Planlæg dit budskab strategisk, og kommunikér klart og overbevisende

Kommunikér dit budskab med gennemslagskraft

Har du et job, hvor du jævnligt skal tage ordet og tale foran mange mennesker – f.eks. i forbindelse med møder, korte oplæg for virksomheden eller længere præsentationer i store forsamlinger? Så tag med på vores intensive kommunikations- og præsentationsforløb, hvor du får en best practice-metode til at planlægge dit budskab, så du får det igennem med størst mulig effekt, og hvor du får praktiske teknikker til at levere det klart, overbevisende og sikkert. Uddannelsen er et 2-dages intensivt og interaktivt casebaseret forløb, så her får du fingrene helt ind i maskinrummet. Du får en solid kommunikationsværktøjskasse fyldt med enkle og effektive redskaber til at forberede din kommunikation hurtigt og modtagerrettet og til at håndtere pres, modstand og kritiske spørgsmål.

Om K-dagen

Vores intensive kommunikations-og præsentationstræningsforløb over to dage i efteråret klæder dig på til at planlægge og fremføre en præcis, klar og overbevisende præsentation og håndtere den efterfølgende dialog. Du arbejder med en kommunikationscase fra din egen arbejdshverdag, så den er mest relevant for din virkelighed.
 
Uddannelsen giver dig redskaber til, at du kan levere et modtagerrettet budskab – også, når der er kritiske spørgsmål eller modstand – og til, at du fremstår sikkert og tillidsvækkende med god gennemslagskraft ved hjælp af blandt andet body-setting-teknikker og dynamisk stemmebrug.
 
Derudover får du udbygget dine kompetencer i de grundlæggende principper inden for præsentationsteknik, og du kommer til at arbejde aktivt med den anerkendte kommunikationsmodel NABCq på din egen case.
 
Undervisningen veksler mellem plenum-undervisning, buddy-opgaver og praktiske øvelser på gulvet. Formatet kræver, at du lægger 1-1,5 time ind til forberedelse inden hvert modul og en time til et buddy-møde mellem modulerne, så vi bruger tiden sammen på interaktive øvelser, træning og dialog.
 
K-dagen er for dig, der ofte holder mundtlige oplæg eller præsentationer som en del af dit arbejde, og som gerne vil blive (endnu) bedre til det. Du er leder, specialist, kommunikationsansvarlig eller en del af et kommunikationsteam, hvor det ofte er dig, der skal præsentere eller holde oplæg. Alle dage på forløbet veksler mellem teoretisk viden, modeller, oplæg og øvelser med udgangspunkt i en case fra din egen virkelighed.
 
Buddy-grupper og læringsmakker
Mellem de to kursusgange arbejder du sammen med en læringsmakker i en times træningsmøde på Zoom. Her får du mulighed for at præsentere din foreløbige casepræsentation og få feedback, dele indsigter og træne videre ud fra en foreslået agenda fra din træner.
 
Din case fra virkeligheden og mulig casevejledning på Zoom
Inden start skal du definere en kommunikationscase fra din egen virksomhed eller organisation, hvilken du aktivt arbejder med undervejs.
 
Tre uger inden uddannelsesforløbet starter, vil du få mere info om praktik, din forberedelse inden 1. kursusgang, forslag til din case og en introduktion til din træner. 
To uger inden start får du mulighed for at stille spørgsmål til dit casevalg på et åbent vindue på et Zoommøde, hvor din træner sidder klar til at hjælpe dig og de øvrige deltagere, så vi sikrer, at alle kommer med en god case til dagene.
 
 
Kursusbevis
Inden for en uge efter endt uddannelsesforløb får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Program

Forberedelse inden 1. kursusgang er cirka 1,5 time (jo større indsats, jo større output)
 
  1. Lav et interview med din leder/kollega, og få feedback på din kommunikation.
  2. Definér tre udviklingsmål for din kommunikation.
  3. Se og lyt til en præsentation: Bliv introduceret til nøglemodeller til modul 1, og se en video om god kommunikation.
  4. Identificér én kommunikationscase – en idé/ beslutning/ændring, et initiativ eller andet, som du skal kommunikere til en bestemt målgruppe i dit arbejdsliv. Tag notater, og send din case til din træner.
 
Program til 1. kursusgang 9. oktober – Få dit budskab igennem i kommunikationssituationen
 
  • Velkommen til uddannelsesforløbet Kommunikér dit budskab med gennemslagskraft.
  • Introduktion til basale mekanismer i god modtagerfokuseret kommunikation. Vi arbejder i et blend af plenum og gruppeøvelser.
  • Planlæg, og strukturér din præsentation med NABCq-modellen fra Stanford Research Institute.
  • Du arbejder med din case og definerer 'Need' i din case og sørger for at svare på de basale spørgsmål, som dine modtagere vil sidde med.
  • Vi arbejder videre med NABCq-modellen, og du udfordres på at kommunikere din særlige 'Approach' i den idé/beslutning eller andet, som du vil kommunikere i din case.
  • NABCq-modellen, del 2: Vi fokuserer på klar kommunikation af fordelene ved businesscasen eller i din idé/ forslag/beslutning (Benefits pr. cost), og hvordan dit forslag udkonkurrerer alternativer (Competition).
  • Øvelser – første introduktion til body-setting-teknikkerne, og hvordan du kan tage en genvej gennem kroppen for at hjælpe din hjerne til at præstere bedst muligt, når du kommunikerer.
  • Plenumdialog, spørgsmål, læringspunkter og introduktion til forberedelse til næste modul.
 
 
Dit læringsmakkermøde mellem kursusdag 1 og 2
Mellem første og anden kursusgang får du et læringsmakkermøde af en times varighed på Zoom, og du får udleveret en agenda af underviser Puk Scharbau. Her arbejder du og din buddy videre med din kommunikationscase og NABCq-modellen.
 
