Fagredaktør

Vurderingsstyrelsen
Vurderingsstyrelsen
Fagredaktør til kontoret for Kundekommunikation i Vurderingsstyrelsen
Vil du være med til at genopbygge tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger via effektive digitale løsninger og kundevenlig kommunikation?

Kontoret for Kundekommunikation i Vurderingsstyrelsen søger en velskrivende sprogkonsulent med stor erfaring i faglig formidling, som kan være med at til udvikle og drive indholdet på vores nye selvbetjeningsportal. Portalen bliver omdrejningspunkt for kommunikationen til boligejerne.

Har du erfaring med at skrive til store hjemmesider og selvbetjeningsportaler på et højt fagligt niveau i et forståeligt sprog? Og kan du kombinere stor detaljeforståelse og adfærdsdesign i et stort IT-udviklingsprojekt – så kan stillingen som fagredaktør i Vurderingsstyrelsen være noget for dig.

 

Om stillingen
Du bliver organisatorisk placeret i kontoret for Kundekommunikation og du indgår i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Kontoret har en central rolle i styrelsen og har overordnet til ansvar at udvikle og drive den eksterne kommunikation til borgere og virksomheder om de offentlige ejendomsvurderinger. Herunder har vi ansvaret for udviklingen af den eksterne kommunikation i forbindelse med lancering af de nye ejendomsvurderinger.

Kommunikationsopgaverne spænder vidt fra breve til boligejerne til artikler og handlingsanvisende kommunikation på en selvbetjeningsportal. Vi er samtidig involveret i en række udviklingsprojekter og i den konkrete kravstilling og udvikling af en ny selvbetjeningsportal til styrelsen.

De nye vurderinger skal primært kommunikeres via online platforme, herunder en ny selvbetjeningsportal, der er under udvikling. Udviklingsarbejdet, som kontoret er en central del af, kræver, at du er vant til at omsætte faglige og juridisk tunge områder til et forståeligt sprog. Du finder det naturligt at indgå i et udviklingsteam og afsøger forståelsen af faglige komplekse områder til bunds, samtidig med, at du sætter en ære i, at gør det komplekse tilgængeligt for den almindelige borger. Du har god forståelse for at arbejde i CMS-systemer og kan opbygge indhold på hjemmesider.

 

Dine arbejdsopgaver
Som vores kommende fagredaktør skal du være med til at udvikle alle vores online platforme, skrive artikler og borgerrettet, handlingsorienteret og vejledende kommunikation via samtlige online platforme. Selve udviklingen af vores online platforme foregår i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen beliggende på Frederiksberg, hvorfor der må påregnes skiftende arbejdssted, når projektet kræver det.

Dine opgaver vil bl.a. omhandle, at:

  • være med til at sikre at understøttelse af den mest optimale brugerrejse for boligejerne, når de skal tilgå deres nye ejendomsvurderinger.
  • indgå i et udviklingsteam bestående af mange forskellige kompetencer, fra tekniske, grafiske formidling, UX/adfærdsdesign, mv. og tilsikre den overordnede kommunikative barre holdes højt.
  • du i forbindelse med udvikling af selvbetjeningsportalen skal indgå i den redaktørrolle, det er at oprette tilrette og vedligeholde indhold på sitet via et CMS-system og sikre kontinuerte opdateringer på tværs af platforme.
  • du bliver ansvarlig for at videreformidle centrale budskaber til flere forskellige målgrupper, herunder også indgå i udarbejdelse af materiale til uddannelse af telefonagenter, når de skal klædes på til at tage imod opkald fra boligejerne, når de henvender sig områder om deres nye vurderinger.
  • indgå i et sprogteam i kontoret, der arbejder med en lang række opgaver og sammen har I til ansvar for at lære af hinandens erfaringer, videndele og løbende udvikle og optimere de sproglige retningslinjer i styrelsen.

 

Om dig
Vi forestiller os, at du har du har en relevant længere videregående uddannelse indenfor sprog, retorik eller lignende. Vi forestiller os desuden, at du har flere års erfaring med faglig formidling fra lignende stilling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan kommunikere i et forståeligt, kunderettet og enkelt sprog, der gør det komplekse indhold muligt at gå til, for den  almindelige boligejer
  • har erfaring med CMS-systemer i forhold til at udvikle, oprette og vedligeholde indhold på hjemmesider
  • er detaljeorienteret og god til at holde overblikket, når der skal sikres sammenhænge på tværs af kommunikationen i hele brugerrejsen
  • fungerer i en omskiftelig hverdag, hvor din involvering i diverse projekter gør, at du trives med en stor samarbejdsflade på skiftende lokaliteter og i et politisk styret miljø. 

 

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ’Søg stillingen’ senest fredag den 13. december 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Kundekommunikation, Stine Schmidt Raaholt på 30704766 eller Stine.Raaholt@VURDST.dk
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads er placeret i Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse er snarest muligt.     
  
Forud for ansættelse indhentes straffeattest, og du kan forvente et testforløb i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Vi gør opmærksomme på, at der er tale om et genopslag.

 

Om Vurderingsstyrelsen
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’
 
Vurderingsstyrelsen har til opgave at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. 

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.  

Vurderingsstyrelsen er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye engagerede kolleger.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 13. december

Frist: 13. december

Info

Virksomhed
Vurderingsstyrelsen
Stillingsbetegnelse
Fagredaktør
Kontakt
Stine Schmidt Raaholt
Stine.Raaholt@VURDST.dk
Telefon: 30704766
Website
Indrykningsdato
02-12-2019
Ansøgningsfrist
13. december
Adresse
Vurderingsstyrelsen
Ny Østergade 9-11
4000 Roskilde

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.