Kommunikationsrådgiver

Zetland Aps
Zetland Aps
Kreativ kommunikationsrådgiver til Zetland
Hos Zetland er vi jævnt ligeglade med de tre ting, du er dårlig til.     Til gengæld er vi optagede af at drage maksimal nytte af det, du er god til. Og vil du søge den her stilling, så kan du skrive ​om Zetlands journalistik og aktiviteter lige så spændende, overraskende, humoristisk og perspektivrigt, som Zetlands journalister skriver om alle mulige andre emner.   
Vi er også nogenlunde ligeglade med dine formelle uddannelser, fordi det at skrive tekster, der tilfører læserne energi fremfor at udsuge den, ikke indgår som formelt kursus noget sted. Du ved det, hvis du kan – og vi vil kunne se det på din ansøgning.  
 
Det at skrive korrekt, fængende og overraskende vil du skulle gøre i fx nyhedsmails, i videospeaks og på SoMe – med viden om, hvad der virker bedst på de respektive medier. Du vil både skulle arbejde med dag-til-dag-opgaver samt på større kampagner, der er planlagt måneder ud i fremtiden. 
 
Hos Zetland vil du indgå i vores nye kampagne- og kommunikationsteam, der er del af en cirka 25 m/k stor arbejdsplads med ambitioner om vokseværk og at blive en mediepionér også i udlandet. Sådan set. Zetland blev ikke stiftet, fordi der var nogle, der manglede noget at lave. Nej, Zetland blev stiftet med en mission: at skabe et mere nysgerrigt, eftertænksomt og dybsindigt samfund gennem en journalistik af ditto beskaffenhed. 
 
Den mission har vi travlt med. Og derfor har vi også travlt med at finde den rigtige til jobbet, så vi kører løbende samtaler og lukker opslaget, når den rigtige viser sig. Det vil derfor være bedst, at du søger så snart som muligt. Og i øvrigt forbereder dig på at skulle igennem en mindre skriveopgave som en del af en eventuel jobsamtale. 
 
Ansøgning og eventuelle spørgsmål kan du sende til kampagne- og kommunikationschef Magnus Harald Haslebo på magnus@zetland.dk. 

Om dig: 
  • Du skriver korrekt dansk
  • Du mestrer et engagerende og fængende sprog
  • Du vil ud over stepperne og trives med høje ambitioner 
 
Om jobbet: 
 
  • Jobtitel: Kommunikationsrådgiver
  • Start: Snarest muligt
  • Arbejdstid: Fuldtid
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Løbende

Info

Virksomhed
Zetland Aps
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Magnus Harald Haslebo
magnus@zetland.dk
Website
Indrykningsdato
05-02-2019
Ansøgningsfrist
Løbende
Adresse
Zetland Aps
Bygmestervej 2, 1. sal
2400 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.