Kursus i København om e-mail marketing og marketing automation

Styrk jeres e-mail marketing med effektive værktøjer

Hvordan får I modtagerne til at åbne jeres nyhedsbreve? Hvordan får I flere kliks? Og hvordan sørger I for, at jeres modtagere kun får relevant info fra jer? Tag på kursus hos Bureaubiz og Kforum 22. november og lær, hvordan I bringer jeres e-mail marketing op på næste niveau, så I får flere abonnenter, åbninger og klik.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Rigtigt skruet sammen har e-mail marketing potentiale til at knytte jeres målgrupper og kunder tæt til jer, skabe loyalitet og salg. Hiv en dag ud af kalenderen, sæt spot på jeres e-mail marketing og få effektive værktøjer til at få nye modtagere, en bedre åbningsrate og bedre indhold, som modtagerne faktisk gider at læse – hver gang. 
 
På kurset får du:
 
  • Redskaber til at skabe e-mail marketing med indhold, der rammer jeres målgruppers interesser
     
  • Værktøjer til at få flere abonnenter, åbninger og klik
     
  • Viden om, hvornår og hvor ofte du bør udsende e-mails til dine abonnenter
     
  • Få input og inspiration fra andre, der arbejder med e-mail marketing, spar med eksperter og ligesindede og udvid dit netværk
 
Kurset er for dig, der er nyhedsbrevsredaktør, marketingansvarlig, dialog-ansvarlig og andre, der arbejder med at producere og udvikle e-mail marketing. Du ønsker at forbedre jeres nuværende e-mail marketing, skal udvikle et koncept eller trænger til ny inspiration i det daglige arbejde. 
 
Dagen er tilrettelagt som en blanding af oplæg, øvelser og sparring – dels for at sætte den nye viden i spil mest effektivt og dels for at udnytte den samling af ressourcer, som er til stede på dagen. 

Program

Velkommen
v/ Pia Osbæck, Bureaubiz
 
Bring dine nyhedsbreve op på næste niveau
Forudsætningen for et succesfuldt nyhedsbrev er relevans og godt indhold. Vi dykker ned i hvordan gode nyhedsbreve skaber værdi både for modtager og afsender. Du vil gerne bringe dine nyhedsbreve op på det næste niveau. Du drømmer om flere tilmeldinger, flere åbninger og flere klik. Og du drømmer om målbare resultater, som du kan vise til din chef. Claus Sølvsteen fra Peytz & Co gennemgår en lang række konkrete tiltag, lige til at implementere og med garanti for resultat.
v/ Claus Sølvsteen, Partner i Peytz & Co, hvor de dagligt udsender flere millioner mails for deres kunder.
 
Frokost
 
Case: Sådan bruger B&O Play e-mail marketing
v/ Lars Sand Høgsberg, CRM Manager, B&O Play
 
Kom godt i gang med Marketing Automation
Hvis du gerne vil mere end blot udsende det månedlige statiske nyhedsbrev, så vil du elske Marketing Automation. Ved at forstå hvad marketing automation kan gøre for din forretning, kan du som marketeer tage stilling til, om det er den vej du skal gå - og dernæst sikre, at I investerer i et e-mail marketing-system, der understøtter automation. Dorte Knudsen fra Agillic gør dig klogere på, hvilke forudsætninger og kompetencer der skal være på plads, inden du hopper ud i Marketing Automation, og du får værktøjer og eksempler på forskellige triggers, som gør, at du kan komme langt med automation på kort tid.
v/ Dorte Caroline Knudsen, Head of Product Marketing i Agilic, har mange års erfaring med Marketing Automation. 

Udbytte

Efter kurset kan du, dine kolleger og din organisation:

  • Skabe en stærk direkte relation til jeres målgrupper
     
  • Komme et skridt videre i administrationen og driften af jeres e-mail marketing med en mere professionaliseret brug af en række effektive værktøjer
     
  • Øge udbyttet af jeres e-mail marketing-indsats med flere abonnenter, højere åbningsrate og klik
     
  • Knytte vigtige målgrupper tættere til jer gennem øget loyalitet og begejstring
     
  • Forstå, hvad marketing automation kan gøre for jeres virksomhed, så I kan tage stilling til, om det er den vej I skal gå - og dernæst sikre, at I investerer i et e-mail marketing-system, der understøtter automation.

Mød

 
Claus Sølvsteen
Partner, rådgiver
Peytz & Co.
Claus Sølvsteen fik Danmarks første private e-mailadresse i 1993 og har været flittig bruger af mediet siden nummer to kom til. Claus er partner i Peytz & Co, hvor de dagligt udsender flere millioner mails for deres kunder. Claus er en flittigt anvendt rådgiver når det handler om resultatorieneret brug af e-mail kanalen.  
Dorte Caroline Knudsen
Head of Products
Agillic
Dorte Knudsen har været en del af Marketing Automation Space i over 9 år. Til daglig er hun Head of Product Marketing i Agillic og arbejder både med produktudvikling, undervisning og rådgivning. Dorte har arbejdet med kunder som Matas, Telmore og DSB, og hun har over tid opbygget stor viden om hvad der skal til for at komme i gang med Marketing Automation. Hun er desuden verdensmester i at bruge Agillics Marketing Automation system.
Lars Sand Høgsberg
CRM Manager
B&O PLAY

Praktisk

Hvornår?
Kurset løber af stablen tirsdag den 22. november 2016. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter senest kl. 16.00.
 
Hvor?
K-dagen afholdes hos Bureaubiz & Kforum, Gammel Kongevej 3E 4.sal, 1610 København V.

Hvordan melder jeg mig til?
Du melder dig til under fanen 'tilmelding' ovenfor eller på tilmeldingsknappen i højre spalte.
Pladserne på K-dagen udfyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind, så meld dig til hurtigst muligt. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 4.990,- excl moms. Prisen inkluderer fuld forplejning. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt og en faktura inden for en uge. Din tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil. Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Pia Osbæck på 24 27 32 38. Du kan også skrive til pia@bureaubiz.dk.
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Sådan finder du
Bureaubiz & Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal,
1610 København V

FAQ

Andre kursister giver dette kursus
4,4/5
Dato:
Tirsdag 22. november 2016
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
4990 (ekskl. moms)
 

Kontakt

Mød

Claus Sølvsteen
Partner, rådgiver
Peytz & Co.
Dorte Caroline Knudsen
Head of Products
Agillic
Lars Sand Høgsberg
CRM Manager
B&O PLAY

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.