 
Forberedelse til 2. kursusgang er ca. en time:
  1. Se præsentationen med tips til at bygge din storyline og den stærke åbning.
  2. Se tre små træningsvideoer (i alt 20 minutter) om body-setting-teknikker, der kan dæmpe nervøsitet og hjælpe dig med at føle dig sikker og fremstå med gennemslagskraft.
  3. Færdiggør din præsentation af din case á maks. 4 minutters varighed.
På anden kursusgang lærer du at involvere dine stakeholders og skabe ejerskab til dit budskab gennem den gode dialog, og du får indsigt i, hvordan du håndterer modstand og kritiske spørgsmål. Du får også træning i at bruge de enkle og kraftfulde body-setting-teknikker til at centrere dig selv og fremstå sikkert og overbevisende i dit kropssprog selv under pres, og oveni får du tre enkle teknikker til dynamisk stemmeføring.
 
 
Program til 2. kursusgang 23. oktober – Fremstå og føl dig sikker: Involvér og skab dialog
 
  • Velkommen og erfaringer siden sidst.
  • NABCq: Vi fokuserer på q – spørgsmålets kraft.
  • Forbered dig på og håndtér modtagernes spørgsmål.
  • Brug kraftfulde spørgsmål, der skaber refleksion og skaber ejerskab gennem dialog.
  • 6 principper til god dialog efter din præsentation – fokus og faldgruber.
  • Body-setting-øvelser: Kroppens genveje til at øge din gennemslagskraft, så du fremstår med mere autoritet og selvsikkerhed.
  • 3 enkle stemmevirkemidler, der styrker din stemmes dynamik og øger din gennemslagskraft.
  • Præsentationer og feedback i plenum og i grupper.
  • Ud fra dine udviklingsmål og din feedback udarbejder du et aktionskort med de tre ting, du skal arbejde videre med fremadrettet, så du kommunikerer med gennemslagskraft.
  • Plenumdialog, spørgsmål, læringspunkter.

Udbytte

Efter dette uddannelsesforløb har du fået:
 
  • Styrket din kommunikationskapacitet, så du står selvsikkert frem, befinder dig godt i præsentationssituationen – også under pres – og du får dit budskab klart igennem til dine modtagere.
  • Sat udviklingsmål for din kommunikationsudvikling.
  • En veltestet best practice-metode til at planlægge og strukturere dit budskab.
  • Lært at sætte kommunikationsmål, så du overbeviser dine modtagere både rationelt og emotionelt.
  • Værktøjer til at skabe dialog og involvering, der skaber ejerskab.
  • Lært at 'styre' dine modtageres tanker ved at bruge kraftfulde spørgsmål.
  • Kendskab til de tre modstandsniveauer, og hvordan du mindsker forandringsmodstand og håndterer kritiske spørgsmål.
  • Enkle tips til at bodysette dig selv, berolige din hjerne og dit nervesystem, så du fremstår sikkert og tillidsvækkende – selv under pres.
  • Og så får du tre øvelser fra skuespillerens værktøjskasse, hvilke åbner din stemmes potentiale.

    Efter kurset får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.

Mød

Puk Scharbau
Kommunikationsrådgiver, executive coach og indehaver af Wiser Communication
Puk Scharbau ApS
Kursusforløbet faciliteres af kommunikationstræner og executive coach Puk Scharbau. Puk har 20 års erfaring i at udvikle leders og specialisters kommunikationskompetencer og er i dag lead trainer på Novo Nordisk lederkommunikationsworkshops i DK og Globalt. Puk er en levende, passioneret og vidende underviser, der med sin fusion af akademisk baggrund og en karriere som prisvindende skuespiller, blender teori og praksis i en levende og underholdende undervisningsform.

Praktisk

Hvornår og hvordan?
Uddannelsen løber over to hele dage i efteråret 2020 fra kl. 9.15-16.00
Der er let morgenmad og check-in fra 8.45. Vi starter præcis kl. 9.15.
 
 
1. kursusdag: 9. oktober:
Få dit budskab igennem i kommunikationssituationen
 
2. kursusdag: 23. oktober:
Fremstå og føl dig sikker: Involvér og skab dialog
 
 
Hvad skal jeg forberede?
Inden start skal du definere en kommunikationscase fra din egen virksomhed eller organisation, hvilken du arbejder med undervejs. Du får to læringsmakkere, som du mødes med mellem hvert modul, og hver uge er der en times åbent vindue med din underviser, hvor du kan få svar på spørgsmål og sparring undervejs.
 
Hvor?
Kursusforløbet afholdes hos Kforum.
Gammel Kongevej 3E
1610 København V
 
Hvordan melder jeg mig til?
Der er begrænsede pladser på uddannelsen, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en plads – klik her.
Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 9990 (ekskl. moms).
Prisen dækker deltagelse på forløbet og alt præsentations- og videomateriale.
Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Husk dog at give os besked hurtigst muligt, så vi sikrer en god facilitering af dagene.
 
Kursusbevis
Efter forløbet får du tilsendt et digitalt diplom, som du kan tilføje din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Bech Winckler på 42 72 72 01 eller kdag@kforum.
Vi glæder os til at se dig!
 
 
Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E,
1610 København V

FAQ

Flere rabatter kan ikke kombineres.
12565 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Fredag 9. oktober 2020
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
9990 (ekskl. moms)
Alle møderne:
9. oktober 2020, kl. 9.15-16.00
23. oktober 2020, kl. 9.15-16.00
 
Flere rabatter kan ikke kombineres.

Kontakt

Mød

Puk Scharbau
Kommunikationsrådgiver, executive coach og indehaver af Wiser Communication
Puk Scharbau ApS

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.