Studentermedhjælper til kommunikation

Videncentret Bolius
Videncentret Bolius
Videncentret Bolius søger kommunikationsstudent

Skriver du fængende tekster, og er du opsøgende som person? Kan du jonglere med diverse brandingindsatser, kommunikere med samarbejdspartnere og bistå vores pr-indsats? Så søger vi dig som studentermedhjælper. Stillingen er på 15 timer om ugen. 

I Videncentret Bolius har vi siden 2002 arbejdet for at forbedre livskvaliteten for alle gennem deres bolig. Over en million danskere får årligt glæde af vores viden, når de søger svar på deres spørgsmål hos os. Mere end 300.000 danskere har i løbet af et år oplevet at indhold fra Videncentret Bolius har haft en væsentlig betydning for hvad de gør med deres bolig (det er fra Effektregnskabet). 

Ifølge den seneste officielle topliste fra Dansk Onlineindex (august 2021) lå Videncentret Bolius på en 27. plads over de største internetmedier i Danmark, opgjort i antal reelle brugere.  

Jobbet
Vi formidler viden og inspiration via artikler på bolius.dk, vores nyhedsbreve, vores app, videoer, projekter, PR, gennem communities, sociale medier og Magasinet Bolius.    

Med dig skal vi gøre det endnu mere klart overfor brugerne, hvem Videncentret Bolius er, hvorfor vi er sat i verden og hvad brugerne kan få ud af at benytte os.

Dine opgaver: 

  • Skrive fængende og interessante tekster til vores platforme fx social, nyhedsbrev, hjemmeside mm. 

  • Drive arbejdet med at sikre tættere samarbejde med vores forskellige samarbejdspartnere såsom kommuner, boligforeninger, videncentre, styrelser, videns- og faginstitutioner som Build, SBI, DTU m.fl.  

  • Bistå vores branding-indsats, så Bolius bliver endnu mere kendt blandt danskerne 

  • Bidrage til udvikling af kommunikation til alsidigt materiale, fx manuskripter, video undertekster, pjecer og meget mere til vores mange forskellige projekter  

  • I tæt samarbejde med teamet at optimere og skrue på vores kreative vinkler for at få mest muligt effekt 

Du indgår i Formidlingsafdelingen under teamet Udbredelse og Relation (består af 9 personer), som bl.a. har ansvaret for social media (betalt og organisk), community management, marketing automation, branding af Bolius, samarbejde med aktører, SEO, kampagneledelse, PR, AdWords, permissions og konverteringsoptimering. 

Om dig:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation

  • Du er sulten på dit fag, og er klar til at blive kastet ud i en bred vifte af opgaver

  • Du er opsøgende og god til at skabe relationer. Vi forestiller os, du drives af mødet med nye mennesker 

  • Du er socialt anlagt og en god menneskekender 

  • Du er udadvendt, proaktiv og har lyst til at samarbejde tværfagligt mod klare mål 

  • Du er udstyret med et højt energiniveau og en god portion humor

  • Du er ikke bange for digitale løsninger og har også godt kendskab til medier og hvordan de kan bruges

 

Hvem er vi: 
Videncentret Bolius er en arbejdsplads, hvor alle bliver hørt. Du bliver udfordret og hjulpet ved at arbejde side om side med journalister, arkitekter, byggetekniske fageksperter, programmører, kommunikationsfolk, mediefolk og grafikere.  

Et videncenter af vores størrelse med tusindvis af artikler, videoer m.m. og op mod 800.000 månedlige brugere, et printmagasin og en stor tilstedeværelse på sociale medier passer ikke sig selv. Vi arbejder drønhårdt, men vi griner meget og spiller også bordtennis og bordfodbold på kontoret. Vores kantine er i øvrigt fremragende, og der er mulighed for to årlige ture med medarbejdere fra hele Foreningen Realdania (vores ejer) – en skitur og en vandretur.  

Vil du være med på holdet? 

Du vil blive ansat i afdelingen Formidling og refererer til team lead for Udbredelse og Relation Nina Siig Simonsen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nina på nss@bolius.dk eller 60608472. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest fra 1. december 2021 

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2021 med ansættelsessamtaler snarest muligt derefter.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. oktober

Frist: 31. oktober

Info

Virksomhed
Videncentret Bolius
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper til kommunikation
Kontakt
Nina Siig Simonsen
nss@bolius.dk
Telefon: 60608472
Website
Indrykningsdato
04-10-2021
Ansøgningsfrist
31. oktober
Adresse
Videncentret Bolius
Jarmers Plads 2
1551 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.