Gratis øl og godt selskab er svært at sige nej til, så vær med, når Kforum for Studerende inviterer til torsdagsbar skudt i gang af Nicholai Reinseth fra Magnetix, der vil gøre os lidt klogere på fremtiden.
Ses vi den 1. oktober 2015? Kom på forkant med fremtiden og quiz med om fortiden.
Hvor mange Facebook-brugere var der i Danmark i 2008? Og hvor mange kommer der til at være i 2020? Ender vi alle sammen med at køre i selvstyrede google-biler og bliver YouTube enden på public service og TV generelt?
Vi tager et smut til fremtiden, når Nicholai Reinseth kigger i krystalkuglen og giver sit bud på, hvad der venter derude.
Men vi spoler også tiden tilbage og tester din digitale fortidsviden i den store k-quiz. Og der er lækre præmier på højkant.
Torsdag er lille fredag, så du kan lige så godt kickstarte din weekend den 1. oktober fra kl. 16.00 - 19.30, når Kforum for Studerende byder på lidt let mad og knapper kolde øl op.
Vær med, når fortid og fremtid smelter sammen på Gammel Kongevej 3E.
Velkommen
Kforum for Studerende
Fremtidens tendenser
Hvad siger nutidens digitale tendenser om fremtiden? Og hvordan udnytter du fremtiden til din fordel? Med afsæt i øjeblikkets digitale tendenser får du et bud på, hvor forbrugerens forventninger er på vej hen – og hvad det kræver af dig, at fange deres opmærksomhed. For hvordan skal du forholde dig til fremtidens adfærdsmønstre? Nicholai Reniseth kigger i krystalkuglen og giver sit bud på, hvad der venter derude.
Nicholai Reinseth, Partner og Creative Director hos Magnetix
Den store k-quiz
Hvor mange Facebook-brugere var der i Danmark i 2008? Og ved du hvornår den første YouTube-video blev uploadet fra en dansk bruger? Test din fortidsviden i Kforum for Studerendes store k-quiz. Der er præmier på højkant.
K-bar
Torsdag er lille fredag, så brug anledningen til at kickstarte din weekend. Kforum for Studerende byder på lidt let mad og knapper kolde øl op.
Nicholai Reinseth er partner og Creative Director hos Magnetix. Magnetix er et integreret dialog- og webbureau, der skaber kunderelationer baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi.
Hvornår?
K-baren løber af stablen torsdag 1. oktober 2015. Vi begynder kl. 16.00 og slutter kl. 19.30.
Arrangementet byder på forskellige drikke, let mad og snacks.
Hvor?
Arrangementet afholdes hos Kforum på Gammel Kongevej 3E 4. sal, baghuset, 1610 København V.
Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne til K-baren besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden.
Hvad koster det?
Arrangementet er gratis.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Kforum for Studerende på 33 42 21 60. Du kan også sende en e-mail til
studerende@kforum.dk
Vi glæder os til at se dig
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.