Er jeres organisation gået Insta-kold? Det vil være helt naturligt, for Instagram har rykket sig meget de sidste par år. Mediet er nu ikke længere kun stedet med iscenesatte avocadotoasts, eksotiske rejser og redigerede selfies – rigtigt meget har ændret sig, siden det var realiteten – ikke mindst på grund af Instagrams algoritme, som kan være superkompliceret. Dertil har Instagram tilføjet flere forskellige formater i form af Stories, Insta Live og deres nyeste tiltag Reels.
Instagram anno 2023
Vi tager temperaturen på platformen. Hvad er det, Instagram kan i dag, og hvad kræver det af os virksomhedsbrugere? Vi ser nærmere på medielandskabet og får placeret Instagrams nuværende og fremtidige position i forhold til de fremadstormende konkurrenter som TikTok og BeReal. Vi bliver klogere på de største trends og tendenser.
Hvordan fanger du jeres målgruppe
De senere år har Instagram lanceret flere forskellige formater, herunder Stories og Reels. Vi gennemgår de forskellige formater, hvad de kan, og hvilket indhold der egner sig til de forskellige formater. Derudover dykker vi ned i Instagrams komplicerede algoritme og bliver klogere på, hvordan du bruger biotekster, hashtags og tags til at nå jeres målgruppe.
Det gode indhold
Vi ser på eksempler fra andre organisationer og virksomheder: Hvad virker, og hvad virker slet ikke?
FROKOST
Planlægning er din redning
Mangler I også struktur, når det kommer til jeres Instagram-strategi? God struktur og godt content i databasen giver plads til, at du kan være kreativ på de dage, hvor du føler for det. Det giver dig en buffer på de dage, hvor "der intet spændende sker", og skaber retning for jeres profil, da dit content ikke kun er spontant – men vigtigst af alt også strategisk. Du får tips og tricks til, hvordan I opbygger en god database samt eksempler på planlægningsprogrammer, der kan være med til at lette jeres hverdag.
Brugen af influencers og betalt indhold
Vi stoler på vores netværk og andres talspersoner. Vi stoler ikke på brands. Brugen af influencers på Instagram er derfor steget massivt over de seneste år. For brugen af influencers virker, hvis det gøres rigtigt, og det kan gøres for mange typer af budgetter.
Men selvom influencers kan udvide din målgruppe og skabe større engagement, er der også en række faldgruber, som kan koste dyrt, hvis ikke I har styr på markedsføringslov og reklameregler.
Hvornår?
Onsdag 31. maj 2023, kl. 09.00-15.30. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.
Hvor?
K-dagen holdes hos Akademikertårnet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg.
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at
udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Er du studerende, kan du komme gratis med på K-dag
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer et opslag på LinkedIn om dit udbytte og de vigtigste pointer fra K-dagen. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til
kdag@kforum.dk med kort info om din kandidatuddannelse og kursets relevans for din uddannelse og/eller faglige interesse. Du får besked senest fire uger inden kursusstart om, hvorvidt du har fået pladsen på kurset.
Status:
Ledig
Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos
Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Kommer du i bil?
Der er 2-timers fri parkering på Peter Bangs Vej. I parkeringsområdet ved Nimbusparken kan der parkeres uden begrænsning mod betaling. Der er 12 pladser tilknyttet Akademikertårnet, hvor fri p-parkeringsbillet kan hentes i receptionen. Ellers kan der parkeres på vejene, hvor alm. parkeringsregler for Frederiksberg er gældende.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på
kdag@kforum.dk eller ringe til Anne Skriver på 26 33 22 82.
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk.
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og lækker forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.
Flere rabatter kan ikke kombineres.