Tag med til K-dag 27. oktober, og lær hvordan du i praksis bruger LinkedIn som strategisk kommunikationskanal, og hvilke muligheder mediet giver din virksomhed for at sende medarbejderne i front. Du bliver klædt på til at udnytte det professionelle netværks mange muligheder, og til at søsætte et solidt hold af medarbejder-ambassadører, der kan føre virksomhedens indsats i mål.
Mennesker stoler på mennesker – ikke brands. Den nye virkelighed kræver nye tilgange til at generere kunder og salg, tiltrække de dygtigste medarbejdere til din organisation eller skabe en generel opmærksomhed omkring din organisation eller virksomheds aktiviteter og budskaber. Og her kommer LinkedIn og Employee Advocacy-tankegangen på banen.
Tag med til k-dag 27. oktober, og få inspiration til at bruge LinkedIn strategisk, lægge en handlingsplan og aktivere din virksomheds største ressource som talerør – nemlig medarbejderne.
Alt det og meget mere dykker vi ned i på denne K-dag, hvor du blandt andet får:
-
Input til, hvordan du få mest muligt ud af LinkedIn og lægger den rette strategi
-
Et overblik over din virksomheds muligheder på LinkedIn
-
Redskaber til at engagere dine kollegaer, så de bliver værdifulde ambassadører for virksomheden
-
Tricks og værktøjer til godt og visuelt indhold
-
Viden om, hvordan du navigerer i sponsoreret indhold og kampagner
-
Indsigter om planlægning, intern forankring og god community management.
K-dagen er for dig, der er ansvarlig for eller medskaber af din virksomheds LinkedIn-aktiviter eller generelle SoMe-aktiviteter. Du behøver ikke at være superbruger af mediet eller have erfaring med ambassadør-tankegangen.
Velkommen
Christina Bech Winckler, kursus- og netværksleder, Kforum
Employee advocacy på LinkedIn
Salg, rekruttering eller mere generel branding? Brugen af medarbejderambassadører i kommunikationen kan have mange formål, men fælles er, at det kræver en velfunderet og veleksekveret strategi for at lykkes. Pia tager os med på en guidet tur, hvor hun viser best practices og lærer dig, hvilke trin du skal igennem for at få succes med at sende medarbejderne helt i front med virksomhedens vigtige budskaber.
Pia Paulsen, Head of Social, Danish Crown
LinkedIn – hvad, hvordan og hvorfor?
LinkedIn har position som det seriøse sociale netværk, og vi begynder dagen med at blive klogere på fordele og ulemper ved LinkedIn i forhold til de øvrige, store sociale medier. Vi finder frem til, hvad din virksomheds strategi skal være, og du lærer LinkedIns særtræk at kende, så du ved, hvordan du på bedste vis skaber indhold, der rammer dine vigtigste målgrupper. Vi ser eksempler på, hvilket indhold der gør sig godt på LinkedIn, og hvordan det personaliseres af jeres medarbejdere eller andre interessenter. Vi gennemgår både fordele og tekniske udfordringer ved mediet, og Pia kommer med tips og tricks til søgeord, profilside, billeder og indhold.
Pia Paulsen, Head of Social, Danish Crown
Fem hurtige til godt indhold på LinkedIn – workshop del 1
Du og de andre kursister bliver inddelt i små grupper, hvor I en speedrunde hver især præsenterer et stykke content fra jeres virksomhed der har været succesfuldt. Vi giver feedback til hinanden og Pia kommer med gode råd til optimering og skalering af hvert stykke content. Hver gruppe laver en skitse med fem gode råd til godt content på LinkedIn ud fra egne historier.
Pia Paulsen, Head of Social, Danish Crown
Frokost
Case-oplæg:
Slip din Crownie fri
Hvordan engagerer du dine kollegaer, så de har lyst til at blive ambassadører for virksomheden? Og hvordan griber du et Employee Avocacy-program an, når du skal aktivere medarbejdere, der ikke er SoMe-indfødte? Du gør dem selvfølgelig til Crownies, der er Danish Crowns interne betegnelse for deres ambassdører i virksomheden. Alt det og meget mere vil Pia Paulsen fra Danish Crown gøre os klogere på. Pia tager os med på hendes Employee Advocacy-eventyr trin for trin, og hun deler sine do's & don'ts og løsninger på gængse udfordringer, der kan opstå i proccesen. Pia giver også gode råd til at få ledelsen på banen, så der er sikret opbakning til projektet.
