Kursus: LinkedIn-annoncering

LinkedIn-annoncering: Målret din virksomheds aktiviteter

Tag med til K-dag 23. maj 2019, og lær, hvordan du i praksis kommer i gang med at annoncere på LinkedIn, og hvilke muligheder der er for netop din organisation eller virksomhed. Du bliver klogere på, hvordan du bruger LinkedIn som strategisk kommunikationskanal, og får hænderne helt ned i maskinrummet, så du kan komme i gang med at annoncere effektivt og målrettet.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

LinkedIns popularitet som alsidig B2B- og B2C-kanal har for alvor taget fat, og LinkedIn er i dag blandt de hurtigst voksende sociale medier, når der måles på den tid, vi bruger på sociale medier. LinkedIn adskiller sig fra andre sociale medier, som værende mere fagligt end privat og er med sine 500 millioner brugere på verdensplan en ideel kanal for professionelle til at styrke sit faglige netværk.
 
Alt det dykker vi ned i på denne K-dag, hvor du blandt andet
  • Bliver klædt på til at bruge LinkedIn-annoncering som en integreret del af jeres kommunikation og markedsføring.
  • Får værktøjer til at strukturere og målrette jeres opslag og kampagner på LinkedIn.
  • Bliver klogere på Campaign Manager og begreber som retargeting, segmentering, automatiserede annonceflows og brugerdefinerede målgrupper.
Tag med til K-dag 23. maj, og lær, hvordan du i praksis kommer i gang med at annoncere på LinkedIn, og hvilke muligheder der er for netop din organisation eller virksomhed. Du bliver klogere på, hvordan du bruger LinkedIn som strategisk kommunikationskanal, og får hænderne helt ned i maskinrummet, så du kan komme i gang med at annoncere effektivt og målrettet.
 
K-dagen er for dig, der er LinkedIn- eller social medie-ansvarlig, og som gerne vil lære, hvordan I kan tage jeres tilstedeværelse på LinkedIn til næste niveau ved at bruge annoncering. Du har måske en smule erfaring med LinkedIn som medie eller med annoncering på andre SoMe-platforme, men det er ikke en forudsætning for at deltage på kurset, da det er for begyndere.
 
Det er vigtigt, at du har administratorrettigheder til en LinkedIn-virksomhedsside og adgang til en annoncekonto med et betalingskort tilknyttet.

Program

Velkommen 
Kristoffer Bohr Grønbæk, kursus- og netværksleder, Kforum
 
Introduktion til verdens største faglige netværksplatform
Vi begynder dagen med en overbliksgennemgang af mediets muligheder, hvor vi kommer hele vejen rundt, giver anbefalinger til dos and don’ts på LinkedIn. Selvom LinkedIn er et socialt medie, skiller det sig meget ud i forhold til andre, når det kommer til tone of voice, opsætning, billeder, dos and don’ts og meget mere. Men mediet giver også nogle helt andre muligheder ift. at skabe faglige relationer. Vi gennemgår både fordele og tekniske udfordringer ved mediet, og Rasmus kommer med tip og tricks til søgeord, summary, generelle tekster og billeder.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies
 
Sådan optimerer du din virksomheds LinkedIn-side
Vi gennemgår forskellige tiltag og strategier, der kan gøre din virksomhed mere synlig på LinkedIn. Du vil også lære, hvordan du kan bruge platformen til at profilere virksomheden som ekspert inden for netop dit felt, og hvordan du kan inddrage dette direkte i markedsføringen og lave annoncer med forretningsorienteret indhold. Vi gennemgår også, hvordan du arbejder professionelt med virksomhedssider på LinkedIn, uanset om din virksomhed er B2B eller B2C. Derudover vil der være en gennemgang af, hvordan du opretter og vedligeholder grupper på LinkedIn – og om det er relevant for netop din virksomhed.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies
 
