Kursus i facilitering og involvering

Lær at engagere dine kollegaer på møder og workshops

Du drømmer om at brænde igennem, når du skal facilitere en workshop for dine kollegaer eller afholde kreative idéudviklingsmøder med din ledelse. På dette kursus får du helt konkrete metoder til at involvere deltagere. Om det er dit ugentlige statusmøde med afdelingen eller det årlige, kreative idégeneringsmøde med dit team. Med helt konkrete redskaber lærer du, hvordan du fastholder deltagernes fokus og involverer dem, uden at de går kolde efter 20 minutter.

Om K-dagen

Ind imellem skal du afholde den her workshop eller et lidt længere møde, hvor det faktisk ville være rart med en smule ekstra viden i baghånden om, hvordan du gør det en anelse mere systematiseret og spændende at deltage i for dem, som er til stede. På dette nye endagskursus får du de bedste og nemmeste tricks til at skyde ny energi ind i jeres ugentlige statusmøde eller den årlige idégeneringsworkshop og gøre den bare lidt mere kreativ og spændende.
 
Forskning viser, at de fleste af os holder op med at lære og huske efter cirka 20 minutters envejskommunikation. Involvering er derfor en essentiel ingrediens, når du vil engagere dine deltagere og sikre dig, at læring og viden sætter sig fast.
 
Verden er blevet mere uforudsigelig og kompleks, og derfor er der mere end nogensinde brug for at finde løsninger på vores udfordringer i fællesskab. Desuden betyder det nye arbejdsliv, hvor vi i højere grad arbejder adskilt i tid og rum, at det er vigtigere end nogensinde at finde måder, hvor vi kan involvere og engagere medarbejdere, kollegaer, samarbejdspartnere og/eller workshopdeltagere for at skabe motivation, ejerskab og de bedste kreative løsninger.
 
Tag med til K-dag og:
  • Lær, hvordan du kan integrere involvering på møder og workshops – selvom du ikke er en erfaren facilitator
  • Få fyldt din værktøjskasse med involverende metoder, som du selv prøver af på dagen
  • Bliv klogere på fordele og ulemper ved forskellige involveringsmetoder, så du ved, hvilke der passer til og understøtter dit formål
  • Få indsigt i teorien bag metoderne – fra bl.a. hjerneforskning og internationale eksperter – så du forstår bredden og mulighederne i dem.

K-dagen er for:
Dig, som ønsker at skabe effektive og energifyldte møder og workshops ved hjælp af involverende metoder. Du er ikke nødvendigvis en erfaren facilitator, og måske afholder du blot en håndfuld deltagende workshops eller møder årligt, hvor du til gengæld gerne vil lære at brænde igennem. Du kan være generel kommunikatør, konsulent, facilitator, underviser, eventmanager, mødeleder eller bare nysgerrig efter at få kendskab til nye metoder, der virker i praksis.
 
Dagen består af små præsentationer, øvelser og introduktioner til kreative teknikker og deltagerinvolverende metoder, som du kommer til at prøve på egen krop på dagen.

Program

Du kommer til at arbejde med og afprøve:
  • Udvalgte deltagerinvolverende metoder, som kan bruges til at arbejde med fagligt indhold
  • Kreative metoder som "Mailstorm" og "Idé-smoothie", der kan bruges til idéudvikling
  • Energizers og brainbreaks, der gør deltagerne læringsparate og giver energi
  • Forskellige kreative måder at arbejde i grupper på
  • Rollen som facilitator og underviser – og ikke kun som faglig formidler.
 
 

Udbytte

Efter denne dag kan du og din organisation:
  • Sikre et højt lærings- og engagementsniveau hos deltagere på møder og workshops
  • Understøtte konstruktive forandringsprocesser, der skaber forretningsresultater
  • Bruge tiden, I afsætter til møder eller undervisning, mere effektivt.
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

Bo Krüger underviser på kurset. Han er cand.mag. i pædagogik og ledelseskonsulent i Moving Minds. Han er en energisk underviser, som uddanner og inspirerer undervisere og facilitatorer i ind- og udland. Han arbejder blandt andet med Novo Nordisk, Nykredit, FOA, Finansforbundet og VisitDenmark. Bo er forfatter til flere bøger, bl.a. "Mødeledelse" og "Kontorets Indiana Jones – Lær at improvisere på arbejdet".
Bo Krüger
Ekspert i motivation, læring og møder
Moving Minds
Bo er en levende og vidende underviser, som uddanner og inspirerer undervisere og facilitatorer i ind- og udland. Han arbejder blandt andet med Novo Nordisk, Nykredit, FOA, Finansforbundet og Visit Denmark. Bo er forfatter til flere bøger bl.a. 'Mødeledelse' og 'Kontorets Indiana Jones – Lær at improvisere på arbejdet'.

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag 25. april 2023, kl. 9.00-15.30. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis og slutter senest kl. 15.30.
 
OBS: Dette kursus kan også tages den 3. oktober 2023 i Kbh. Se kalenderen her.

Hvor?
K-dagen holdes hos Akademikertårnet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud. 

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest fire uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.
Pladsen er: Ledig
 
Kommer du i bil?
Der er 2-timers fri parkering på Peter Bangs Vej. I parkeringsområdet ved Nimbusparken kan der parkeres uden begrænsning mod betaling. Der er 12 pladser tilknyttet Akademikertårnet, hvor fri p-parkeringsbillet kan hentes i receptionen. Ellers kan der parkeres på vejene, hvor alm. parkeringsregler for Frederiksberg er gældende. 
 
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte kursusleder Marie Louise Rolffes på kdag@kforum.dk eller 30 96 30 40.

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du
Akademikertårnet
Lindevangs Allé 2,
2000 Frederiksberg

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
17204 kursister giver vores kurser:
4,4/5
"Et godt og meget inspirerende kursus. Jeg fik så meget konkret med hjem i værktøjs kassen, at et udbytte af kurset er uundgåeligt!"
Ulla, Advice
Ledige pladser
Dato:
Tirsdag 25. april 2023
Tidspunkt:
9.00-15.30
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Bo Krüger
Ekspert i motivation, læring og møder
Moving Minds

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.