Pia Paulsen, Head of Social, Danish Crown
Vi lægger en handingsplan for din virksomhed – workshop del 2
Vi giver jeres virksomhedsside og/eller grupper et realitetstjek, så I får overblik over, om I benytter de vigtigste, strategiske redskaber og får udnyttet jeres LinkedIn-tilstedeværelse til fulde. Vi lægger sammen en køreplan, der giver dig mulighed for at starte et Employee advocacy-program i din organisation eller virksomhed. Samtidig får du mulighed for at gå i gang med arbejdsopgaver og justeringer, så du kan nå jeres strategiske mål.
Pia Paulsen, Head of Social, Danish Crown
Opsamling og tak for i dag
Christina Bech Winckler, kursus- og netværksleder, Kforum
Efter denne K-dag kan du:
- Anbefale valg af strategi for din virksomhed på LinkedIn
- Formulere en handlingsplan for implementering af valgte strategi
- Aktivere virksomhedens medarbejdere, så de bliver dygtige og engagerede ambassadører for din virksomhed
- Og dine kollegaer arbejde mere fokuseret på det, der leverer reel værdi for din virksomhed, i forhold til f.eks. generering af kunder, ansøgere, indsigt og opmærksomhed omkring din virksomhed.
Hvornår?
Tirsdag 27. oktober 2020. Venterummet ti Zoom åbnes kl. 9.00, hvor du kan teste lyd og kamera. Vi starter kl. 9.10.
Hvor?
Webkurset afholdes på
Zoom.us
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved
at udfylde her. Husk eventuelt EAN-nr.
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
Kursusbevis
Efter kurset får du tilsendt en digitalt diplom, som du kan tilføje til din LinkedIn-profil, dele på Facebook og Twitter, eller gemme som pdf-fil. Dit kursusbevis bliver gemt hos
Diplomasafe, eller du kan gemme det i din egen e-Boks.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Christina Bech Winckler på 42 72 72 01. Du kan også skrive til
kdag@kforum.dk
Vi glæder os til at se dig!
Vi kalder vores kommunikationskurser for K-dage. Vi holder både hel- og halvdagskurser om en række forskellige emner inden for kommunikation, sociale medier og markedsføring. K-dagene har altid en praktisk tilgang til kursets emne. På den måde sikrer vi, at du får brugbare metoder, værktøjer og input med hjem.
Når du har tilmeldt dig en K-dag, er din tilmelding bindende. Men du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted, hvis du er forhindret. Giv os blot besked ved at skrive til
kdag@kforum.dk, eller ring på 33 42 21 60
Du kan tilmelde dig en K-dag lige op til kursusdatoen. Dog må du gerne give os et kald på 33 42 21 60, hvis du vil tilmelde dig senere end en uge inden. På den måde sikrer vi, at du får nødvendig information om K-dagen i tide, så du får fuldt udbytte af dagen.
Vi aflyser stort set aldrig vores K-dage. Vores aflysninger de seneste ni år kan tælles på én hånd.
Prisen på et heldagskursus er: 5490 kr. (eksklusiv moms) – og der er kollegarabat på 20% på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.
Prisen på et halvdagskursus er 2.750 kr. (eksklusiv moms)
Prisen på vores længere forløb varierer. Læs om den under ’praktisk info’ på de enkelte kursusbeskrivelser. Du er også velkommen til at skrive til
kdag@kforum.dk eller ringe på 33 42 21 60.
På alle vores K-dage får du morgenmad, frokost og god forplejning dagen igennem.
Du møder andre med samme faglighed, arbejdsområder og udfordringer som dig, så du er sikret kompetent sparring dagen igennem. Vores oplægsholdere er branchens dygtigste – og eksperter på det område, de underviser i. K-dagene er tilrettelagt og faciliteret af vores faglige kursusledere, så intet er overladt til tilfældighederne, og så du får det størst mulige udbytte af K-dagen.