Content og planlægning
Du lærer LinkedIns særtræk at kende, så du ved, hvordan du på bedste vis skaber indhold, der rammer dine vigtigste målgrupper. Vi ser eksempler på, hvilket indhold der gør sig særligt godt på LinkedIn, og hvilke content-typer der perfomer bedst på mediet. Du lærer også, hvordan du får det størst mulige udbytte af dine følgere, og hvordan du sikrer engagement på dine opslag. Du vil også lære, hvordan du systematisk kan arbejde med dit indhold for at få flere fans. Derudover gennemgår vi templates på, hvordan du laver din egen content-plan, så du sikrer et kontinuerligt og meningsfuldt flow på siden.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies

Annonceringsmuligheder
Her får du indsigt i, hvordan betalt annoncering på LinkedIn kan hjælpe virksomheder med at nå deres mål, uanset størrelse i organisation og annoncebudget til rådighed. Rasmus gennemgår de forskellige muligheder for betalt annoncering på LinkedIn, som tekstannoncer, sponsorerede InMails og indhold i brugerens news feed samt Lead Gen-formularer. Derudover får du en introduktion til nogle af de mest almindelige betalte LinkedIn-abonnementstyper, som Premium og Sales Navigator.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies
 
Frokost 
 
Få styr på maskinrummet
Vi gennemgår funktioner og tools i LinkedIns Campaign Manager step by step. Vi kommer igennem, hvordan du målretter din markedsføring og annoncering ud fra oplysninger, som f.eks. bestemte erhverv, interesserer eller stillingsbetegnelser, og hvordan du segmenterer, så du rammer den ønskede målgruppe.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies
 
Workshop
Her får du fingrene helt ned i maskinrummet! Du lærer at opsætte din egen annonce, hvor du bruger dit medbragte indhold. Du øver dig og får hjælp til, hvordan du får mest muligt ud af annoncekronerne, og får tip og tricks til, hvordan du segmenterer og målretter din aktivitet på LinkedIn.
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger af Ground Control Strategies
 
Opsamling og tak for i dag
Kristoffer Bohr Grønbæk, kursus- og netværksleder, Kforum

Udbytte

Efter denne K-dag:

  • Kan du administrere en virksomhedsside på LinkedIn.
  • Har du arbejdet hands-on med LinkedIns styrerum: Campaign Manager
  • Har du prøvet at lægge betalte opslag/annoncer op.
  • Kan du håndtere dine grupper på LinkedIn.
  • Har du overblik over produktion, typer og flow af content.
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

Rasmus Ellegaard Haukrogh
Grundlægger og selvstændig seniorkonsulent
Ground Control Strategy
Rasmus Ellegaard Haukrogh, grundlægger og selvstændig seniorkonsulent hos Ground Control Strategy, rådgiver organisationer om sociale medier, digital marketing og kommunikation, herunder brug af LinkedIn. Rasmus’ LinkedIn-profil er https://www.linkedin.com/in/rehaukrogh/

Praktisk

Hvornår?
Torsdag 23. maj. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal. 1610 København V.

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmed dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr. 

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af Dansk Journalistforbund og Kommunikation & Sprog får 20 % rabat på kurset. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 % rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere mod, at du efterfølgende publicerer de ti vigtigste pointer fra dagen på din K-profil. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk.
Studenterpladsen på denne K-dag er: ledig
 
Det er vigtigt, at du har
  • En fuldt opladet computer med.
  • Administratorrettigheder til en LinkedIn-virksomhedsside og adgang til en annoncekonto med et betalingskort tilknyttet.
 
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Christina Bech Winckler på 42 72 72 01. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.

FAQ

12065 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Dato:
Torsdag 23. maj 2019
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Tag en kollega med og få 20% rabat på den anden tilmelding.

Medlemmer af Dansk Journalistforbund får 50 procent rabat på kurset.

Medlemmer af Kommunikation og Sprog får 20 procent rabat på kurset.
 

Kontakt

Mød

Rasmus Ellegaard Haukrogh
Grundlægger og selvstændig seniorkonsulent
Ground Control Strategy

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.