Brug adfærdspsykologi til at designe din kommunikation

Adfærdspsykologi: Forstå din modtager og styrk din kommunikation

Alle, der arbejder med kommunikation eller marketing har et ønske om, at deres indsats fører til en eller anden form for handling hos modtageren. Men der er ofte langt fra ønsket adfærd til faktisk adfærd, fordi vi mennesker er vanskelige at ændre på, og fordi vi i stor udstrækning styres af automatik handling. Men med adfærdspsykologien får du forståelsen for, hvordan vi kan skrue kommunikation sammen, så det bliver nemmere for modtageren at handle eller ændre adfærd.

Om K-dagen

Dagen består af en grundig gennemgang af adfærdspsykologiens og menneskets mentale processer i mødet med budskaber i verden omkring os. Du bliver introduceret til de vigtigste modeller, redskaber og mentale smutveje i faserne i kommunikation og kampagneplanlægning.
 
Udover det teoretiske fundament får du også en masse eksempler på, hvordan organisationer og virksomheder har brugt adfærdspsykologien til at adfærdspåvirke med succes. Du får konkrete do’s and don't's, du kan anvende, når du tilrettelægger din kommunikation og gerne vil have dine modtagere til at gøre noget. Uanset om det er at tilmelde sig en nyhedsmail, leve sundere, købe et produkt eller sortere affaldet i kantinen.
 
Du kommer også til at arbejde med din egen case, så du allerede på dagen kommer i gang med at bruge de nye kompetencer på konkrete kommunikationsindsatser, som I står over for at skulle igangsætte.
 
Kurset er for dig, der arbejder med kommunikation eller marketing og gerne vil begynde at bruge adfærdspsykologien i udformingen af dine budskaber og kommunikation. Det kan både være med kommunikation rettet internt i virksomheden eller eksternt mod jeres kunder, medlemmer eller stakeholdere.

Program

Introduktion til adfærdspsykologi
Dagen starter med en introduktion til adfærdspsykologiens grundprincipper. Vi ser på, hvordan hjernen bearbejder, forstår og husker indtryk, og hvordan denne viden kan bruges i dit arbejde med kommunikation eller marketing. Teorien kobles til konkrete eksempler, så det er tydeligt, hvordan hjernen ofte spiller os et puds.
 
Mentale genveje
En anerkendt adfærdsforsker er citeret for sige: “Vi bruger kun hovedet, når alt andet fejler – og ofte heller ikke der”. Noget af den tid, vi ikke bruger hovedet, bruger vi såkaldte heuristikker eller mentale genveje til at træffe beslutninger. Den måde at arbejde på er ofte lettere, hurtigere og mere ressourcebesparende for hjernen. Og derfor finder det sted.
 
Der er mange situationer hver eneste dag, hvor vi ikke orker at tænke efter, men bruger en eller flere mentale genveje. Klimaudfordringer, privatøkonomi, spørgsmål i forbindelse med din eller andres sundhed, politiske prioriteringer og meget andet. Det, der gælder for dig, gælder også for de målgrupper, som du ønsker at påvirke med et bestemt budskab.
 
Men når du ved, hvilke mentale genveje din målgruppe anvender i en given sammenhæng til at sortere, prioritere og handle, kan du også imødegå den måde, som de forstår dit budskab på. Ved at sætte dig ind i, hvordan de modtager og opfatter din kommunikation, kan du i langt højere grad styrke effekten – og i sidste sikre den ønskede adfærdspåvirkning.
 
Vi gennemgår de væsentlige mentale genveje, så dit budskab kan komme godt fra land.
 
Tjeklisten til din fremtidige kommunikation
Det er ikke kun dine modtagere, der har svært ved at ændre adfærd, handle eller gøre ting på andre måder. Din måde at planlægge kommunikation eller kampagner på er også fastlåst af de vaner, som har fungeret. Men det betyder ikke, at brugen af adfærdspsykologiens grundprincipper skal være en klods om benet. Du bliver introduceret til to vigtige modeller og en tjekliste, som er nem at bruge i dit arbejde, og som, hvis du bruger dem korrekt, vil gøre en stor forskel for mulighederne for at lykkes med din kommunikation. 
 
