Webkursus: Styrk din digitale facilitering af onlinemøder

Online møder, kurser og webinarer er kommet for at blive, selvom verden åbner op for det fysiske møde. Og der er efterspørgsel på den dygtige digitale facilitator der kan motivere og engagere deltagerne på den anden side af skærmen. Kompetent digital facilitering og en sund onlinekultur afgør om virksomheders onlinemøder er rammesættende for samarbejde, innovation og performance. Kurset tager udgangspunkt i, hvordan du kan styrke din egen onlinefacilitering og -kommunikation.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Måske har du allerede gjort dig nogle erfaringer med onlinefacilitering, men kunne godt tænke dig at tage det til næste niveau. Kurset her giver dig indsigter og praktiske færdigheder, der gør dig til en bevidst og kompetent digital facilitator med forståelse for onlinemøders særlige natur og potentiale og for de mekanismer, der afgør om mennesker engageres og motiveres, når de mødes og træner online.
 
Kurset er målrettet alle, der arbejder med onlinefacilitering og ønsker at skabe succesfulde onlinemøder og -træning. Uanset om du først skal til at starte, eller du allerede har erfaring med formatet, vil du kunne lære af kursets metoder til øget deltagerinvolvering, vidensdeling og læring i et virtuelt rum.
 
Halvdelen af dagen vil være introduktion til onlinemødets potentiale og de kommunikative metoder, der sikrer, at deltagerne får det optimale ud af mødet eller træningen. Den anden halvdel af dagen sætter fokus på din personlige kommunikation som onlinefacilitator. Her får du også mulighed for at få sparring og feedback på din egen mødecase og din presence online. Formålet er, at du kommer godt i gang med at holde lærerige webinarer eller udbytterige møder – eller de bliver endnu bedre og mere udbytterige.
 
 

Program

Velkommen
Christina bech Winckler, kursus- og netværksleder, Kforum
 
Onlinemødets potentiale 
  • Onlinemødets begrænsninger og potentiale
  • Kultur, presence og mødeplatforme online
  • Grundlæggende elementer i gode onlinemøder eller -træning
  • Tips til distanceledelse og teamsamarbejde online
  • Viden, læring og praksisfællesskab via webinarer
    Puk Scharbau, Wiser Communication
 
Involvering og engagement
  • Motivationens rolle i at modtage budskaber og læring
  • Deltagerinvolvering og motivation online
  • Tekniske værktøjer til at skabe involvering 
  • Værktøjer til samarbejde og co-creation 
  • Kommunikationsmæssige værktøjer til at skabe involvering
  • Game-mastermodellen og styring af en effektiv dialog
  • Strukturering af læringsforløbet
    Puk Scharbau, Wiser Communication
 
 
Den digitale facilitator
  • Nærvær er nøglen
  • Kommunikér med god energi online
  • Sæt dig op inden mødet
  • Brug din stemme og dit sprog bevidst
    Puk Scharbau, Wiser Communication
 
Træning og casearbejde
  • Konkret arbejde med din egen onlinecase og sparring fra kursuskollegaer ud fra dagens indsigter
  • Buddy-feedback på din presence og facilitering online
    Puk Scharbau, Wiser Communication
 
Afrunding på dagen 

Udbytte

  • Forstå, og anvend de kommunikative greb og tekniske elementer til at skabe engagerede og nærværende onlinemøder.
  • Lær at skabe og styre dialog og samarbejde digitalt.
  • Få tips til din egen kommunikation og stemmebrug online, så du lykkes med at skabe energi, nærvær og engagement, når du faciliterer.
  • Udvikl en klar drejebog for dit kommende onlinemøde eller webinar.
  • Få indsigter og gode ideer til dine fremtidige digitale møder.

Mød

Puk Scharbau
Kommunikationsrådgiver og indehaver
Wiser Communication
Puk er en erfaren kommunikationsrådgiver, der gennem de sidste 18 år har trænet mere end 5.000 ledere i mere end 150 virksomheder. Puk designer og og faciliterer processer, som optimerer kommunikationskompetencer, styrker ledelse og kultur og implementerer forandringer. De seneste år har hun været lead trainer i kommunikation og præsentationsteknik for ledere i Novo Nordisk i både danske og udenlandske afdelinger og har stor erfaring med virtuelle læringsformater.

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag 7. september 2021, kl. 9.00-15.00.
 
Hvor?
Online på Zoom.us
 
Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på K-dagen fyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt – klik her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
NGO-rabat
Hvis du arbejder for en NGO, så tilbyder vi 20 procent rabat på alle endagskurser. Skriv NGO-rabat i fakturafeltet. 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud. 

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat).
 
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest 4 uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.
 
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på kdag@kforum.dk eller 33 42 21 60.

Vi glæder os til at se dig!
15634 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Dato:
Tirsdag 7. september 2021
Tidspunkt:
9.00-15.00
Sted:
Live online kursus
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
 

Kontakt

Mød

Puk Scharbau
Kommunikationsrådgiver og indehaver
Wiser Communication

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.