Hvordan måler man egentlig sin kommunikationsindsats? Uanset om man arbejder med presse, sociale medier eller anden kommunikation, er spørgsmålet om evalueringer og reel effekt noget, de fleste stiller sig selv. Heldigvis findes der mange måder at evaluere og måle sit arbejde – og med de rigtige metoder kan du dokumentere resultaterne af din indsats og blive endnu bedre til at kommunikere.
Om K-dagen
At måle sin kommunikation er en uomgængelig disciplin, hvis man vil vide, om man gør en forskel med sit arbejde. Og det er et nødvendigt redskab, når man skal vise værdien af sit arbejde overfor ledelsen. Men hvad kan måles, hvad kan ikke måles, og hvilke metoder er de mest hensigtsmæssige til netop dit område?
På denne kursusdag gennemgår vi forskellige tilgange og metoder til at måle og dokumentere effekten af dit kommunikationsarbejde. Når dagen er slut, vil du kunne igangsætte evalueringer af dit arbejde alene, sammen med kolleger eller med eksterne partnere. Og du vil vide, hvordan du bedst rapporterer videre til ledelse og lærer af målingerne, så du når bedre i mål med din kommunikation.
Kurset er en blanding af oplæg, diskussion og øvelser. Du får konkrete, anvendelige modeller og tilgange præsenteret, ligesom vi gennemgår specifikke forhold ved måling af forskellige kommunikationsdiscipliner såsom presse og sociale medier.
Efter denne K-dag har du:
- Viden om relevante tilgange og metoder til måling og evaluering af kommunikation
- Viden om, hvornår du skal kombinere kvalitative og kvantitative metoder
- Opdaterede og direkte anvendelige modeller og skabeloner, som du kan lægge til grund for din målingsindsats
- Tjeklister og anbefalede fremgangsmåder, så du kan gå i gang med målinger eller forbedre de eksisterende
- Inspiration fra aktuelle cases om måling af kommunikation og input fra underviser og kursusdeltagere på dine egne erfaringer og problemstillinger.
K-dagen er for dig, som:
Arbejder med ekstern kommunikation i en virksomhed eller organisation og gerne vil kunne dokumentere og videreformidle resultaterne af dit arbejde. Du kan fx være pressemedarbejder, kommunikationskonsulent eller kampagneansvarlig. Du behøver ikke have stor erfaring med målinger, men du skal have erfaring med at eksekvere kommunikationsindsatser.
Velkommen
v/ Anna Beck Laulund, Kursus- og netværksleder, Kforum
Grundlæggende modeller og tilgange til kommunikation og måling
Hvorfor måler vi overhovedet kommunikation? Der er mange - både gode og mindre gode - grunde til at måle og evaluere vores kommunikationsindsatser, og det er vigtigt at være bevidst om dem, før man går i gang. Vi gennemgår og diskuterer nogle af de mest relevante tilgange og modeller for kommunikation og kommunikationsmåling. Og vi præsenterer en række generelle anbefalinger til kommunikationsmålinger på tværs af forskellige discipliner.
v/ Søren Langelykke, Medieanalytiker
Pressearbejde og medieomtale
Måling af pressearbejde og mediebillede er andet og mere end at tælle presseklip – og slet ikke at måle annonceværdier. Det er alfa og omega at udvælge de rette metoder og metrikker, som peger tilbage på jeres forretnings- og kommunikationsmål. Vi diskuterer konkrete cases, erfaringer og anbefalinger, så du let kan komme i gang.
v/ Søren Langelykke, Medieanalytiker
Frokost
Digital kommunikation
Vi dykker ned i måling af digital kommunikation. Vi bruger især tid på sociale medier og websider (Google Analytics), men kommer også omkring bl.a. email-nyhedsbreve og søgemaskineoptimering (SEO). Mulighederne er næsten uendelige, så derfor klæder vi dig på til at fokusere på det vigtigste.
v/ Eric Ziengs, Marketing- og kommunikationschef
Målgruppe-målinger
Din kommunikation skal gøre noget ved målgruppen, fx flytte viden, holdninger eller adfærd. Vi sætter spot på, hvordan vi måler kommunikationens gennemslag og effekter direkte hos målgruppen. Vi tager udgangspunkt i cases og jeres konkrete målgrupper.
v/ Søren Langelykke, Medieanalytiker
Rapportering
Målinger skal formidles på en måde, så de får liv i din organisation og ikke bare ender i skuffen og på fællesdrevet. Vi ser på, hvordan du bedst kan lave samlede rapporteringer og skabe sammenhæng mellem forskellige målinger. Også her får du konkrete tjeklister til at komme i gang eller blive endnu bedre, når du rammer dit eget skrivebord igen.
v/ Søren Langelykke, Medieanalytiker
Afslutning
Hvad er de vigtigste learnings, du tager med hjem - og hvad kan du gøre anderledes i morgen?
Efter denne K-dag kan du:
- Anbefale valg af målemetode til forskellige indsatser i din virksomhed og i samarbejdet med eksterne parter
- Tilrettelægge dine egne kommunikationsmålinger med opdaterede modeller og skabeloner
- Vurdere, om jeres eksisterende målinger skal forbedres og opdateres
- Bruge data og indsigter til at blive en endnu bedre kommunikatør
- Kombinere forskellige typer af målinger for at få et helhedsbillede af effekten af jeres kommunikation
Hvornår?
Torsdag 1. september 2022, kl. 9.15-16.
Hvor?
K-dagen holdes hos MBK Kursuscenter på Pilestræde 61, 1112 København K.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). 20 % rabat i maj Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
NGO-rabat
Hvis du arbejder for en NGO, så tilbyder vi 20 procent rabat på alle endagskurser. Skriv NGO-rabat i fakturafeltet.
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til
kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest 4 uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos
Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Anna Beck Laulund på 26 72 30 07. Du kan også skrive til
kdag@kforum.dk
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.
Flere rabatter kan ikke kombineres.