Kommunikationskonsulent

VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd
VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd
Kommunikationskonsulent
Vil du være med til at få den nyeste viden på velfærdsområdet ud over rampen i et tæt samarbejde med landets skarpeste eksperter? Så er du måske vores nye kollega.
Hjemløshed, kommunal økonomi, integration, ghettoer, effekter i sundhedsvæsenet. Fortsæt selv listen over de mange områder, der er afgørende for udviklingen af velfærdssamfundet, og som flittigt bliver diskuteret. Her har VIVE en enestående rolle som leverandør af viden, der kan kvalificere beslutninger for, hvordan vi indretter den offentlige sektor, så brugerne får en bedre kvalitet, og vi får en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
 
Det udmønter sig i omkring 200 undersøgelser årligt. I kommunikationsafdelingen bidrager vi med at få vores skarpe kollegers viden over rampen gennem pressearbejde, sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev og events. Herudover bidrager vi løbende med kommunikationsprodukter til en række af VIVEs projekter.
 
Vi skal have en ny kollega. Du skal have en veludstyret faglig værktøjskasse, hvor du evner at se, hvilke platforme og kanaler der i den konkrete sag giver mest værdi, samtidig med at du på et eller flere områder selv har skarpe spidskompetencer. Du skal være vant til at arbejde selvstændigt, også med større projekter, og du skal have stærke relationskompetencer og være vant til at navigere i en kompleks organisation og med en række eksterne interessenter.
 

Opgaverne er bl.a.:

  • Skrive og redigere nyheder, pressemeddelelser, kronikker, webtekster m.m.
     
  • Rådgive vores eksperter i god formidling i pressen, på de sociale medier m.m.
     
  • Pressearbejde
     
  • Opslag til sociale medier
     
  • Gå hjem-møder, konferencer og folkemøde-events.
     

Vi forestiller os, at du:

  • Er journalist eller har en kommunikationsfaglig uddannelse og har mindst fire-fem års erfaring.
     
  • Er en stærk skribent, gerne med journalistisk erfaring fra nyheds- eller fagmedier. Du skal i dialog med forskerne
    kunne finde vinklen i videnskabelige undersøgelser og rapporter og få dem formidlet, så det er både korrekt og velformidlet. Ud over at skrive selv skal du kunne redigere tekster fra såvel kommunikationskolleger og fageksperter.
     
  • Formår at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du skal have overblikket til at lægge en kommunikationsplan for større projekter – og fagligheden til at eksekvere.
     
  • Kan begå sig begå dig i en organisation med stærke fageksperter og et bredt felt af samarbejdspartnere og interessenter.
     
  • Har kendskab til formidling på web, i nyhedsbreve og SoMe. Og har du et dybere kendskab til digital kommunikation, er det en fordel.
     
  • Har en solid viden om og interesse for velfærdsområdet. Du skal ikke være ekspert – dem har vi masser af, men du skal have viljen og evnen til at forstå eksperterne, både deres områder og metoder.
     
  • Er en god kollega. Du bidrager med faglig sparring og tager imod med godt humør fra kollegerne. Kollegialt er du med til skabe en god afdeling og arbejdsplads.
     

Vil du vide mere?
 

Du kan læse om VIVE på www.vive.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Henrik Munksgaard, hemu@vive.dk, mobil +45 60 20 19 24.


Ansættelsesvilkår og -proces:

Der er tale om fuldtidsstilling, og du ansættes på den relevante overenskomst. Med udgangspunkt i erfaringer og kompetencer kan der aftales kvalifikationstillæg. Du får base i VIVE København, og du skal jævnligt besøge kollegerne på vores kontor i Aarhus. Vi håber, at du kan begynde i jobbet 1. oktober eller snarest muligt derefter. Vi forventer at holde den første samtalerunde 22. august og anden runde den 27. august.
 
Vi skal have modtaget din ansøgning vedlagt CV senest mandag den 19. august 2019, kl. 10.00.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. august kl. 10.00

Frist: 19. august kl. 10.00

Info

Virksomhed
VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Henrik Munksgaard
hemu@vive.dk
Telefon: +45 60 20 19 24.
Website
Indrykningsdato
02-07-2019
Ansøgningsfrist
19. august kl. 10.00
Adresse
VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.