Presseansvarlig

World Animal Protection
World Animal Protection
World Animal Protection Danmark søger presseansvarlig - (Barselsvikar, 13 mdr.)
Dyrebeskyttelse bør være en del af debatten uanset om vi taler klima, fødevare- produktion eller pandemier som COVID-19. Vi arbejder for en verden, hvor dyr bliver anerkendt og respekteret som sansende væsener både i den bredere befolkning og blandt beslutningstagerne og meningsdannerne. Derfor søger vi en skarp formidler, som med en opsøgende og proaktiv tilgang kan få vores sag i medierne. Er det mon dig?

Vores rolle som talerør for dyr er mere aktuel end nogensinde før. COVID-19, klimaudfordringen såvel som det stigende globale befolkningstal har katastrofale følger for dyr over hele verden – uanset om der er tale om dyr i fødevareproduktionen, vilde dyr eller familiedyr.

Som rutineret presseansvarlig kan du sætte dyrebeskyttelse på dagsordenen, så den vinder indpas i danskernes bevidsthed. På den måde er du med til at sikre, at vi kan skabe væsentlige, positive forandringer for dyr over hele verden.

Du bliver ansvarlig for at skabe større synlighed på tværs af medier. Når 2021 er omme, har du været med til at øge kendskabet til vores globale arbejde markant blandt danskerne. Og du har positioneret os som en troværdig og vidende organisation.

 

Du skal:

  • formidle vores fokusområder og rapporter til pressen og andre medier – nogle gange med afsæt i oplæg fra det globale medieteam, andre gange med udgangspunkt i gode historier, du selv er med til at få øje på og vinkle til relevante medier

  • udvikle og eksekvere pressetiltag i forbindelse med kampagner

  • skrive alt fra pressemeddelelser til debatindlæg og artikler af forskellig karakter, så vi når ud med vores budskaber i forskellige typer medier

  • spille ind på nyhedsvinkler, hvor vi ikke selv er afsender, så vi bliver synlige i debatter om dyrebeskyttelse

  • håndtere mediehenvendelser til World Animal Protection Danmark

  • overvåge traditionelle og sociale medier med henblik på at relationsopbygge og øge interessen for vores sag

  • løbende måle, analysere og optimere på indsatser samt rapportere om dette.
     


Du kommer med:

  • mindst tre års professionel erfaring med opsøgende presse- og PR-arbejde, gerne fra en NGO eller lignende organisation.

  • talent for at skrive med fornuft og følelse samt præcision i fakta og sprog

  • et drive, der løbende får historier ud på redaktionerne med den rette vinkel og timing

  • handlekraft i forhold til at skabe nye initiativer uden at gå på kompromis med de daglige opgaver

  • forståelse for at arbejde i en global organisation

  • et relevant fagligt netværk.
     

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling som en del af det danske kommunikationsteam på fem personer men også et tæt samarbejde på tværs af organisationen, herunder den danske direktør

  • engagerede kolleger og et miljø med en uformel og anerkendende omgangstone i en
    passioneret og ambitiøs organisation

  • en arbejdsplads i hjertet af København

  • mulighed for at gøre en stor forskel for dyr over hele verden

  • Løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgningsfrist:

Send en kort, motiveret ansøgning inklusiv CV via "Søg jobbet her" og mærk den ”Pressechef”.

Ansøgningsfristen er søndag den 1. november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Birgitte Hestelund på tlf. 33 93 72 12.

 

Om World Animal Protection Danmark
Vi er del af en global dyrebeskyttelsesorganisation, der har beskyttet dyr mod udnyttelse og mishandling i mere end 50 år. Gennem vores kampagner inspirerer vi mennesker, organisationer og regeringer til at forbedre forholdene for verdens dyr. Vi har som den eneste globale dyrebeskyttelsesorganisation i verden rådgivende status i FN.  På det danske kontor er vi 18 ansatte, og mere end 60.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.

 

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
World Animal Protection
Stillingsbetegnelse
Presseansvarlig
Kontakt
Birgitte Hestelund
Telefon: 3393 7212
Website
Indrykningsdato
12-10-2020
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
World Animal Protection
København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.