Faser i beslutningsprocessen
Mere eller mindre aktive beslutningsprocesser indeholder både en vis grad af overvejelse, et valg og en oplevelse af det, der er valgt. I kurset vil vi gennemgå de fem faser, der er relevante for en beslutning:
  • Prægningsfasen
  • Forventningsfasen
  • Valgfasen
  • Oplevelsesfasen
  • Evalueringsfasen.
Du får en forståelse for, hvordan du kan arbejde struktureret med beslutningens forskellige faser, som sikrer, at din målgruppe træffer hensigtsmæssige valg.
 
Workshop: adfærdspsykologi i praksis.
Med inspiration fra dagens teori, modeller, tjekliste og cases arbejder vi den sidste del af dagen med jeres konkrete cases. Med udgangspunkt i din kommende kommunikationsindsats eller -udfordring ser vi på, hvordan du kan tilrettelægge kommunikation, der kan nå den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt, med et ”hjernevenligt” budskab, der motiverer til adfærdsændring og handling. Efter denne workshop har du et solidt fundament til den første kommunikation, der teoretisk og praktisk tager udgangspunkt i principperne i adfærdspsykologien.

Udbytte

Med fra kurset får du: 
  • Et indgående kendskab til adfærdspsykologiens grundprincipper
  • Evnen til at identificere adfærdsmønstre, som påvirker din målgruppes motivation til at handle
  • Et blik for do’s and dont’s, når du planlægger kampagner eller kommunikation
  • Gode modeller og tjeklister, som er nemme for dig at bruge i dit arbejde
  • En masse eksempler på, hvordan andre har brugt adfærdspsykologien til at skabe succesfuld adfærdsændring og handling.

Mød

 
Jakob Rachmanski, adfærdsrådgiver
 
Jakob er adfærdsrådgiver i sit eget bureau Ubevidst og uddannet cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet. Jakob har i en årrække rådgivet virksomheder og organisationer i at udnytte adfærdsindsigter kommunikativt til at påvirke deres målgruppers adfærdsmønstre – herunder forbrugere, medarbejdere og borgere. Tidligere har han blandt andet været adfærdslead i EMEA regionen i det globale kommunikationsbureau H+K Strategies. Jakob er desuden forfatter til bogen: Adfærdspsykologi i markedsføringen - myten om den rationelle forbruger.
 
Privat udnytter han sin viden om menneskets psykologi, så hans hustru aldrig bliver irriteret på ham. Ligesom hun også kan takke ham for, at deres børn bruger mere tid på lektier end på deres telefoner. 
Jakob Rachmanski
Adfærdsrådgiver

Praktisk

Hvornår?
Torsdag 6. oktober 2022, kl. 9.15-16.00. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter senest kl. 16.00.

Hvor?
K-dagen holdes hos MBK Kursuscenter på Pilestræde 61, 1112 København K.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). 20 % rabat i maj Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Hvis du er kandidat til at søge om efteruddannelse i en af de Grafiske Kompetenceudviklingsfonde, så kan du søge om at få dækket hele kursusafgiften. Se her, hvordan du søger gennem fonden. 
 
NGO-rabat
Hvis du arbejder for en NGO, så tilbyder vi 20 procent rabat på alle endagskurser. Skriv NGO-rabat i fakturafeltet. 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud. 

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest fire uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.
 
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på kdag@kforum.dk eller 33 42 21 60.

Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du
MBK
Pilestræde 61,
1112 København K

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
16298 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Torsdag 6. oktober 2022
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
20 % rabat i maj
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Jakob Rachmanski
Adfærdsrådgiver

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.