Kursus om at bruge Big Data til journalistik, måling og kommunikation

Bliv stærk til datajournalistik og -visualisering

Fra datadrevet journalistik til den datadrevede kommunikationsafdeling. Data findes overalt og inde i alt. Og når vi omdanner datamængderne til informationer, der kan give os indsigt og overblik, kan vi dokumentere og kommunikere på helt nye måder. Kom til K-dag og bliv klogere på de mange muligheder, der ligger i at arbejde organiseret med den store mængde af viden, der i dag ligger gemt væk.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Data er en eksplosiv voksende kilde til god journalistik og kommunikation. En kilde, som blot bliver bedre og større dag for dag. Arbejdet med data giver dig mulighed for at visualisere mål, midler og sammenhænge på nye måder. Data kan være kilden til dine historier, måden du fortæller dine historier på eller nye interaktive muligheder for at visualisere nye sammenhænge.
 
Men hvordan bliver du god til at skabe datadrevne historier og datavisualiseringer? Tag med til K-dag og lær, hvordan du kombinerer dine traditionelle værktøjer med de nye data-værktøjer og formater. På K-dagen dykker vi ned i:
 
  • Hvordan kan arbejdet med data styrke dit arbejde fra ide til produkt?
  • Hvad er de forskellige formater og genrer i datajournalistik?  
  • Hvad er de gode eksempler og værktøjer?
  • Hvad er faldgruberne og de typiske fejl?
  • Og hvad er de juridiske regler og retningslinjer?
 
K-dagen er for dig:
Der ved, at din organisation er fuld af værdifuld data, der potentielt kan kommunikeres, visualiseres eller anvendes forretningsstrategisk. Du arbejder i en medlemsorganisation, en offentlig instans eller en privat virksomhed og ønsker at blive klogere på jeres data.
 
Målet er, at du efter denne K-dag vil kunne påbegynde arbejdet med at gøre din organisation mere datadrevet og datakommunikerende, internt såvel som eksternt.
 

Program

Big Data: The Big Picture
Du bliver introduceret til Big Data og datavisualisering i bred forstand. Vi arbejder med en række modeller og metoder til at afklare din datastrategi og analyserer dine muligheder for at arbejde med data.
Timme Bisgaaard Munk, chefredaktør på Kforum og ph.d. i videnssociologi. Timme har bl.a. forsket i, hvordan viden og data bruges socialt, kognitivt og statistisk.
 
Big Data: Best practice
Vi præsenterer dig for en række cases om datadrevne processer, så du kan få inspiration til og indsigt i, hvordan du selv kommer i gang med at arbejde datadrevet. Vi ser på, hvordan Big Data kan bruges til research, forretningsudvikling, produktudvikling, brugerundersøgelser og marketing. Og så får du mulighed for at arbejde med dine egne data og din datastrategi i praksis på dagens mini-workshop. 
Timme Bisgaard Munk
 
Datavisualiseringens ABC
Mulighederne for datavisualisering bliver flere og flere. Og i dag kan du bruge dine data til alt lige fra infografikker til dash boards. Når komplekse informationer samles og visualiseres, bliver de lettere for dig og dine brugere, kunder eller modtagere at forstå. Vi dykker ned i de typiske teknikker og formater inden for datavisualisering og diskuterer, hvordan de kan anvendes i vores hverdag og i vores virksomheder.
Timme Bisgaaard Munk
 
Frokost
 
Datajournalistik
Datajournalistik handler om at kombinere sin traditionelle journalistiske evne til at opsnuse den gode hisorie med det at formidle med de nye muligheder, der ligger i bredden af den digitale information, som er tilgængelig for os i dag. Tommy Kaas giver dig en introduktion til, hvad datajournalistik og datadrevet PR er, og hvordan du kommer i gang med at bruge metoderne i dit arbejde. Vi gennemgår disciplinens potentialer og faldgruber. Og du får indblik i, hvordan du kan indsamle, filtrere og visualisere de hisorier, der sker uden for dit synsfelt  f.eks. via data fra sociale medier og gennem måling. 
Tommy Kaas, redaktør i Kaas & Mulvad og medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og Dicar
 
 

Udbytte

Efter K-dagen har du og din virksomhed fået:
  • Viden om, hvordan Big Data kan bruges strategisk til f.eks. at forandre jeres forretning, kommunikation og markedsføring.
  • De nødvendige forudsætninger for at arbejde med datadrevne processer i forhold til at visualisere kernebudskaber og arbejde med datajournalistik 
  • Indsigt i jeres egen datastrategi og de muligheder I har for at arbejde strategisk med data
  • Værktøjer og kendskab til best practice og inspiration fra de vigtigste cases inden for Big Data-feltet
 

Mød

Timme Bisgaaard Munk er chefredaktør på Kforum og ph.d. i videnssociologi.
Han har forsket i, hvordan viden og data bruges socialt, kognitivt og statistisk. Timme har gennem flere år skrevet om sociale medier, viden og en lang række kommunikationsdiscipliner og undervist som ekstern lektor på en lang række af landets universiteter.
 
Tommy Kaas er redaktør i Kaas & Mulvad og medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og Dicar. Siden 2005 har Tommy arbejdet som ekstern lektor på journalistuddannelsen på RUC.
 
 
 
Timme Bisgaard Munk
Ph.d., Redaktør
Kforum
Tommy Kaas
Journalist, partner
Kaas & Mulvad

Se enkelte af de andre deltagere her

Anonym
Altinget.dk
Anonym
Dansk BiblioteksCenter as
Anonym
Dansk BiblioteksCenter as
Når du er tilmeldt, får du sendt en liste med alle deltagere senest en uge inden kurset.

Praktisk

Hvornår?
K-dagen løber af stablen den 29. januar 2015. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter senest kl. 16.00. 
 
Hvor?
K-dagen holdes centralt i København i rare omgivelser. Nærmere info følger, når vi når tættere på kursusdagen.
 
Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på K-dagen besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Se prisen i højrespalten. Den dækker kurset og god forplejning inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret i at komme, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.

 
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
 
Studenterplads
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil.
 
Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig. Skriv kort om, hvorfor netop du skal have pladsen til kdag@kforum.dk for at komme i betragtning.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Timme Bisgaard Munk på 33 42 21 60. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Sådan finder du
Villa Wilder
Wildersgade 55,
1408 København K

FAQ

Andre kursister giver dette kursus
4,0/5
Dato:
Torsdag 29. januar 2015
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
4990 (ekskl. moms)
 

Kontakt

Mød

Timme Bisgaard Munk
Ph.d., Redaktør
Kforum
Tommy Kaas
Journalist, partner
Kaas & Mulvad

Andre deltagere

Se enkelte af de andre deltagere her:
Anonym
Altinget.dk
Anonym
Dansk BiblioteksCenter as
Anonym
Dansk BiblioteksCenter as
Når du er tilmeldt, får du sendt en liste med alle deltagere senest en uge inden kurset.

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.