirsdag 29.3 fra 9.15 - 16.15. Kom gerne fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis. 

 

Hvor?

K-dagen bliver holdt hos Kunstforeningen Gl. Strand, Gl. Strand 48, 1201 København K
 

Hvordan melder jeg mig til?


Pladserne på K-dag besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.

 

Hvad koster det?


Prisen er 4.900 kr. eksklusiv moms for hele kurset. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura. NB: Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted. 

 

Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på en relevant kandidatuddannelse, og gerne have et konkret projekt/en opgave om emnet. Det er også en fordel at have en aktiv K-profil. Du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de ti vigtigste pointer fra dagen på din K-profil.

Studenterpladsen på denne K-dag er ledig, og der kan søges om den indtil 1.2. Hvis du ikke har fået besked d. 5.2 har du desværre ikke fået pladsen. 

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Gowland Jørgensen på 3342 2120. Du kan også maile til kdag@kforum.dk

 

Vi glæder os til at se dig

Sådan finder du
Kunstforeningen Gl. Strand
Gammel Strand 48,
1202 København K

FAQ

11553 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Dato:
Tirsdag 29. marts 2011
Tidspunkt:
9.15-16.15
Sted:
Kunstforeningen Gl. Strand
Gammel Strand 48,
1202 København K
Pris pr. deltager:
4900 (ekskl. moms)
 

Kontakt

Mød

Mikael Lemberg
Director of Product Management
Falcon Social
Simon Bauer
Kommunikationschef
Min A-kasse
Susanne Fasting
Chef for medlemskommunikation
3F
Karen Møller Christensen
Tekstforfatter og kommunikationskonsulent
karenmc.dk
Andreas Rasmussen
Partner Nodes.dk
Nodes

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.